I de senere år har Venezuela oplevet en social og økonomisk krise som aldrig før. Edgar, der er et af Jehovas Vidner, siger: “I løbet af få år faldt levestandarden så voldsomt at det pludselig føltes som om vi boede i et helt andet land, selvom vi ikke var flyttet!”

 Hvad hjalp Edgar til at tilpasse sig de nye omstændigheder? Han siger: “Min hustru, Carmen, og jeg tænkte over hvad vi kunne lære af missionærer der var flyttet til fattige lande og havde lært at klare sig uden de bekvemmeligheder de var vant til. Det motiverede os til at forenkle vores liv og prøve nogle nye ting, for eksempel at dyrke vores egne grøntsager.”

 Edgar og Carmen gjorde også noget andet. De gjorde noget for at trøste og hjælpe deres trosfæller, og de var særligt opmærksomme på dem der var deprimerede. (1. Thessaloniker 5:11) Edgar siger: “Ud over at trøste dem opmuntrede vi dem også til selv at hjælpe andre så de kunne opleve den glæde det ville give.” – Apostlenes Gerninger 20:35

 Da covid-19-pandemien begyndte, besluttede Argenis sig for at forkynde for sine familiemedlemmer. Nogle af dem sagde ja til at studere over telefonen.

 Argenis ville også gerne have at hans familie fik mulighed for at se regionalstævnet i 2020 selvom de ikke havde internet. Et af Jehovas Vidner der boede i en by i nærheden af dem, gav dem en optagelse af programmet. Argenis’ familie sørgede selv for at låne et stort tv og nogle højttalere. Inden programmet begyndte, ringede Argenis til dem for at bede den indledende bøn. På grund af hans fine initiativ overværede 4 af hans familiemedlemmer og 15 andre stævneprogrammet.

 Et ægtepar der hedder Jairo og Johana, er de eneste i deres menighed som har en bil, og de bruger den tit til at hjælpe andre. Men det kan være svært at få fat i brændstof. Jairo siger: “Vi bruger mange timer, nogle gange en hel nat, på at sidde i kø når vi skal tanke.”

 Jairo føler at det at gøre hvad de kan for at hjælpe andre, er det hele værd. Han siger: “Når vi kører ud til vores brødre og søstre med de ting de har brug for, giver det os stor glæde at høre dem give udtryk for deres taknemmelighed, ikke mod os, men mod Jehova, der giver sine tjenere alt hvad de har brug for.” – 2. Korinther 9:11, 14

 En søster der hedder Norianni, er sidst i tyverne, men hun følte alligevel at hun var for ung til at kunne hjælpe andre. Men så læste hun 1. Timotheus 4:12: “Lad aldrig nogen se ned på dig fordi du er ung, men bliv et eksempel for de troende.”

 Det bibelvers motiverede Norianni til at gøre noget for at hjælpe de ældre i sin menighed. Hun hjalp dem i brevforkyndelsen og inviterede dem med på sine bibelstudier. Hun ringede også til dem og sendte dem opmuntrende beskeder. Norianni siger: “Jehova har vist mig at jeg kan gøre en forskel.”

 Vores brødre og søstre i Venezuela har mange udfordringer i de her svære tider. Men alligevel er de flittige i forkyndelsen, og de er “til stor trøst” for hinanden. – Kolossenserne 4:11; 2. Timotheus 4:2