I Amazonskoven i Sydamerika, langt fra storbyens stress og jag, bor mennesker der hører til forskellige stammer og folk, og som taler mange forskellige sprog. I juli 2017 tog en gruppe på 13 Jehovas Vidner afsted på en ekspedition op ad Maronifloden og dens østlige bifloder i Fransk Guyana. Hvad var formålet? At bringe Bibelens budskab om håb ud til de mennesker der bor langs floden.

 En måned før gruppen begav sig afsted på den 12 dage lange ekspedition, mødtes alle deltagerne til et informationsmøde. “Vi lærte om området og dets historie, og vi fik også nogle gode råd om hvordan vi kunne forberede os på turen,” fortæller Winsley. Alle deltagerne fik en vandtæt taske hvor der lå en hængekøje og et myggenet. Undervejs skulle gruppen flyve to gange og tilbringe mange timer i kanoer af udhulede træstammer.

 Hvordan reagerede deltagerne da de fik invitationen? Claude og Lisette, som begge er i pensionsalderen, slog til med det samme da chancen bød sig. “Jeg blev vildt begejstret, men en smule nervøs,” siger Claude. “Jeg havde hørt meget om de farlige strømfald der er på floden.” Lisette havde en anden bekymring: “Jeg spekulerede på hvordan jeg skulle kunne tale med de lokale.”

 En af deltagerne, der hedder Mickaël, havde det på samme måde. “Vi vidste ikke ret meget om wayanastammen,” siger han, “så jeg søgte på internettet og fandt nogle ord og hilsner på deres sprog som jeg lærte.”

 Shirley, der rejste sammen med sin mand, Johann, lavede en liste over sprog der blev talt langs floden. “Fra jw.org downloadede vi nogle videoer på alle de sprog, og vi fik fat i en simpel parlør på wayana,” siger hun.

 Tirsdag den 4. juli gik gruppen ombord på et fly i Saint-Laurent du Maroni og fløj til Maripasoula, som er en lille by i hjertet af Fransk Guyana.

 I løbet af de næste fire dage rejste gruppen i motordrevne udhulede træstammer, også kaldet pirogger, ud for at forkynde for indbyggerne i landsbyer langs med Maroniflodens forgreninger. “De indianere vi mødte, var meget interesseret i bibelske emner,” siger Roland, der var en af deltagerne på ekspeditionen. “De havde mange spørgsmål, og nogle af dem ville gerne studere Bibelen.”

 I en af landsbyerne mødte Johann og Shirley et ungt par. En i kvindens familie havde for nylig begået selvmord. Johann fortæller: “Vi viste dem videoen En indfødt amerikaner lærer sin Skaber at kende,” som er tilgængelig på JW Broadcasting. “Det unge par blev meget rørt af videoen. De gav os deres mailadresse fordi de gerne ville holde kontakt med os.”

 Gruppen kom så langt op ad floden som til Antécume Pata. Der gav landsbyens leder de trætte forkyndere lov til at hænge deres hængekøjer op på landsbyens fællesareal. De vaskede sig også i floden, ligesom de lokale.

 Derfra sejlede gruppen til landsbyen Twenké. Beboerne i landsbyen var i sorg fordi de havde mistet en af deres kære. “Landsbyens ‘store mand’, stammehøvdingen, gav os lov til at gå frit rundt og trøste dem der sørgede,” siger Éric, som var med til at organisere turen. “Høvdingen og hans familie var glade for de vers vi læste op for dem fra en bibel på wayana. Vi viste dem også nogle videoer der handlede om Bibelens løfte om opstandelsen.”

 Den næste etape på ekspeditionen var en halv times flyvetur nordpå fra Maripasoula til den lille by Grand-Santi. Om tirsdagen og onsdagen talte gruppen med de lokale om Bibelens budskab. Om torsdagen tog gruppen af Jehovas Vidner afsted igen – denne gang på en fem og en halv time lang sejltur ned ad Maronifloden til landsbyen Apatou.

 På ekspeditionens næstsidste dag besøgte gruppen maronernes landsbyer inde i skoven. Maronerne nedstammer fra afrikanske slaver der blev bragt til Sydamerika dengang nabolandet Surinam blev koloniseret. Forkynderne inviterede alle til et møde i et stort telt der var blevet opstillet i skoven specielt til denne lejlighed. “Vores hjerter var fulde af begejstring da vi så hvor mange der kom,” siger Claude. “Vi havde jo lige inviteret dem samme formiddag!” Karsten, som for første gang var med på en tur så langt inde i landet, holdt et offentligt foredrag på sproget aukan med temaet “Er dette liv alt?” Mødet blev overværet af 91 fra flere forskellige landsbyer.

 Til sidst nåede gruppen tilbage til Saint-Laurent du Maroni. De var alle sammen meget overvældet af den positive modtagelse de var blevet mødt med på turen – de lokale havde taget imod masser af publikationer og set mange videoer produceret af Jehovas Vidner.

 “Jeg kan slet ikke beskrive hvor glad jeg er for at have været med på den her ekspedition,” siger Lisette. Cindy er helt enig med hende: “Hvis muligheden bød sig igen, ville jeg trygle om at få lov til at komme med. Man må selv opleve det for virkelig at forstå hvor fantastisk det er!”

 Ekspeditionen gav flere af deltagerne lyst til at tage tilbage til området. “Vi er klar til at gøre det igen!” siger Mickaël. Winsley har valgt at flytte til Saint-Laurent du Maroni. Claude og Lisette, der begge er i tresserne, er flyttet til Apatou.