En brandmand der har fri, redder liv
Søndag den 5. januar 2014 var Serge Gerardin på vej i bus til et af Jehovas Vidners stævner i nærheden af Paris da han blev vidne til en forfærdelig ulykke. “En bil ramte en betonbarriere der beskyttede en bro, og fløj op i luften,” fortæller han. “Bilen ramte derefter broen, brød i brand og landede på taget.”
Serge har været brandmand i mere end 40 år. Som kaptajn i brandvæsnet reagerede han prompte. Han fortæller: “Selvom vi kørte på den modsatte side af motorvejen, bad jeg chaufføren om at standse bussen, og jeg løb tilbage til det brændende bilvrag.” Serge hørte nogle der skreg: “Hjælp! Hjælp!” Han siger: “Jeg havde habit og slips på og havde ikke noget sikkerhedsudstyr. Men skrigene betød at der stadig var nogen der kunne reddes!”
Omme på den anden side af bilen fandt Serge en omtumlet passager, som han fik i sikkerhed. “Han fortalte mig at der var to andre i bilen,” siger Serge. “Nu var flere biler stoppet op. Men den voldsomme varme og flammerne gjorde at folk ikke kunne komme i nærheden af bilen.”
Flere lastbilchauffører dukkede op med brandslukkere. Under Serges ledelse tømte de deres brandslukkere ind i bilen, og det fik midlertidigt flammerne til at gå ud. På en eller anden måde var føreren blevet fanget under bilen. Så Serge og andre der var stoppet op, løftede bilen og trak føreren i sikkerhed.
“Efter det,” fortæller Serge, “antændte bilen igen!” Men en passager var stadig fastspændt og hang med hovedet nedad. En anden brandmand der også havde fri, ankom til stedet i sin motorcykel-læderdragt. “Jeg forklarede at bilen højst sandsynligt ville eksplodere,” siger Serge, “så vi besluttede at tage fat i mandens arme og trække ham ud, og det gjorde vi.” Mindre end et minut senere eksploderede bilen.
Da brandvæsnet og ambulancefolkene ankom, tog de sig af ofrene og slukkede ilden. Serge modtog førstehjælp for snitsår og forbrændinger på hænderne. Da han steg på stævnebussen, løb flere hen og takkede ham.
Serge er taknemmelig for at han havde mulighed for at hjælpe. “Jeg følte et ansvar over for min Gud, Jehova, for disse liv. Det der gør mig glad, er at jeg kunne hjælpe med at redde disse mennesker.”