Var det forkert af David at tro at Gud tænkte på ham og lagde mærke til ham? Lægger Gud mærke til dig? Mange har svært ved at tro på at en almægtig Gud skulle interessere sig for dem. Hvorfor?

En af grundene er at Gud er langt mere ophøjet end os. I hans øjne er nationerne blot „som en dråbe fra en spand“ og „som det fine støv på vægtskåle“. (Esajas 40:15) En nutidig ateistisk forfatter gik så langt som til at sige at det er „topmålet af indbildskhed at tro at der er et guddommeligt væsen der interesserer sig for os personligt og for det vi foretager os her og nu“.

En anden årsag er at nogle på grund af deres adfærd føler sig uværdige til at få Guds opmærksomhed. En mand ved navn Jim fortæller for eksempel: „Jeg bad hele tiden Gud om hjælp til at få en indre fred og til at beherske mig, men før eller siden blev jeg igen overmandet af vrede. Til sidst nåede jeg frem til at jeg måtte være helt igennem ond, og at Gud ikke kunne hjælpe mig.“

Er Gud så langt borte at han ikke lægger mærke til os? Hvordan betragter han i virkeligheden sine ufuldkomne skabninger? Uden at få oplysninger fra Gud kan ingen med rette tale på hans vegne og besvare disse spørgsmål. Men Bibelen, der indeholder hans budskab til menneskene, forsikrer os om at han ikke er en fjern og utilnærmelig Gud der er ligeglad med os. Ja, Bibelen siger at „han ikke er langt borte fra en eneste af os“. (Apostelgerninger 17:27) I de følgende fire artikler vil vi se nærmere på hvad Gud siger angående sin interesse for os som enkeltpersoner samt nogle eksempler på hvordan han har vist en sådan interesse for virkelige mennesker ligesom dig.