Anders: Hej Tim! Jeg er glad for at træffe dig igen.

Tim: I lige måde.

Anders: Her er de sidste numre af Vagttårnet og Vågn op! Jeg tror du vil synes at artiklerne er interessante.

Tim: Tak. Jeg er egentlig glad for at du kom i dag, for der er noget jeg gerne vil spørge dig om.

Anders: Nå, hvad er det?

Tim: Da jeg forleden faldt i snak med en kollega, fortalte jeg ham om det materiale jeg har fået af dig, og hvor interessant det er. Men han sagde at jeg ikke skulle læse det, for Jehovas Vidner tror ikke på Jesus. Er det rigtigt? Jeg nævnte at jeg ville spørge dig næste gang du kom forbi.

Anders: Jeg er glad for at du spørger en der er Jehovas Vidne, altså går direkte til kilden. Hvis man gerne vil vide hvad en person tror på, er det jo bedst at spørge vedkommende selv.

Tim: Ja, det var det jeg tænkte.

Anders: Sandheden er at Jehovas Vidner helt bestemt tror på Jesus. Vi mener faktisk at dét at tro på Jesus er en forudsætning for at blive frelst.

Tim: Det mente jeg også at I gjorde, men da min kollega sagde at I ikke tror på Jesus, blev jeg nysgerrig. Vi har nok aldrig talt om det før.

Anders: Jeg kunne tænke mig at vise dig nogle vers i Bibelen som peger på hvor vigtigt det er at tro på Jesus. Det er vers som Jehovas Vidner ofte bruger når de er ude at forkynde.

Tim: Okay.

Anders: Et godt sted at begynde er i Johannes 14:6. Her står noget Jesus sagde i en samtale med en af sine apostle: „Jeg er vejen og sandheden og livet. Ingen kommer til Faderen uden gennem mig.“ Hvad er ifølge dette bibelvers den eneste måde man kan henvende sig til Gud, vores Far, på?

Tim: Det er gennem Jesus.

Anders: Det er rigtigt, og det tror Jehovas Vidner fuldt og fast på. Når vi beder, afslutter vi faktisk vores bønner med at sige: „I Jesu navn. Amen.“

Tim: Det var da interessant.

Anders: Et andet bibelvers vi kan se på sammen, er Johannes 3:16. Verset er så vigtigt at det er blevet kaldt ’den lille Bibel’. Hvis man kunne tage alt hvad der er blevet skrevet om Jesu liv og tjeneste på jorden, og koge det ned til ét vers, så ville det være det her. Kunne jeg få dig til at læse det?

Tim: Ja, der står: „For Gud elskede verden så meget at han gav sin enestefødte søn, for at enhver  som tror på ham, ikke skal gå til grunde men have evigt liv.“

Anders: Tak. Har du hørt det vers før?

Tim: Ja, det har jeg.

Anders: Det er et kendt vers. I nogle lande kan man ligefrem se det på plakater og skilte. Det Jesus sagde, var altså at det på grund af Guds kærlighed er muligt for mennesker at komme til at leve evigt — men på hvilken betingelse?

Tim: At man tror.

Anders: Ja, der nævnes helt specifikt at man skal tro på den enestefødte søn, Jesus Kristus. Og den tanke at vi har mulighed for at få evigt liv hvis vi tror på Jesus, finder du her på side 2 i det blad jeg lige har givet dig. Her bliver det nævnt at et af formålene med bladet Vagttårnet er at ’tilskynde til tro på Jesus Kristus, der døde for at vi kunne opnå evigt liv, og som nu er konge i Guds rige’.

Tim: Der kan man bare se. Det står jo i jeres eget blad at I tror på Jesus.

Anders: Ja, det gør der.

Tim: Hvorfor siger folk så at I ikke tror på Jesus?

Anders: Det er der nok flere grunde til. Nogle har måske fået den forkerte opfattelse fordi det er noget de har hørt, eller fordi det er noget deres præst har fortalt dem.

Tim: En forklaring kunne også være at I kalder jer selv Jehovas Vidner, og ikke Jesu Vidner.

Anders: Ja, det kan da godt være.

Tim: Hvorfor taler I så meget om Jehova?

Anders: For det første mener vi at det er vigtigt at bruge Guds navn, Jehova — ligesom hans søn, Jesus, gjorde. Læg mærke til hvad Jesus sagde i en bøn til sin Far. Det står her i Johannes 17:26. Vil du også læse dét?

Tim: Ja, gerne. „Jeg har bekendtgjort dit navn for dem, og jeg vil bekendtgøre det, for at den kærlighed hvormed du har elsket mig kan være i dem og jeg i samhørighed med dem.“

Anders: Tak. Lagde du mærke til at Jesus sagde at han havde gjort Guds navn kendt? Hvorfor tror du han gjorde det?

Tim: Hm, det ved jeg ikke rigtig.

Anders: Måske kunne vi se på et andet vers der kaster lys over spørgsmålet. Det er Apostelgerninger 2:21. Her står der: „Enhver som påkalder Jehovas navn vil blive frelst.“ Du vil sikkert give mig ret i at hvis det at påkalde Jehovas navn er en forudsætning for at blive frelst, må Jesus uden tvivl have vidst det.

Tim: Ja, selvfølgelig.

Anders: En af grundene til at Jesus syntes at det var så vigtigt at hans disciple kendte og brugte Guds navn, var altså at det kunne føre til frelse for dem. Og det er en af de væsentligste grunde til at vi taler så meget om Jehova. Vi mener at det er vigtigt at fortælle andre hvad Gud hedder, og at hjælpe dem til at påkalde hans navn.

Tim: Men selv hvis folk ikke kender Guds navn eller bruger det direkte, ved de jo godt hvem det drejer sig om når de taler om Gud.

Anders: Det kan der være noget om. Men ved at fortælle os hvad han hedder, har Gud gjort det lettere for os at få et nærmere forhold til ham.

Tim: Hvad mener du?

Anders: Tænk på det på denne måde: Vi behøvede egentlig ikke at vide hvad Moses hed.  Vi kunne bare have kendt ham som manden der delte Det Røde Hav, eller manden der fik De Ti Bud. Og det samme gælder Noa — hvorfor var det overhovedet nødvendigt at kende hans navn? Han kunne jo bare have været omtalt som ham der byggede en ark og reddede sin familie og dyrene. Ja, selv Jesus kunne bare have været omtalt som ham der kom ned fra himlen og døde for vores synder. Er det ikke rigtigt?

Tim: Jo.

Anders: Men Gud har sørget for at vi kender deres navne. Når vi kender en persons navn, bliver vedkommende mere nærværende for os. Det gælder for eksempel Moses, Noa og Jesus – vi har aldrig set dem, men vi kender deres navne, og det gør dem langt mere virkelige for os.

Tim: Sådan har jeg aldrig tænkt på det før, men det giver da mening.

Anders: Og det er en anden grund til at Jehovas Vidner bruger Guds navn så ofte. Vi ønsker at hjælpe mennesker til at få større tro på Jehova som en virkelig person de kan få et nært forhold til. Samtidig lægger vi stor vægt på Jesu betydning for vores frelse. Vi kunne læse endnu et vers fra Bibelen der understreger den tanke.

Tim: Ja, det er i orden.

Anders: Før læste vi Johannes 14:6, hvor Jesus sagde at han er „vejen og sandheden og livet“. Lad os gå et par vers tilbage og se hans ord i Johannes 14:1. Vil du læse den sidste del af verset?

Tim: Ja. Der står: „Tro på Gud, og tro på mig.“

Anders: Tak skal du have. På baggrund af det vi har læst, mener du så at det at tro på Jehova udelukker det at tro på Jesus?

Tim: Nej, Jesus sagde at vi skal tro på dem begge to.

Anders: Det er rigtigt. Og jeg er sikker på at du er enig med mig i at det ikke er nok at sige at vi tror på Gud og på Jesus. Vi må leve vores liv på en måde der viser det.

Tim: Ja, helt bestemt.

Anders: Men hvordan kan man vise at man virkelig tror på Gud og på Jesus? Det kan vi måske tage op en anden gang. *

Tim: Ja, god idé.