’Hvis Gud ved alt, også hvilke tanker og behov jeg har, hvorfor skal jeg så bede til ham?’ spørger du måske. Det er på sin plads at stille et sådant spørgsmål. Sagde Jesus ikke at Gud „ved hvad I trænger til endog før I beder ham“? (Mattæus 6:8) Kong David af Israel skrev noget lignende: „Skønt der ikke er et ord på min tunge, se, ved du, Jehova, det hele.“ (Salme 139:4) Så hvorfor skal vi i det hele taget vende os til Gud i bøn? For at finde svar på det vil vi se nærmere på hvad Bibelen siger om bøn. *

Bibelen siger ganske vist at Jehova * Gud ved alt, men den viser også at han ikke er interesseret i blot at indsamle fakta om dem der tjener ham. (Salme 139:6; Romerne 11:33) Hans ubegrænsede hukommelse er ikke som en computers hukommelse der upersonligt og helt automatisk oplagrer oplysninger om enkeltpersoner. Gud interesserer sig virkelig for vores inderste tanker, for han ønsker at vi skal komme nær til ham. (Salme 139:23, 24; Jakob 4:8) Det er derfor Jesus tilskyndede sine disciple til at bede, selvom hans Far udmærket kender vores grundlæggende behov. (Mattæus 6:6-8) Jo mere vi giver Gud del i vores tanker, jo nærmere et forhold får vi til ham.

Nogle gange kan vi have svært ved at vide hvad vi helt præcist skal bede Gud om. I sådanne tilfælde kan han se bag de følelser vi ikke kan give udtryk for. Han er i stand til at bruge sit fuldkomne kendskab til vores omstændigheder så han kan dække vores behov. (Romerne 8:26, 27; Efeserne 3:20) Når det går op for os at Gud har grebet ind i vores liv, selv på mindre iøjnefaldende måder, føler vi os draget til ham.

Bibelen forsikrer os om at den almægtige Gud besvarer de bønner der bedes af hans trofaste tjenere, men den viser også at der er bønner han ikke lytter til. Engang da der var udbredt vold i fortidens Israel, gav Gud profeten Esajas besked på at sige til folket: „Selv om I beder mange bønner, hører jeg ikke efter; jeres hænder er fulde af udgydt blod.“ (Esajas 1:15) De der viser foragt for Guds love eller beder med et uret motiv, kan tydeligvis ikke forvente at Gud lytter til dem. — Ordsprogene 28:9; Jakob 4:3.

Om de bønner Guds tjenere beder, står der i Bibelen: „Uanset hvad vi beder om i overensstemmelse med hans vilje, så hører han os.“ (1 Johannes 5:14) Betyder det at Gud uden videre opfylder ethvert ønske hans tjenere måtte komme med? Ikke nødvendigvis. Tænk på apostlen Paulus der tre gange bad Gud om at få fjernet „en torn i kødet“. (2 Korinther 12:7, 8) Måske led Paulus af en kronisk øjensygdom. Det må have været meget frustrerende for ham! Paulus havde jo fået gaven til at helbrede og havde endda oprejst en fra de døde, men selv måtte han døje med en sygdom. (Apostelgerninger 19:11, 12; 20:9, 10) Hans bønner blev ikke besvaret på den måde han kunne tænke sig, men alligevel var han taknemmelig for det svar han fik fra Gud. — 2 Korinther 12:9, 10.

Det er sandt at nogle personer i Bibelen fik svar på deres bøn på mirakuløs vis. (2 Kongebog 20:1-7) Men sådanne svar var undtagelsen snarere end reglen. Nogle troende blev foruroliget når Gud tilsyneladende ikke besvarede deres bønner. For eksempel spurgte kong David: „Hvor længe, Jehova, vil du glemme mig? For bestandig?“ (Salme 13:1) Men da det gik op for den trofaste David hvor ofte Jehova var kommet ham til undsætning, styrkede det hans tillid til ham. I den samme bøn tilføjede David: „Jeg har ... sat min lid til din loyale hengivenhed.“ (Salme 13:5) Ligesom David må Guds tjenere i dag måske blive ved med at bede indtil de bliver klar over hvordan Gud har besvaret deres anmodninger. — Romerne 12:12.

Gud dækker vores behov.

Kærlige forældre giver af gode grunde ikke altid deres børn det de beder om, når de beder om det. På lignende måde besvarer Gud måske ikke vores bønner som vi synes han skulle gøre det, eller på det tidspunkt vi forventer det. Men vi kan have tillid til at Skaberen, som en kærlig far, vil dække vores behov til rette tid og på rette måde. — Lukas 11:11-13.

Gud kan besvare bønner på mindre iøjnefaldende måder.

Hvad nu hvis det er et vedvarende problem vi beder om at få hjælp til at klare? Når vi ikke får et mirakuløst svar, skal vi da konkludere at Jehova slet ikke har svaret? Nej. Det vil være en god idé at overveje om Gud har støttet os på måder der er mindre tydelige. Måske har en god ven gjort hvad han kunne for at hjælpe os på det helt rigtige tidspunkt. (Ordsprogene 17:17) Kan det tænkes at det var Jehova der fik denne bekymrede ven til at vise os omsorg? Guds svar på en bøn om hjælp kan desuden komme gennem noget vi læser i Bibelen. Dér kan vi få den nødvendige indsigt til at klare en vanskelig situation. — 2 Timoteus 3:16, 17.

I stedet for at fjerne et personligt problem som en af hans tjenere måtte have, giver Gud ofte vedkommende den nødvendige styrke til at klare det. (2 Korinther 4:7) Da Jesus for eksempel bønfaldt sin Far om at fjerne en svær prøvelse fordi han frygtede at den ville bringe forsmædelse over Hans navn, sendte Jehova en engel der kunne styrke ham. (Lukas 22:42, 43) Gud kan på lignende måde få en af vores gode venner til at sige noget opmuntrende når vi har allermest brug for det. (Ordsprogene 12:25) Fordi sådanne svar ikke er så iøjnefaldende, skal vi måske være mere opmærksomme på hvordan Gud besvarer vores bønner.

Nogle svar må vente indtil Guds tid er inde.

Bibelen siger at den almægtige Gud hjælper ydmyge mennesker „til sin tid“. (1 Peter 5:6) Så hvis vi synes at svaret på en af vores anmodninger lader vente på sig, skal vi ikke tro at Jehova ikke interesserer sig for os. På grund af det langt større overblik vores kærlige Skaber har, bedømmer han helt sikkert vores bønner ud fra det han ved tjener os bedst.

Det kan illustreres på denne måde: Forestil dig at du har en søn der spørger om han må få en cykel. Vil du uden videre give ham hvad han beder om? Hvis du føler at han ikke er gammel nok til at køre på cykel, beslutter du dig måske for at udskyde købet af den. Men den dag du kan se at det vil være i hans interesse at give ham en cykel, kan det være at du giver ham den. Tilsvarende kan Gud på det helt rigtige tidspunkt opfylde de rette ønsker vi måtte have, det ’vores hjerte beder om’, hvis vi er vedholdende i bønnen. — Salme 37:4.

Bibelen tilskynder sande kristne til ikke at miste troen på at det nytter at bede. ’Det er lettere sagt end gjort,’ siger nogle måske. Hvis vi har været plaget af et problem eller er blevet uretfærdigt behandlet, er det sandt at det kan være svært at vente på Guds svar. Det er dog vigtigt at huske hvad Jesus lærte andre om det at være vedholdende i bøn.

Jesus fortalte en billedtale om en fattig enke der blev ved med at komme til en uretfærdig dommer  for at hun kunne få sin ret. (Lukas 18:1-3) Først afslog han at hjælpe hende, men til sidst sagde han til sig selv: „Jeg [vil] i det mindste fordi denne enke stadig volder mig besvær, skaffe hende hendes ret, så hun ikke bliver ved med at komme og banke løs på mig til mit endeligt.“ (Lukas 18:4, 5) Ifølge grundtekstens ordlyd lyttede dommeren til enken for at hun ikke skulle „slå [ham] under øjet“, eller billedligt talt „ødelægge [hans] omdømme“. * Hvis en uretfærdig dommer af frygt for sit omdømme ville hjælpe en fattig enke, hvor meget mere vil vores omsorgsfulde Gud da ikke skaffe dem ret der „råber til ham dag og nat“. Som Jesus sagde, vil Gud „sørge for at der skaffes dem ret i hast“. — Lukas 18:6-8.

Selvom vi til tider kan føle at det er svært at blive ved med at bede Gud om hjælp, bør vi ikke give op. Ved at være udholdende i bønnen viser vi hvor dybtfølt vores ønske er om at mærke hans ledelse. Vi vil også i større grad lægge mærke til hvordan Gud besvarer vores anmodninger, og det vil bevirke at vi får et nærmere forhold til ham. Ja, vi kan have tillid til at Jehova vil besvare de bønner vi med rette beder, hvis vi bliver ved med at bede og ikke tvivler på at han lytter til dem. — Lukas 11:9.