„Vi har ikke opnået konsensus om hvorvidt man overhovedet kan tale om at Gud har et navn, og i så fald hvad det navn kunne være.“ — David Cunningham, professor i religion, Theological Studies.

Gud sagde: „Jeg er Jehova. Det er mit navn.“ (Esajas 42:8) Jehova er et hebraisk navn der betyder „han lader blive“. — 1 Mosebog 2:4, fodnote.

Jehova ønsker at vi skal bruge hans navn. I Bibelen står der: „Påkald hans navn. Gør hans gerninger kendt blandt folkeslagene. Mind om at hans navn er ophøjet.“ — Esajas 12:4.

Jesus brugte Guds navn. I en bøn til Jehova sagde han: „Jeg har bekendtgjort dit navn for dem [Jesu disciple], og jeg vil bekendtgøre det.“ Hvorfor gjorde Jesus Guds navn kendt for sine disciple? Han fortsatte: „For at den kærlighed hvormed du [Gud] har elsket mig kan være i dem og jeg i samhørighed med dem.“ — Johannes 17:26.

„Den der ikke kender Gud ved navn, kender ham faktisk ikke som person, og han kan ikke elske ham hvis han kun kender ham som en upersonlig kraft,“ skrev teologen Walter Lowrie.

En mand ved navn Victor gik i kirke hver uge, men følte ikke rigtig at han kendte Gud. „Så fandt jeg ud af at Guds navn er Jehova, og det var som om jeg blev officielt introduceret for ham,“ siger han. „Jeg følte det som om jeg endelig havde mødt ham som jeg havde hørt så meget om. Jeg begyndte at opfatte ham som en virkelig person og at opbygge et venskab med ham.“

Jehova kommer nær til dem der bruger hans navn. Han har givet ’dem som har hans navn i tanke’, dette løfte: „Jeg vil have medfølelse med dem, ligesom en mand har medfølelse med sin søn der tjener ham.“ (Malakias 3:16, 17) Jehova vil desuden belønne dem der påkalder Guds navn. Bibelen siger: „Enhver som påkalder Jehovas navn vil blive frelst.“ — Romerne 10:13.