En krykke i overført betydning sigter til en form for selvbedrag der får en person til at ignorere virkeligheden og afholder ham fra at tænke rationelt. Nogle mennesker bruger for eksempel alkohol som en krykke. Alkohol kan få dem til at føle sig mere selvsikre og i stand til at klare livets udfordringer. Men i det lange løb vil de skade sig selv. Kan det samme siges om religion?

Nogle sidestiller religion og tro med naivitet. De siger at folk der søger tilflugt i religion, ikke kan tænke selv eller lukker øjnene for klare vidnesbyrd. Disse skeptikere hævder at de der har en stærk religiøs overbevisning, ignorerer virkeligheden.

Bibelen har meget at sige om tro, men den tilskynder os ingen steder til at være naive og godtroende, og den godkender ikke mental dovenskab. Tværtimod bruger den ordet „uerfarne“ om dem der tror på alt hvad de hører, og den forbinder det med „dårskab“. (Ordsprogene 14:15, 18) Der er virkelig tale om „dårskab“ hvis vi vælger at acceptere en bestemt opfattelse uden at undersøge vidnesbyrdene! Det ville være det samme som at tage bind for øjnene og prøve at gå over en trafikeret vej bare fordi nogen siger at vi skal.

Bibelen tilskynder os ikke til at have en blind tro, men til at holde vores øjne åbne så vi ikke bliver ført bag lyset. (Mattæus 16:6) Vi holder øjnene åbne ved at bruge vores fornuft. (Romerne 12:1) Bibelen oplærer os til at ræsonnere over forskellige vidnesbyrd og nå til fornuftige konklusioner. Her er nogle eksempler fra apostelen Paulus’ breve.

Af det brev Paulus skrev til de kristne i menigheden i Rom, fremgår det at han ikke ønskede at de skulle tro på Gud bare fordi han sagde de skulle. Han tilskyndede dem derimod til at tænke over vidnesbyrdene om at Gud var til. Han skrev: „Hans [Guds] usynlige egenskaber ses nemlig klart fra verdens skabelse af, både hans evige kraft og hans guddommelighed, idet de fornemmes i de ting der er frembragt, så de [de der ikke anerkender Guds myndighed] er uden undskyldning.“ (Romerne 1:20) Paulus brugte et lignende ræsonnement da han skrev sit brev til hebræerne. „Ethvert hus bygges jo af en eller anden,“ sagde han, „men den der har bygget alt er Gud.“ (Hebræerne 3:4) I et brev til de kristne der boede i byen Thessalonika, tilskyndede han dem til at være selektive med hensyn til hvad de troede på. De skulle ’forvisse sig om alt’. — 1 Thessaloniker 5:21.

En religiøs overbevisning der ikke bygger på pålidelige vidnesbyrd, kan blive som en krykke; den kan få os på afveje og skade os. Paulus skrev om nogle troende mennesker på hans tid: „Jeg giver dem det vidnesbyrd at de har nidkærhed for Gud, men ikke i overensstemmelse med nøjagtig kundskab.“ (Romerne 10:2) Det er derfor af afgørende betydning at vi følger Paulus’ råd til menigheden i Rom. Han skrev: „Lad jer forvandle gennem en fornyelse af jeres sind, så I kan forvisse jer om hvad der er Guds gode, velbehagelige og fuldkomne vilje.“ (Romerne 12:2) En tro der er grundlagt på nøjagtig kundskab om Gud, vil ikke være en krykke, men et ’stort skjold’ der beskytter os mod at lide skade følelsesmæssigt og åndeligt. — Efeserne 6:16.