Livet på Bibelens tid — Fiskeren

„Da han [Jesus] kom gående langs Galilæas Sø, så han to brødre, Simon, der kaldes Peter, og hans broder Andreas, optaget af at kaste et fiskenet i søen; de var nemlig fiskere. Og han sagde til dem: ’Kom, følg mig, og jeg vil gøre jer til menneskefiskere.’“ — MATTÆUS 4:18, 19.

FISK, fiskeri og fiskere nævnes ofte i evangelierne. Jesus brugte faktisk en række billedtaler om fiskeri. Og det er ikke så mærkeligt. Han tilbragte meget af sin tid med at undervise i nærheden af eller på bredden af Galilæas Sø. (Mattæus 4:13; 13:1, 2; Markus 3:7, 8) Denne smukke ferskvandssø er omkring 21 kilometer lang og 12 kilometer bred. Helt op til syv af Jesu apostle — Peter, Andreas, Jakob, Johannes, Filip, Thomas og Natanael — kan have været fiskere. — Johannes 21:2, 3.

Hvordan var det at være fisker på Jesu tid? Hvorfor ikke lære noget om disse mænd og deres erhverv? Du vil få en bedre forståelse af apostlenes liv og af Jesu gerninger og billedtaler. Lad os først se på hvordan det var at arbejde på Galilæas Sø.

„Søen blev stærkt oprørt“

Galilæas Sø er en del af en gravsænkning, og vandoverfladen ligger cirka 210 meter under havets overflade. Bredderne er flankeret af klippeskråninger, og mod nord rejser det majestætiske Hermons Bjerg sig mod himmelen. Om vinteren kan  den kølige vind undertiden piske små bølger op. Om sommeren lægger den varme luft sig som et tæppe hen over vandoverfladen. Med kort varsel vælter kraftige storme ned fra de omkringliggende bjerge og udløser deres rasen over dem der krydser søen. Det var en sådan storm Jesus og hans disciple blev fanget i. — Mattæus 8:23-27.

Fiskerne sejlede i træbåde der var omkring 8 meter lange og cirka 2 meter brede. Mange af deres både havde en mast, og i agterstavnen var der et sted hvor man kunne søge i ly. (Markus 4:35-41) Disse langsomme fartøjer var så solide at de kunne modstå vindens kraft, der pressede sejlet og masten i den ene retning, samtidig med at vægten fra fiskenettet hev i den modsatte retning.

Mændene manøvrerede båden ved hjælp af årer, som var anbragt på begge sider. En besætning kunne bestå af seks eller flere fiskere. (Markus 1:20) Desuden indeholdt bådene sandsynligvis udstyr og forsyninger, som for eksempel et lærredssejl (1), reb (2), årer (3), et stenanker (4), varmt, tørt tøj (5), proviant (Markus 8:14) (6), kurve (7), en pude (Markus 4:38) (8) og et net (9). De kan også have medbragt ekstra flåd (10) samt lodder (11), værktøj (12) og fakler (13).

’De indesluttede en stor mængde fisk’

Ligesom i det første århundrede befinder de bedste fiskepladser i Galilæas Sø sig i dag i nærheden af de steder hvor de mange kilder og floder har deres udløb. Her flyder plantemateriale ud i søen og tiltrækker fiskene. På Jesu tid arbejdede fiskerne ofte om natten ved hjælp af fakler. Ved én lejlighed havde nogle af Jesu disciple fisket hele natten uden at fange noget. Men dagen efter sænkede de på Jesu befaling igen deres net og fangede så mange fisk at deres både var ved at synke. — Lukas 5:6, 7.

Undertiden sejlede fiskerne ud hvor der var dybt. På fiskepladserne arbejdede to både sammen som et team. Mændene strakte et net ud mellem bådene; derefter roede besætningerne ihærdigt i hver sin retning og lod mere af nettet glide ned i vandet mens de indkredsede fiskene. Bådene fuldførte cirklen, og fiskene var fanget. Fiskerne halede derefter fangsten op i båden ved at hive i de reb som var fastgjort til nettets hjørner. Nettet kan have været mere end 30 meter langt og omkring 2,5 meter dybt, stort nok til at fange en hel fiskestime. Den øverste kant af nettet blev holdt oppe ved hjælp af flåd, og på den nederste kant  var der lodder. Fiskerne kastede deres net og halede det op igen og igen, time efter time.

På lavt vand brugte fiskerne en anden metode. En båd sejlede lidt ud fra stranden med den ene ende af voddet, sejlede tilbage i en halvcirkel og indkredsede fiskene. Mændene på bredden halede derefter nettet i land, tømte fangsten på stranden og sorterede fiskene dér. De fisk der kunne bruges, blev lagt i kar. Nogle blev solgt lokalt mens de var friske. De fleste blev tørret og saltet eller lagt i saltlage, opbevaret i amforaer og eksporteret til Jerusalem eller fremmede lande. Alt hvad der ikke havde finner og skæl, som for eksempel ål, blev anset for at være urent og blev smidt ud. (3 Mosebog 11:9-12) Det var denne fangstmetode Jesus hentydede til da han sammenlignede „himlenes rige“ med et vod og de forskellige slags fisk med gode og onde mennesker. — Mattæus 13:47-50.

En enlig fisker kan have brugt en line med bronzekroge, hvorpå der var madding. Eller han kan have brugt et lille kastenet. Når han ville bruge nettet, vadede han ud i vandet, lagde nettet til rette på sin arm og kastede det opad og væk fra sin krop. Det kegleformede net foldede sig ud, landede på vandet og sank derefter. Hvis fiskeren var heldig, lukkede nettet sig om et par fisk når han trak det tilbage ved hjælp af et reb som var fastgjort i midten af nettet.

Nettene var dyre, og det krævede hårdt arbejde at vedligeholde dem, så mændene passede godt på dem. Fiskerne brugte meget tid på at reparere, skylle og tørre nettene, pligter de udførte efter hver fisketur. (Lukas 5:2) Apostlene Jakob og hans broder Johannes sad i deres båd og reparerede deres net da Jesus indbød dem til at følge ham. — Markus 1:19.

En af de eftertragtede fiskearter blandt fiskerne i det første århundrede var den almindeligt udbredte tilapia. Fisken var en fast bestanddel af de fleste galilæeres kost, og Jesus har formentlig spist denne velsmagende fisk. Det kan have været tørrede og saltede tilapia Jesus brugte da han mirakuløst bespiste flere tusind med to fisk. (Mattæus 14:16, 17; Lukas 24:41-43) Denne fiskeart svømmer ofte med sine unger i munden. Men når den ikke gør det, kan den have en lille sten i munden, eller den kan endda opsamle en mønt der ligger og skinner på bunden af søen. — Mattæus 17:27.

I det første århundrede var succesfulde fiskere tålmodige, flittige og villige til at udholde strabadserne for at få den længe ventede belønning. De der tog imod Jesu indbydelse til at følge ham i arbejdet med at gøre disciple, måtte ligeledes have disse egenskaber hvis de skulle være gode „menneskefiskere“. — Mattæus 28:19, 20.

[Illustration på side 19]

(Se publikationen)