Hvem var Abraham?
Hvem var Abraham?
IKKE mange har haft lige så stor indflydelse på verdens religioner som Abraham. * Både jøder, muslimer og kristne ser op til ham. Han er blevet beskrevet som „en af De Hellige Skrifters giganter“ og „et lysende eksempel i tro“. I Bibelen kaldes han „fader til alle som tror“. — Romerne 4:11.
Hvorfor står der så stor respekt om Abraham? Blandt andet fordi han er den eneste i Bibelen der direkte kaldes for Guds ven — det siges endda tre gange. — 2 Krønikebog 20:7, fodnoten; Esajas 41:8; Jakob 2:23.
På andre måder var Abraham et almindeligt menneske som os. Han stod over for mange af de samme udfordringer som vi gør. Vil du gerne vide hvordan han tog udfordringerne op og klarede dem? Overvej hvad Bibelen har at sige om denne usædvanlige mand.
Hans baggrund
Abraham var født i 2018 f.v.t. og voksede op i byen Ur. (1 Mosebog 11:27-31) Det var en stor og velstående by. Der foregik megen afgudsdyrkelse i byen, og Abrahams far, Tara, dyrkede måske nogle af de forskellige afguder. (Josua 24:2) Men Abraham valgte at han kun ville tilbede Jehova * og ikke de livløse afguder.
Hvad fik Abraham til at træffe dette valg? Han levede 150 år samtidig med Noas søn Sem. Hvis han havde været en del sammen med Sem, der var meget ældre end han, hvordan kunne det så have påvirket ham? Sem kan have givet Abraham førstehåndsoplysninger om hvordan det var at overleve den verdensomspændende vandflod. Abraham lærte måske også hvor vigtigt det var at tilbede Jehova, den Gud der førte Sem og hans familie frelst gennem Vandfloden.
Uanset om det var gennem Sem eller på andre måder Abraham lærte om den sande Gud, så reagerede han positivt på det. Da Jehova, som „ransager hjerter“, betragtede Abraham, så han noget godt i ham, og han hjalp med at få det gode til at vokse. — Ordsprogene 17:3; 2 Krønikebog 16:9.
Hans liv
Abraham havde et rigt og spændende liv. Det bød på udfordringer, men var aldrig meningsløst. Her er nogle få af de ting han oplevede:
▪ Mens Abraham boede i Ur, gav Gud ham besked på at forlade sit fødeland og rejse til et land som Gud ville vise ham. Selvom Abraham og Sara ikke kendte alle detaljer — de vidste ikke hvor de skulle hen, eller hvorfor Gud bad dem om at rejse — så adlød de alligevel. Abraham og Sara kom til at bo i telte i Kana’ans land og levede som nomader resten af deres liv. — Apostelgerninger 7:2, 3; Hebræerne 11:8, 9, 13.
▪ Mens Abraham og Sara stadig var barnløse, lovede Jehova at Abraham skulle blive til en stor nation. Jehova tilføjede at alle jordens slægter skulle blive velsignet igennem Abraham. (1 Mosebog 11:30; 12:1-3) Senere bekræftede Jehova sit løfte og sagde til Abraham at hans afkom skulle blive talrigt som himmelens stjerner. — 1 Mosebog 15:5, 6.
▪ Da Abraham var 99 år gammel og Sara nærmede sig 90, lovede Jehova dem at de skulle få en søn. Efter menneskelige forhold virkede det umuligt, men Abraham og Sara erfarede snart at intet er „for usædvanligt for Jehova“. (1 Mosebog 18:14) Året efter, da Abraham var 100 år gammel, blev han far til en søn, som han gav navnet Isak. (1 Mosebog 17:21; 21:1-5) Gud lovede at hele menneskeheden ville opnå store velsignelser gennem Isak.
▪ Nogle år senere stillede Jehova et helt usædvanligt krav til Abraham: Han skulle ofre sin elskede søn, Isak, skønt den unge mand endnu ikke var gift og havde børn. * Tanken om at miste sin søn må have været smertelig for Abraham, men han adlød og gjorde sig parat til at ofre Isak. Abraham havde en klippefast tro på at Gud havde magt til om nødvendigt at oprejse Isak fra døden, for at Guds løfte kunne gå i opfyldelse. (Hebræerne 11:19) I det afgørende øjeblik hvor Abraham skulle til at ofre sin søn, greb Gud ind og skånede Isaks liv. Jehova roste Abraham for hans enestående lydighed og gentog de løfter han tidligere havde givet ham. — 1 Mosebog 22:1-18.
▪ Efter at have levet 175 år sov Abraham ind i døden. Han „døde i en god alderdom“, siger Bibelen og tilføjer at han var „gammel og mæt af dage“. (1 Mosebog 25:7, 8) På den måde oplevede Abraham opfyldelsen af endnu et af Guds løfter, nemlig at han skulle nå en høj alder og dø „i fred“. — 1 Mosebog 15:15.
Arven efter Abraham
Abraham er langt mere end en historisk eller religiøs skikkelse fra en fjern fortid. Beretningen om ham lever den dag i dag, og hans liv er et enestående eksempel for os alle. (Hebræerne 11:8-10, 17-19) Lad os her se på fire af de gode egenskaber som var fremtrædende hos Abraham. Vi begynder med den egenskab han måske er bedst kendt for — hans tro.
[Fodnoter]
^ par. 2 Abrahams oprindelige navn var Abram, og hans hustru hed Saraj. Senere ændrede Gud Abrams navn til Abraham, som betyder „far til en mængde“, og Sarajs navn til Sara, der betyder „fyrstinde“. (1 Mosebog 17:5, 15) For nemheds skyld vil vi i denne artikelserie omtale dem som Abraham og Sara.
^ par. 6 Jehova er Guds navn sådan som det åbenbares i Bibelen.
^ par. 14 Se artiklen „Læsere spørger . . . Hvorfor bad Gud Abraham om at ofre sin søn?“ på side 23 i dette blad.
[Ramme på side 4]
En af bibelhistoriens nøglepersoner
De første ti kapitler i Første Mosebog beretter om adskillige mænd der er blevet kendt for deres tro — for eksempel Abel, Enok og Noa. Men bogen bruger det meste af de efterfølgende 15 kapitler på én mand: Abraham.
Desuden bliver nogle af de vigtigste begreber i Bibelen nævnt for første gang i forbindelse med Abraham. I beretningen om Abrahams liv finder vi for eksempel . . .
▪ den første omtale af Gud som et skjold, det vil sige en beskytter, for sine tjenere. — 1 Mosebog 15:1; se Femte Mosebog 33:29; Salme 115:9; Ordsprogene 30:5.
▪ den første omtale af det at tro på Gud. — 1 Mosebog 15:6.
▪ den første anvendelse af ordet profet. — 1 Mosebog 20:7.
▪ den første omtale af forældres kærlighed. — 1 Mosebog 22:2.
