Hvorfor sker der så mange naturkatastrofer?
DET er som om medierne hele tiden melder om naturkatastrofer. Flere end nogen sinde før bliver ofre for frygtelige ulykker. Det belgiske center for forskning i katastrofers udbredelse oplyser at der alene i 2010 skete 373 katastrofer, og at mindst 296.000 mennesker mistede livet som følge heraf.
Antallet af registrerede naturkatastrofer er rent faktisk steget markant i de seneste årtier. For eksempel var der i perioden fra 1975 til 1999 et godt stykke under 300 naturkatastrofer om året. Men fra 2000 til 2010 var der i gennemsnit næsten 400 om året. Ligesom mange andre spørger du måske dig selv: ’Hvorfor sker der så mange katastrofer nu?’
Det er ikke Gud der står bag de voldsomme begivenheder der berører så mange i dag. Imidlertid har Bibelen forudsagt at der ville ske mange katastrofer i vores tid. For eksempel sagde Jesus ifølge Mattæus 24:7, 8: „Der skal være tilfælde af hungersnød og jordskælv det ene sted efter det andet. Alt dette er en begyndelse til veer.“ Hvorfor forudsagde Jesus disse begivenheder, og hvilken betydning har de for os?
Guds søn, Jesus, nævnte det i sit svar på et spørgsmål disciplene havde stillet ham: „Hvad vil være tegnet på . . . afslutningen på tingenes ordning?“ (Mattæus 24:3) Han omtalte flere ting der skulle ske, deriblandt de ovenfor nævnte katastrofer. Derefter fremsatte han denne betydningsfulde udtalelse: ’Når I ser disse ting ske, ved I at Guds rige er nær.’ (Lukas 21:31) De mange naturkatastrofer fortæller os derfor noget vigtigt, nemlig at vi står lige over for nogle store omvæltninger.
Kræfter der forøger faren
Alligevel er der mange der spørger: Hvis det ikke er Gud der står bag katastroferne, hvem eller hvad er det så? Vi kan kun forstå svaret hvis vi erkender en vigtig sandhed som nævnes i Bibelen: „Hele verden ligger i den ondes magt.“ (1 Johannes 5:19) Dette skriftsted afslører at det ikke er Gud der er årsag til de sørgelige forhold vi ser i verden. Ofte er det derimod hans fjende, ’den onde’, der i Bibelen også omtales som „Djævelen“. — Åbenbaringen 12:9, 12.
Denne fjende af Gud, som har sine egne selviske mål, regner ikke menneskeliv for noget. Og da hele verden er i hans magt, har han kunnet fremme den samme holdning hos mange mennesker. Dette er forudsagt i Bibelen. Den siger at ’i de sidste dage vil menneskene være egenkærlige, pengekære, pralende og hovmodige’. (2 Timoteus 3:1, 2) Man skal derfor ikke undre sig over at Djævelen har frembragt et verdensomspændende system der trives på grundlag af disse og andre frastødende egenskaber. Han fremmer den selviske og grådige udnyttelse af ressourcer der ofte bringer menneskeliv i fare.
Hvordan kan det siges at nutidens begærlige system øger faren for katastrofer? En FN-rapport siger: „Alt for ofte er der en stor befolkningskoncentration i risikofyldte områder såsom flodsletter. Dertil kommer at skove og vådområder bliver ødelagt i et omfang som nedsætter miljøets evne til at overleve. Bag alt dette lurer faren for at klodens klima vil forandre sig og vandstanden i verdens have vil stige som følge af den øgede koncentration af drivhusgasser . . . der skyldes menneskers aktivitet.“ Man forsvarer meget af denne ’aktivitet’ med at den giver økonomisk fremgang, men i realiteten er den et resultat af den selviske og grådige ånd der gennemsyrer verden.
Mange eksperter erkender derfor at menneskers uansvarlige aktiviteter har forværret naturkatastrofernes ødelæggende virkning. Mennesker er i realiteten gået Djævelens ærinde ved at støtte et system der øger katastrofernes omfang.
Vi ser altså at mange katastrofer skyldes menneskers tankeløse fremfærd. Nogle naturkatastrofer ville have været mindre ødelæggende hvis de var sket et andet sted. I mange dele af verden er virkningerne af katastrofer blevet stærkt forværret af samvittighedsløse folks handlinger eller af at store befolkningsgrupper er blevet tvunget til at bo i farlige områder på grund af den økonomiske og sociale ulighed der er så udbredt i dag. Naturligvis er der også nogle der bliver ofre for naturkatastrofer uden at det skyldes menneskers fejl eller forsømmelighed, men simpelt hen fordi ’tid og tilfælde berører alle’. — Prædikeren 9:11.
Men uanset hvad naturkatastroferne skyldes, hvordan kan man da forholde sig hvis man selv kommer til at opleve det på nært hold? I den næste artikel vil vi se på hvad man kan gøre for at begrænse virkningerne.