HVOR er det smertefuldt at se en man elsker, lide og dø. Det er kun naturligt at sørge over et sådant tab. Det er dog trøstende at vide at Skaberen, Jehova Gud, forstår vores sorg. Og hvad mere er, han længes efter at gøre brug af sin store magt til at give de døde livet igen. Læg mærke til det håb som fremgår af Jobs ord, der er nedskrevet i Job 14:13-15.

Se situationen for dig. Job, en mand med en bemærkelsesværdig tro, kommer ud for svære prøvelser — han mister sine materielle ejendele, alle hans elskede børn dør, og han får en smertefuld sygdom. I al sin kval påkalder han Gud med ordene: „Gid du ville gemme mig i Sheol [menneskehedens fælles grav]!“ (Vers 13) Job betragter Sheol som en kærkommen udfrielse. Dér ville han, som en skat skjult af Gud, blive befriet for prøvelser og smerte. *

Skulle Job være i Sheol for altid? Det mente Job ikke at han skulle. Han siger videre i sin bøn: „Gid du ville . . . sætte mig en frist og huske mig!“ Job har tillid til at han kun skulle være i Sheol midlertidigt, og at Jehova ikke ville glemme ham. Job sammenligner den tid han skulle være i Sheol, med en ’tvungen tjeneste’ — en periode hvor han ville være henvist til at vente. Hvor længe? „Indtil min afløsning kommer,“ siger han. (Vers 14) Denne „afløsning“ vil betyde udfrielse fra Sheol — med andre ord en opstandelse fra de døde!

Hvorfor er Job overbevist om at han ville blive udfriet fra døden? Fordi han ved hvilke følelser vores kærlige Skaber nærer over for sine trofaste tjenere som er døde. Job siger: „Du vil kalde, og jeg vil svare dig; du vil længes efter dine hænders værk.“ (Vers 15) Job erkender at han er et værk af Guds hænder. Livgiveren som havde sørget for at han var blevet dannet i sin „moders liv“, kan afgjort give ham livet igen. — Job 10:8, 9; 31:15.

Jobs ord lærer os noget om Jehovas kærlighed: Jehova føler sig særlig knyttet til dem der, ligesom Job, lægger deres liv i hans hænder og lader ham forme dem så de bliver værdifulde i hans øjne. (Esajas 64:8) Jehova skatter sine trofaste tjenere højt. Han „længes efter“ sine loyale tjenere der er døde. Det hebraiske ord der er gengivet sådan, er „utvivlsomt et af de stærkeste udtryk for noget man længselsfuldt ønsker,“ siger en bibelkommentar. Ja, Jehova husker ikke blot sine tjenere — han længes efter at give dem livet igen.

Vi kan være taknemmelige for at Jehova i Jobs Bog — en af de første af Bibelens bøger der blev skrevet — har fortalt at det er hans hensigt at oprejse de døde. * Han ønsker at du skal blive genforenet med dine kære som er døde. Den tanke kan gøre tabet lettere at bære. Vi vil gerne tilskynde dig til at lære mere om denne kærlige Gud og om hvordan du kan lade ham forme dig så du kan komme til at opleve at hans hensigt bliver en realitet.