Læsere spørger . . .

Hvorfor tilbyder Gud mennesker evigt liv?

▪ Ifølge Bibelen giver Gud os mulighed for at få „evigt liv“. (Johannes 6:40) Men hvad er det der får ham til at tilbyde os en sådan fremtid? Er det ganske enkelt et spørgsmål om retfærdighed?

Retfærdighed indbefatter at man behandler folk i overensstemmelse med hvad der er ret og rigtigt. Fortjener vi da at leve? Nej. Bibelen siger: „Der er intet menneske som er retfærdigt på jorden, som altid gør det gode og ikke synder.“ (Prædikeren 7:20) Synden medfører en straf. Gud advarede det første menneske, Adam, om at han visselig ville dø den dag han syndede. (1 Mosebog 2:17) Senere blev apostelen Paulus inspireret til at skrive: „Den løn synden betaler er døden.“ (Romerne 6:23) Hvis det altså er retfærdigt at alle Adams efterkommere dør, hvorfor giver Gud dem så muligheden for at leve evigt?

Guds tilbud om evigt liv er „en fri gave“. Det er et udtryk for storheden og rækkevidden af hans kærlighed og ufortjente godhed. Bibelen siger: „Alle har syndet og mangler Guds herlighed, og det er som en fri gave at de ved hans ufortjente godhed bliver erklæret retfærdige gennem udfrielsen ved løsesummen der er betalt i Kristus Jesus.“ — Romerne 3:23, 24.

Selvom vi alle fortjener at dø, vælger Gud at give dem der elsker ham, evigt liv. Er det uretfærdigt? Bibelen siger: „Hvad skal vi da sige? Er der uretfærdighed hos Gud? Måtte det aldrig blive sådan! Han siger jo til Moses: ’Jeg vil have barmhjertighed med hvem jeg end vælger at have barmhjertighed med, og jeg vil have medlidenhed med hvem jeg end vælger at have medlidenhed med.’ . . . Hvem er du egentlig at du tager til genmæle imod Gud?“ — Romerne 9:14-20.

I nogle dele af verden kan et højtstående regeringsmedlem eller en dommer benåde en forbryder der afsoner en hård straf. Hvis forbryderen villigt indordner sig under den straf han har fået, og det er tydeligt at han har ændret sin indstilling og opførsel, vil en dommer eller en præsident måske vælge at benåde ham ved at nedsætte hans straf eller helt at fritage ham for den. Denne handling kan være et udtryk for ufortjent godhed.

Jehova kan på lignende måde vælge ikke at give alle syndige mennesker den straf de fortjener. Motiveret af kærlighed kan han give evigt liv til dem der elsker ham og retter sig efter hans normer. Bibelen siger: „Gud [er ikke] partisk, men i hver nation er den der frygter ham og øver retfærdighed, velkommen for ham.“ — Apostelgerninger 10:34, 35.

Jehovas største udtryk for kærlighed til menneskene var at han sendte sin søn for at han skulle lide og dø for os. Jesus sagde om sin Fader: „Gud elskede verden så meget at han gav sin enestefødte søn, for at enhver som tror på ham, ikke skal gå til grunde men have evigt liv.“ — Johannes 3:16.

Alle dem der får kærlighed til Jehova og retter sig efter hans vilje, vil han godkende, uanset deres baggrund. Håbet om evigt liv er derfor først og fremmest et udtryk for Guds ufortjente godhed og enestående kærlighed.

[Tekstcitat på side 29]

Det er først og fremmest et udtryk for Guds ufortjente godhed og enestående kærlighed