Er det muligt at få tro på en Skaber?

„NÅR jeg overvejede muligheden for at der fandtes en Skaber, blev jeg vred ved tanken om at der i så fald ville være en der havde magt til at forhindre at mennesker lider, men som ikke havde til hensigt at bruge den!“ Udtalelsen stammer fra en tidligere ateist der mistede flere familiemedlemmer under Holocaust. Han er næppe den eneste der har følt en sådan vrede.

Mange der oplever grusomheder, har svært ved at tro på Gud eller finder trøst i tanken om at Gud ikke eksisterer. Hvad er de væsentligste årsager til at nogle ikke tror på Gud? Ville menneskeheden være bedre stillet uden Gud og religion, som nogle påstår? Er det muligt for en ateist at få tro på en kærlig Skaber?

Religionernes del af skylden

Ironisk nok har religionerne selv en stor del af skylden for at folk bliver ateister. Historikeren Alister McGrath udtrykker det sådan: „Det der driver folk til at blive ateister, er frem for alt deres afsky for de etablerede trossamfunds svigt og udskejelser.“ Ofte bliver religion betragtet som en af årsagerne til krige og vold. En ateist og filosof ved navn Michel Onfray har funderet over hvordan den samme religiøse bog kan få nogle mennesker til „at stræbe efter at blive fromme“ og andre til „at begå en umenneskelig og grusom handling“ ved at udføre terror.

En hel del har bitre erfaringer med religion. Engang mens en ung svensker ved navn Bertil aftjente sin værnepligt, hørte han en feltpræst retfærdiggøre brugen af vold ved at henvise til Jesu advarsel om at de der griber til sværd, selv skal falde ved sværd. Præsten drog den slutning at en soldat må betragtes som en der tjener Gud, for der skal jo være en eller anden som bruger det sværd. — Mattæus 26:52. *

Bernadette, hvis far blev dræbt i Frankrig under den anden verdenskrig, husker hvor harm hun blev da hun hørte præsten sige ved hendes treårige kusines begravelse: „Gud har kaldt dette barn til sig for at det kunne blive en engel.“ Senere blev Bernadette mor til et handicappet barn, og heller ikke i den anledning fik hun nogen trøst fra kirken.

Ciarán, der er vokset op i det tidligere voldelige Nordirland, følte afsky ved læren om et helvede. Han plejede at sige at han hadede en hvilken som helst Gud der var ansvarlig for en sådan ondskab, og han udfordrede Gud til, hvis han eksisterede, at slå ham ihjel. Ciarán er ikke den eneste der føler væmmelse ved sådanne barske kirkedogmer. Kirkelige dogmer kan faktisk have banet vejen for udviklingsteorien. Ifølge Alister McGrath var det Darwins „dybe modvilje“ mod læren om et brændende helvede — og ikke hans tro på evolution — der fik ham til at betvivle Guds eksistens. Alister McGrath nævner også Darwins „store sorg over sin datters død“.

I nogles øjne er det at praktisere en tro synonymt med at være fanatisk og at lukke øjnene for sund fornuft. Irina, der følte lede ved meningsløse prædikener og bønner på remse, fortæller: „Jeg fik det indtryk at troende mennesker ikke bruger hovedet.“ I væmmelse over religiøse fanatikeres barbariske handlinger indtog Louis et mere radikalt standpunkt: „Efter at jeg i årevis blot havde opfattet religion som noget kedeligt, blev jeg nu opmærksom på de grusomheder der begås i dens navn. Det gjorde mig til en aggressiv modstander af al religion.“

 Bedre stillet uden Gud?

Det er derfor ikke overraskende at mange betragter religion som en hindring for fremskridt og fred. Nogle har spurgt sig selv om menneskeheden ikke var bedre stillet uden Gud og religion. Men er det helt uden problemer at forkaste al religiøs tænkning?

Voltaire, en filosof der levede i det 18. århundrede, protesterede skarpt imod kirkens magtmisbrug på hans tid. Alligevel betragtede han eksistensen af et højere væsen som noget fundamentalt for vores moralske sans. Senere proklamerede den tyske filosof Friedrich Nietzsche de berømte ord om at Gud er død, men han var bange for det moralske tomrum og de skadelige virkninger en ateistisk tankegang kunne resultere i. Var der grund til at nære en sådan frygt?

Ifølge forfatteren Keith Ward aftog brutaliteten ikke i styrke da menneskene trådte ind i den moderne tidsalder, men blev tværtimod „værre end man nogen sinde tidligere havde kunnet forestille sig“. Eksperimenteren med ateisme har heller ikke frigjort menneskeheden fra den menneskelige naturs mørke sider, som for eksempel korruption og intolerance. Disse kendsgerninger har fået nogle der er bekymrede over forholdene, deriblandt ateister, til at erkende at troen på Gud kan have en gavnlig indvirkning på folks moral.

Keith Ward peger på et af de positive elementer troen på Gud fører med sig: „Troen tilføjer en moralsk forpligtelse, et ansvar for at man tager vare på den jord Gud har skabt.“ Talrige nyere undersøgelser har vist at altruisme, næstekærlighed, er mere udbredt blandt religiøse mennesker. Og denne næstekærlighed resulterer så i et vist mål af tilfredshed. Sådanne undersøgelser understreger værdien af det princip Jesus fremsatte: „Der er mere lykke ved at give end ved at modtage.“ — Apostelgerninger 20:35.

En tidligere ateist der arbejder som socialrådgiver, blev imponeret over den indflydelse Bibelen kan øve på mennesker. Han siger: „Efter at jeg igennem mange år med meget begrænset succes havde forsøgt at hjælpe folk til at ændre en adfærd der var til skade for dem selv og andre, var det bemærkelsesværdigt at se hvor store og positive forandringer de kunne foretage. Jeg fandt også ud af at de ikke faldt tilbage til deres gamle levemåde.“

Ikke desto mindre har troen på Gud efter nogle ateisters opfattelse resulteret i langt flere massakrer og konflikter end i handlinger præget af godhed og uselviskhed. De anerkender måske at det at tro på Gud kan have en gavnlig virkning på nogle, men selv forbliver de dybt skeptiske. Hvorfor?

Andre årsager til irreligiøsitet

Mange har lært at det er en fastslået kendsgerning at livet har udviklet sig. Anila, for eksempel, fik sin uddannelse i det ateistiske Albanien. „I skolen lærte vi at man var naiv og tilbagestående hvis man troede på Gud,“ fortæller hun. „Jeg lærte med jævne mellemrum forunderlige ting om planter og organisk liv, men jeg tilskrev det alt sammen en evolution, for det gav indtryk af at vi elever havde en videnskabelig tankegang.“ Hun indrømmer i dag at „de beviser som blev fremholdt, skulle accepteres uden at man stillede spørgsmål“.

 En faktor der kan hindre nogle i at få tro på Gud, er bitterhed. Det er en indstilling Jehovas Vidner ofte møder når de går fra hus til hus og fremholder Bibelens budskab om håb. Bertil, der blev nævnt tidligere, fik besøg af et ungt Jehovas vidne. Bertil kan huske at han tænkte ved sig selv: „Den stakkels fanatiker. Han er kommet til den forkerte!“ Han siger: „Jeg lod ham komme indenfor og gav luft for min vrede på Gud, Bibelen og religion.“

Noget der gik Gus fra Skotland meget på, var uretfærdighed. Til at begynde med var han meget diskussionslysten og provokerende når han talte med Jehovas Vidner. De spørgsmål han stillede, mindede om dem som den hebraiske profet Habakkuk stillede Gud: „Hvorfor lader du mig se på fortræd, og hvorfor er du kun tilskuer til elendighed?“ — Habakkuk 1:3.

Det har længe pint mennesker at Gud tilsyneladende er ligeglad med ondskaben. (Salme 73:2, 3) Den franske forfatter Simone de Beauvoir har engang sagt: „Det var lettere for mig at forestille mig en verden uden en skaber end at forestille mig at vores verden havde en skaber, med alle de selvmodsigelser det ville rumme.“

Men er det at mange trossamfund ikke kan give nogen forklaring på sådanne selvmodsigelser, ensbetydende med at der ikke findes nogen forklaring? Gus siger at han til sidst fandt „en tilfredsstillende forklaring på hvorfor den almægtige Skaber i en periode har tilladt at mennesker gennemgår lidelser“. Han sagde at det var „et vigtigt vendepunkt“ for ham. *

Nogle der hævder at de er ateister, kan i virkeligheden godt tvivle på evolutionsteorien og føle et åndeligt behov, ja, måske beder de endda til Gud. I det følgende vil vi se på hvad der har fået nogle ateister og agnostikere til at tænke dybere over emnet og få et nært forhold til deres Skaber.

Hvad hjalp dem til at få tro på en Skaber?

Den unge mand der besøgte Bertil, appellerede til hans sunde fornuft og viste ham at der er himmelvid forskel på sand kristendom og de former for religion som bliver praktiseret af dem der kun er kristne af navn. Bertil forklarer hvad det var der gjorde indtryk på ham ud  over argumenterne for at der findes en Skaber: „Jeg beundrede ham for at han bar over med min stædighed . . . Han forblev meget rolig, og han havde altid noget læsestof med til mig og var altid velforberedt.“ *

Svetlana, som var påvirket af udviklingsteorien og kommunismen, var overbevist om at kun den bedst egnede overlever. Hun var ikke desto mindre foruroliget over dette hårde livssyn. Og det hun lærte på det medicinske fakultet, gjorde hende blot endnu mere forvirret: „I de timer vi blev undervist i ateisme, lærte vi at de bedst egnede overlever. Men under selve lægestudiet lærte vi at vi skulle hjælpe de svage.“ Hun undrede sig også over hvorfor mennesket, der ellers anses for at være en evolutionær forbedring i forhold til aber, får følelsesmæssige problemer der ikke rammer aber. Forklaringen på disse selvmodsigelser kom fra en uventet kant: „Min bedstemor forklarede mig ud fra Bibelen at det er vores ufuldkomne tilstand der er årsag til negative følelser.“ Svetlana var også glad for at få Bibelens svar på spørgsmål som hvorfor retskafne mennesker lider.

Leif der kommer fra Skandinavien, troede fuldt og fast på udviklingsteorien og betragtede Bibelen som en samling eventyr. En dag forsøgte en ven imidlertid at rokke ved hans overbevisning og sagde: „Er du godt klar over at du kun gentager hvad andre har sagt, uden at du ved noget som helst om Bibelen?“ Hvordan virkede vennens ord? Leif forklarer selv: „Det gik op for mig at jeg aldrig havde sat spørgsmålstegn ved udviklingsteorien, men bare havde accepteret den blindt. . . . Jeg tror at noget af det der kan sætte tankerne i gang hos en ateist, er at få kendskab til Bibelens profetier og deres opfyldelse.“ — Esajas 42:5, 9.

Ciarán, der blev nævnt tidligere, følte sig desillusioneret efter at have været engageret i politik i mange år. Da han på et tidspunkt gjorde sig nogle overvejelser om livet, opstod der en tanke hos ham: Kun en magtfuld og kærlig Gud ville kunne løse de problemer jorden er ramt af, og vise ham hvordan han kunne slippe ud af sin egen ulykkelige situation. ’Åh, hvor vil jeg gerne finde en sådan Gud,’ stønnede han ved sig selv. I sin store kval bad han til Gud: „Hvis du findes og kan høre mig, så lad mig på en eller anden måde vide det, og vis mig hvordan jeg kommer ud af min ulykkelige situation, og hvordan der kan sættes en stopper for de lidelser menneskeheden er ramt af.“ Et par dage senere bankede et af Jehovas Vidner på hans dør. Forkynderen forklarede hvad Bibelen lærer om den onde indflydelse som regeringerne på jorden er underlagt. (Efeserne 6:12) Denne forklaring bekræftede hvad Ciarán selv havde iagttaget, og den vakte hans nysgerrighed. Efter at have studeret noget mere i Bibelen begyndte han at få en stærkere tro på at der findes en kærlig Skaber.

Menneskets Skaber og dig

Religiøst hykleri, ateistiske anskuelser som for eksempel udviklingsteorien samt den udbredte ondskab har fået mange til enten at tvivle på eller endog benægte eksistensen af en Skaber. Men hvis du giver Bibelen en chance, kan den give dig tilfredsstillende svar på dine spørgsmål. Den åbenbarer også Guds tanker, „tanker om fred, og ikke om ulykke, for at give [dig] en fremtid og et håb“. (Jeremias 29:11) For Bernadette, hvis barn var født handicappet, og som tvivlede på eksistensen af en Skaber, var dette håb til stor lindring.

Bibelens forklaring på hvorfor Gud har tilladt lidelser, har appelleret både til forstanden og hjertet hos mange tidligere ateister. Hvis du tager dig tid til at finde Bibelens svar på sådanne vigtige spørgsmål, kan du måske også blive overbevist om at der findes en Gud som „ikke er langt borte fra en eneste af os“. — Apostelgerninger 17:27.

[Fodnoter]

[Ramme på side 13]

Spørgsmål som udviklingsteorien ikke giver svar på

• Hvordan kan der opstå liv af noget livløst? — SALME 36:9.

• Hvorfor formerer dyr og planter sig kun efter deres arter? — 1 MOSEBOG 1:11, 21, 24-28.

• Hvis mennesket stammer fra laverestående aber, hvorfor er der da ikke et eneste højerestående abemenneske der har overlevet? — SALME 8:5, 6.

• Hvordan kan man forklare begrebet næstekærlighed ud fra teorien om at det kun er de bedst egnede der overlever? — ROMERNE 2:14, 15.

• Er der et virkeligt håb for fremtiden? — SALME 37:29.

[Illustrationer på side 12]

Hvordan kunne en kærlig Gud skabe en verden hvor børn lider?

Religiøst hykleri har fået mange til at vende sig bort fra Gud