Læsere spørger

Anerkender Jehovas Vidner Det Gamle Testamente?

Jehovas Vidner betragter Bibelen som Guds ord og anerkender både Det Gamle og Det Nye Testamente som en uadskillelig del af den. Men de foretrækker at bruge de mere passende betegnelser „De Hebraiske Skrifter“ og „De Kristne Græske Skrifter“. Hebraisk og græsk var de sprog som henholdsvis Det Gamle og Det Nye Testamente hovedsagelig blev skrevet på.

Der er imidlertid nogle som bekender sig til kristendommen, der har svært ved at acceptere Det Gamle Testamente. De siger at det skildrer en vred Gud der bifalder krige, mord og handlinger som ikke kan forenes med den kærlige og gode Gud der fremstilles i Det Nye Testamente. Eller de siger at eftersom Det Gamle Testamente fortrinsvis handler om den jødiske tro, er det ikke relevant for kristne. Men kan man tillade sig at forkaste tre fjerdedele af Bibelen når Gud i Femte Mosebog 12:32 påbyder at vi hverken må lægge noget til eller trække noget fra hans ord?

Da den kristne apostel Paulus på et tidspunkt i år 50 efter vor tidsregning besøgte indbyggerne i Thessalonika i Grækenland, „ræsonnerede han med dem ud fra Skrifterne idet han forklarede og ved hjælp af henvisninger beviste at Messias nødvendigvis måtte lide og opstå fra de døde“. (Apostelgerninger 17:1-3) Nogle af hans tilhørere blev kristne, og senere roste Paulus dem med ordene: „Da I modtog Guds ord, som I hørte af os, tog I ikke imod det som menneskers ord, men, sådan som det i sandhed er, som Guds ord.“ (1 Thessaloniker 2:13) Ud af de 27 bøger som De Kristne Græske Skrifter består af, var det tilsyneladende kun Mattæusevangeliet der var skrevet da Paulus besøgte de kristne i Thessalonika. Så „Skrifterne“ som han „ved hjælp af henvisninger“ brugte som bevisførelse, var åbenbart tekster fra De Hebraiske Skrifter.

Faktisk henviser De Kristne Græske Skrifters forfattere direkte til teksten i De Hebraiske Skrifter over 320 gange, og indirekte i hundredvis af gange. Hvorfor gør de det? Fordi „alt det der forud er skrevet, er . . . skrevet til vor belæring, for at vi ved vor udholdenhed og ved Skrifternes trøst kan have håb“. (Romerne 15:4) Det er tydeligt at de der i dag accepterer hele Bibelen, nyder stor gavn af det.

Efterhånden som Gud åbenbarede sin hensigt, blev De Kristne Græske Skrifter, der er baseret på De Hebraiske Skrifter, føjet til som en naturlig del af Guds ord. De mindsker på ingen måde værdien af De Hebraiske Skrifter. Herbert H. Farmer, professor i teologi ved Cambridge University, gør opmærksom på at evangelierne „ikke kan forstås uden at man tager det med der tidligere i historien skete med det gamle pagtsfolk, som det bliver beskrevet i Det Gamle Testamente“.

Gud har aldrig haft grund til at ændre sit ord. Men „de retfærdiges sti er som det klare dagslys der gradvis vokser indtil højlys dag“. (Ordsprogene 4:18) Ved at føje De Kristne Græske Skrifter til den bibelske kanon har Gud kastet yderligere lys over gennemførelsen af sin hensigt uden at underkende De Hebraiske Skrifter. De er en del af „Jehovas ord [der] forbliver til evig tid“. — 1 Peter 1:24, 25.