NÅR bibeloversættere skal oversætte det første vers i Johannesevangeliet, er dette et spørgsmål de må tage stilling til. I Ny Verden-Oversættelsen er verset formuleret på følgende måde: „I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var en gud.“ (Johannes 1:1) Nogle oversættelser gengiver den sidste del af verset så det formidler den tanke at Ordet var af guddommelig natur, eller lignende. (A New Translation of the Bible, af James Moffatt; The New English Bible; An American Translation) Mange oversættelser gengiver imidlertid den sidste del af Johannes 1:1: „Og Ordet var Gud.“ — Jerusalem-Bibelen; den danske autoriserede oversættelse (både af 1948 og 1992).

Både den græske grammatik og sammenhængen tyder stærkt på at Ny Verden-Oversættelsens gengivelse er korrekt, og at „Ordet“ ikke er identisk med den „Gud“ som omtales tidligere i verset. Ikke desto mindre er det en kendsgerning at det græske sprog i det første århundrede ikke havde nogen ubestemt artikel („en“ eller „et“), og det betyder, efter nogles opfattelse, at det er et åbent spørgsmål om der bør stå det ene eller det andet. Af den grund vil en bibeloversættelse til et  sprog som blev talt i de første århundreder af vor tidsregning, have stor interesse.

En sådan oversættelse findes på sahidisk, en koptisk dialekt. Det koptiske sprog blev talt i Ægypten i århundrederne umiddelbart efter Jesu jordiske tjeneste, og den sahidiske dialekt var en tidlig litterær form af sproget. Om de ældste koptiske bibeloversættelser siger The Anchor Bible Dictionary: „Eftersom LXX [Septuaginta] og NT [De Kristne Græske Skrifter] blev oversat til koptisk i det tredje århundrede, er den koptiske oversættelse baseret på gr. mss. [græske manuskripter] som er betydeligt ældre end hovedparten af de øvrige eksisterende vidnesbyrd.“

Den sahidisk koptiske tekst er særlig interessant af to grunde. For det første genspejler den som anført ovenfor, en forståelse af Skriften som kan dateres til før det fjerde århundrede, det vil sige før det tidspunkt hvor treenigheden blev den officielle lære. For det andet ligner den koptiske grammatik både den danske og den engelske på et vigtigt område. De ældste oversættelser af De Kristne Græske Skrifter var oversættelser til syrisk, latin og koptisk. Ligesom datidens græske sprog har hverken syrisk eller latin en ubestemt artikel. Det har det koptiske sprog derimod. Sprogforskeren Thomas O. Lambdin siger desuden i sin bog Introduction to Sahidic Coptic: „Brugen af artikler på koptisk, både de bestemte og de ubestemte, svarer nøje til brugen af disse artikler på engelsk.“

Den koptiske oversættelse giver os derfor et interessant vidnesbyrd om hvordan Johannes 1:1 blev forstået dengang. I den sidste del af verset har den sahidisk koptiske oversættelse en ubestemt artikel sammen med ordet „gud“. Gengivet på nutidigt dansk lyder denne oversættelse derfor: „Og Ordet var en gud.“ Det er altså tydeligt at disse oversættere i fortiden erkendte at det Johannes skrev i det første vers i sit evangelium, ikke betød at Jesus var den samme som den almægtige Gud. Ordet var en gud, ikke den almægtige Gud.