Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Begyndelsen og enden på „tarsisskibene“

Begyndelsen og enden på „tarsisskibene“

Begyndelsen og enden på „tarsisskibene“

„Tarsisskibene krydsede havene med dine handelsvarer.“ — EZEKIEL 27:25, THE JERUSALEM BIBLE

TARSISSKIBENE var med til at gøre kong Salomon rig. De der byggede dem, fik indflydelse på både det græske og det romerske alfabets udvikling. De grundlagde også en by, Byblos, der gav navn til en bog som har påvirket mennesker mere end nogen anden bog der er skrevet.

Hvem byggede og bemandede tarsisskibene? Hvordan har skibene fået deres navn? Og hvordan er begivenhederne omkring disse mennesker og deres skibe med til at bekræfte Bibelens nøjagtighed?

Middelhavets herrer

Det var fønikierne der byggede de fartøjer der med tiden fik betegnelsen tarsisskibe. Fønikierne var allerede blevet dygtige og erfarne søfolk omkring et tusind år før Kristi fødsel. Deres hjemland var den smalle kyststribe der stort set svarer til nutidens Libanon. Mod nord, øst og syd boede andre folkeslag. Mod vest lå det vidtstrakte Middelhav. Fønikierne sejlede ud på havet for at øge deres velstand.

De fønikiske søfolk opbyggede lidt efter lidt en blomstrende handelsflåde. Efterhånden som fortjenesten øgedes og der skete teknologiske fremskridt, byggede de større skibe som kunne klare længere sørejser. Efter at være nået frem til Cypern, Sardinien og Balearerne fulgte de Nordafrikas kyst mod vest indtil de nåede til Spanien. (Se kortet.)

Fønikierne byggede skibe der var 100 fod (cirka 30 meter) lange. Det var oceangående fartøjer der åbenbart blev kaldt „tarsisskibe“ fordi de kunne foretage den 4000 kilometer lange rejse fra Fønikien til det sydlige Spanien, som formentlig var datidens Tarsis. *

Fønikierne har sikkert ikke været opsat på at erobre verdensherredømmet; de har blot villet øge deres velstand. Det gjorde de ved at oprette handelsstationer. Men som handelsfolk kom de til at beherske Middelhavet.

På den anden side af Middelhavet

I deres søgen efter flere handelspladser vovede de fønikiske sømænd sig ud på Atlanterhavet. Skibene holdt sig nær til den spanske sydkyst indtil de kom til et område der blev kaldt Tartessos. Omkring år 1100 f.v.t. grundlagde de en by som de kaldte Gadir. Denne havneby, der nu er kendt som Cádiz i Spanien, blev en af de første større byer i Vesteuropa.

Fønikierne handlede med salt, vin, tørret fisk, cedertræ, fyrretræ, smedede varer, glas, broderier, fint linned og klæde der var farvet med den berømte tyriske purpurfarve. Hvilke varer kunne spanierne tilbyde til gengæld?

I det sydlige Spanien fandtes Middelhavslandenes rigeste forekomster af sølv og andre værdifulde metaller. Om Tyrus, fønikiernes vigtigste havneby, sagde profeten Ezekiel: „Du gjorde forretninger i Spanien og tog imod sølv, jern, tin og bly som betaling for dine mange varer.“ — Ezekiel 27:12, Today’s English Version.

Fønikierne opdagede at der tilsyneladende var uudtømmelige forekomster af disse mineraler i nærheden af floden Guadalquivir, som løber ikke langt fra Cádiz. De samme mineraler udvindes stadig i dette område, som nu hedder Río Tinto. I minerne her er der udvundet malm af høj kvalitet i omkring tre tusind år.

Da den spansk-fønikiske skibsrute var veletableret, gjorde fønikierne krav på eneretten til at forhandle spansk sølv. Sølvet strømmede i store mængder ind i Fønikien og i nabolandet Israel. Kong Salomon af Israel blev handelspartner med fønikiernes kong Hiram. Som følge heraf blev sølv på kong Salomons tid „slet ikke regnet for noget“. — 1 Kongebog 10:21. *

Fønikierne var dygtige købmænd, men de kunne også være samvittighedsløse. Det siges at de undertiden lokkede folk om bord på deres skibe under påskud af at ville vise dem deres varer, men derefter tog de dem til fange og gjorde dem til trælle. Med tiden vendte de sig oven i købet mod deres tidligere handelspartnere, israelitterne, og solgte dem som trælle. Som følge heraf forudsagde de hebraiske profeter at byen Tyrus ville blive ødelagt. Disse profetier blev endeligt opfyldt af Alexander den Store i 332 f.v.t. (Joel 3:6; Amos 1:9, 10) Denne ødelæggelse markerede enden på den fønikiske æra.

Arven efter fønikierne

Som alle gode forretningsfolk nedskrev fønikierne deres handelsaftaler. De brugte et alfabet som meget lignede det oldhebraiske. Andre folk så fordelene ved det fønikiske alfabet. Med små modifikationer kom det til at danne grundlag for det græske alfabet, som igen blev forløber for det latinske, som er en af de mest udbredte og brugte skriftformer i dag.

Desuden blev den fønikiske havneby Byblos formidler af handelen med papyrus, forløberen for det moderne papir. Brugen af papyrus som skrivemateriale førte til fremstillingen af bøger. Ja, på mange sprog har ordet for verdens mest udbredte bog, Bibelen, fået sit navn efter byen Byblos. De historiske vidnesbyrd om fønikierne og deres skibe giver os således tillid til at de bibelske oplysninger hviler på kendsgerninger.

[Fodnoter]

^ par. 8 I tidens løb blev betegnelsen „tarsisskibe“ anvendt om en bestemt skibstype der kunne foretage lange rejser.

^ par. 15 Salomons „flåde af tarsisskibe“ arbejdede sammen med Hirams flåde. De sejlede sandsynligvis ud fra Ezjon-Geber ved Det Røde Hav og drev handel i dette område og endnu længere borte. — 1 Kongebog 10:22.

[Kort på side 27]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

FØNIKISKE HANDELSRUTER

SPANIEN

TARTESSOS

Floden Guadalquivir

Gadir

Korsika

Balearerne

Sardinien

Sicilien

Kreta

Cypern

Byblos

Tyrus

MIDDELHAVET

Ezjon-Geber

Det Røde Hav

AFRIKA

[Illustration på side 27]

En mønt med billedet af et fønikisk skib, 3. til 4. århundrede f.v.t.

[Illustration på side 27]

Ruiner af en fønikisk koloni i Cádiz, Spanien

[Kildeangivelse på side 26]

Museo Naval, Madrid

[Kildeangivelse på side 27]

Mønt: Museo Arqueológico Municipal. Puerto de Sta. María, Cádiz; ruiner: Yacimiento Arqueológico de Doña Blanca, Pto. de Sta. María, Cádiz, España