Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Vidste du det?

Vidste du det?

Vidste du det?

Hvorfor blev Pontius Pilatus bange da han hørte at Jesus var anklaget for at have „gjort sig selv til Guds søn“? — Johannes 19:7

Det romerske senat havde efter Julius Cæsars død ophøjet ham til at være en gud. Hans adoptivsøn og efterfølger, Octavian, blev derefter udråbt til divi filius, det vil sige „Guds søn“. Denne latinske betegnelse blev en ærestitel man gav kejserne. Dette bekræftes af talrige inskriptioner på romerske altre, templer, statuer og mønter. Da jøderne anklagede Jesus for at have gjort sig selv til „Guds søn“, beskyldte de ham i virkeligheden for at tiltage sig en officiel titel, hvilket var ensbetydende med forræderi.

Dengang retssagen mod Jesus fandt sted, havde Tiberius arvet titlen divi filius. Denne kejser var kendt og frygtet for at dræbe enhver som han betragtede som sin fjende. Da jøderne lod Pilatus forstå at han ville være illoyal over for kejseren hvis han ikke dømte Jesus til døden, blev den romerske statholder „endnu mere bange“. Til sidst bukkede han under for presset og gav ordre til at henrette Jesus. — Johannes 19:8, 12-16.

Hvorfor profeterede Zakarias at byen Tyrus ville blive tilintetgjort længe efter at babylonierne havde ødelagt den?

Det gamle Tyrus, som lå ved Middelhavets kyst, bestod i virkeligheden af to bydele. Den ene lå på fastlandet, og den anden lå på en ø.

På et tidspunkt havde indbyggerne i Tyrus et venskabeligt forhold til israelitterne, men da byen senere blev velstående, trodsede de Jehova. Det kom så vidt at de begyndte at stjæle guld og sølv fra hans folk og at sælge nogle af dem som trælle. (Joel 3:4-6) Derved pådrog de sig en ugunstig dom fra Jehova. Han forudsagde gennem sine profeter at byen Tyrus ville blive indtaget af kong Nebukadnezar af Babylon, som efter at have ødelagt Jerusalem i 607 f.v.t. førte sine styrker op til Tyrus. — Esajas 23:13, 14; Jeremias 27:2-7; Ezekiel 28:1-19.

Da indbyggerne i Tyrus indså at de ville lide nederlag, flygtede de til øbyen med deres ejendele. Babylonierne lagde fastlandsbyen i grus. Næsten 100 år senere inspirerede Jehova sin profet Zakarias til at forkynde denne dom over Tyrus: „Se, Jehova vil tage den i besiddelse og styrte dens militærmagt i havet; og den skal fortæres af ild.“ — Zakarias. 9:3, 4.

I år 332 f.v.t. ødelagde Alexander den Store øbyen, som en opfyldelse af Zakarias’ profeti. For at kunne klare den bedrift byggede Alexander en 800 meter lang dæmning ud til øen, ved at anvende træ og sten fra ruinerne af det gamle Tyrus. Også denne begivenhed var blevet forudsagt af profeten Ezekiel. — Ezekiel 26:4, 12.

[Illustration på side 27]

„Belejringen af Tyrus“

[Kildeangivelse]

En tegning af Andre Castaigne (1898-1899)