„UFORGLEMMELIGT!“ Sådan beskrev mange „Skabelsesdramaet“. Det kom lige i rette tid, og det gjorde et uudsletteligt indtryk på dem der så det. Ja, „Skabelsesdramaet“ førte til at der blev aflagt et stort vidnesbyrd til ære for Jehova kort før Hitlers regime påbegyndte en voldsom forfølgelse af Guds folk i Europa. Men hvad var „Skabelsesdramaet“?

I 1914 fremviste Jehovas folk for første gang „Skabelsens Fotodrama“ i New York. Det var en otte timer lang forestilling bestående af lysbilleder og levende film i farver og med lyd. ’Fotodramaet’ blev set af millioner af mennesker jorden over. En kortere version — „Heurekadramaet“ — blev også udgivet i 1914. Men i 1920’erne var fremviserne, filmrullerne og lysbillederne ved at være slidt op på grund af de mange forevisninger. Der var imidlertid fortsat stor efterspørgsel efter ’Fotodramaet’. For eksempel spurgte folk i Ludwigsburg i Tyskland: „Hvornår bliver ’Fotodramaet’ vist igen?“ Hvad kunne man gøre?

For at imødekomme behovet købte repræsentanter for Betel i Magdeburg, Tyskland, i 1920’erne film hos et nyhedsbureau i Paris og lysbilleder hos grafikervirksomheder i Leipzig og Dresden. Disse blev kombineret med nogle lysbilleder fra det gamle ’Fotodrama’ der stadig kunne bruges.

Broder Erich Frost, der var en dygtig musiker, komponerede musik der skulle ledsage filmene og lysbillederne. Fortællerens bemærkninger blev delvis hentet fra vores bog Skabelsen. Derfor fik den reviderede version af ’Fotodramaet’ et nyt navn: „Skabelsesdramaet“.

„Skabelsesdramaet“ var af samme varighed som ’Fotodramaet’ — otte timer — og blev vist over flere aftener. Det skildrede nogle gribende detaljer fra skabelsesdagene, gav et overblik over bibelsk og verdslig historie og afslørede hvordan falsk religion havde svigtet menneskeheden. „Skabelsesdramaet“ blev vist i Luxembourg, Schweiz, Tyskland og Østrig og for tysktalende i andre lande.

Erich Frost forklarede: „Ved forevisningerne af „Skabelsesdramaet“ tilskyndede jeg mine medbrødre, i særdeleshed dem der spillede i orkesteret, til at benytte pausen til at gå fra  række til række og tilbyde vores vidunderlige bøger og brochurer til publikum. Vi spredte mere litteratur på denne måde end når vi gik fra hus til hus.“ Johannes Rauthe, der organiserede forevisningerne i Polen og det nuværende Tjekkiet, fortæller at mange blandt publikum oplyste deres adresser så de kunne få besøg. Det resulterede i nogle gode samtaler om Bibelen.

I begyndelsen af 1930’erne blev „Skabelsesdramaet“ vist for fulde huse, og Jehovas Vidner var det store samtaleemne i byerne. I 1933 havde næsten en million mennesker set disse forestillinger der var organiseret af afdelingskontoret i Tyskland. „Hver af de fem dage ’Dramaet’ varede,“ fortæller Käthe Krauss, „gik vi 10 kilometer hver vej, igennem skove, dale og bjergområder, for at se det.“ Else Billharz siger: „’Skabelsesdramaet’ lagde grundvolden til min kærlighed til sandheden.“

Alfred Almendinger fortæller: „Min mor var så begejstret at hun købte sig en bibel og forsøgte at finde ordet ’skærsilden’.“ Da hun ikke kunne finde det, holdt hun op med at komme i kirken og lod sig døbe. „Utallige kom med i sandheden takket være ’Skabelsesdramaet’,“ fortalte Erich Frost. — 3 Joh. 1-3.

Mens „Skabelsesdramaet“ var på sit højeste, gik nazismen fremad med stormskridt. I 1933 blev Vidnernes aktiviteter i Tyskland underlagt forbud. Indtil den anden verdenskrig sluttede i 1945, blev Jehovas tjenere i Europa udsat for voldsom forfølgelse. Erich Frost tilbragte omkring otte år i fangenskab. Men han overlevede og tjente senere på Betel i Wiesbaden. Hvor var det godt at det uforglemmelige ’Skabelsesdrama’ kom lige i rette tid til at styrke modet hos de mange kristne der ville blive udsat for store trosprøver under den anden verdenskrig! — Fra vores arkiver i Tyskland.