Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Der aflægges vidnesbyrd for prætorianergarden

Der aflægges vidnesbyrd for prætorianergarden

Vi befinder os i år 59. En gruppe fanger bliver af nogle trætte soldater ført ind i Rom gennem Porta Capena. På Palatinerhøjen ligger kejser Neros palads. Det bevogtes af prætorianergardens soldater, som bærer sværd under deres officielle toga. * Centurionen Julius fører sine fanger forbi Forum Romanum og op ad Viminalhøjen. De går forbi en have med mange altre for romerske guder og en eksercerplads.

Et relief der forestiller soldater fra prætorianergarden, og som menes at stamme fra Claudiusbuen, bygget i år 51

Blandt fangerne er apostelen Paulus. Nogle måneder forinden, da han befandt sig på et skib i stormvejr, havde en engel fra Gud sagt til ham: „For kejseren skal du komme til at stå.“ (Apg. 27:24) Vil disse ord nu gå i opfyldelse? Da Paulus vender sig om for at se ud over Romerrigets hovedstad, kommer han uden tvivl til at tænke på de ord herren Jesus sagde til ham i Antoniaborgen i Jerusalem: „Vær ved godt mod! For ligesom du har aflagt et grundigt vidnesbyrd i Jerusalem om det der vedrører mig, således skal du også vidne i Rom.“ — Apg. 23:6-15.

Måske standser Paulus op et øjeblik for at se på Castra Praetoria — en imponerende fæstning med høje røde mure forsynet med brystværn og tårne. Fæstningen, som har plads til flere tusind soldater inklusive kavaleri, huser byens politistyrke samt tolv kohorter * af  prætorianergardens soldater, der fungerer som livvagter for kejseren. Castra Praetoria minder alle om Romerrigets store magt. Prætorianergarden har ansvaret for fanger fra de romerske provinser, og Julius fører gruppen gennem en af byens fire hovedporte. Efter en farefuld rejse der har varet adskillige måneder, har han endelig ført fangerne til deres bestemmelsessted. — Apg. 27:1-3, 43, 44.

APOSTELEN FORKYNDER „UDEN AT BLIVE HINDRET“

Under rejsen havde Paulus i et syn fra Gud fået at vide at alle om bord ville overleve et skibbrud. Han havde ikke lidt skade da en giftslange bed ham. På Malta havde han helbredt de syge, og folkene dér var begyndt at sige at han var en gud. Disse begivenheder kan have været samtaleemne i den overtroiske prætorianergarde.

Paulus har allerede set nogle af brødrene fra Rom, som ’kom for at møde ham ved Appius’ Torv og De Tre Kroer’. (Apg. 28:15) Han er ivrig efter at forkynde den gode nyhed i Rom, men hvordan kan han det? Han er jo fange. (Rom. 1:14, 15) Der er nogle der mener at fangerne blev overgivet til den øverstbefalende for livvagten. Hvis det er rigtigt, blev Paulus formentlig ført hen til prætorianergardens præfekt Afranius Burrus, måske den øverste i Rom næst efter kejseren. * Hvorom alting er, bliver Paulus nu bevogtet af en enkelt menig soldat fra prætorianergarden frem for af en centurion. Paulus får lov til selv at sørge for logi, og han får tilladelse til at modtage besøgende og forkynde for dem „uden at blive hindret“. — Apg. 28:16, 30, 31.

PAULUS FORKYNDER FOR SMÅ OG STORE

Castra Praetorias mure som de ser ud i dag

I sin egenskab af øverstbefalende udspørger Burrus måske apostelen Paulus, enten i kejserens palads eller i prætorianergardens militærlejr, inden han fremlægger sagen for Nero. Paulus griber straks denne enestående mulighed for at „vidne for både små og store“. (Apg. 26:19-23) Det er svært at vide om Burrus mener at Paulus er skyldig eller ej, men i hvert fald undlader han at spærre ham inde i prætorianergardens militærlejr. *

 Det hus som Paulus har lejet, er stort nok til at han kan tage imod ’de mænd der er de førende blandt jøderne’, og vidne for dem sammen med et ’endnu større antal der kommer til ham på hans logi’. Prætorianergardens soldater hører ham også ’aflægge et grundigt vidnesbyrd’ for jøderne om Guds rige og om Jesus, „fra morgen til aften“. — Apg. 28:17, 23.

Soldaterne der bevogtede Paulus, hørte ham diktere breve

Hver dag ved den ottende time er der vagtskifte for den prætorianske kohorte der udfører tjeneste ved paladset. Paulus’ vagt bliver også regelmæssigt afløst. I løbet af de to år apostelen er i fangenskab, hører forskellige soldater ham diktere breve som er stilet til de kristne i Efesus, Filippi og Kolossæ samt til hebræerne, og de ser at han selv skriver et brev til en kristen ved navn Filemon. Mens Paulus er i husarrest, hjælper han en bortløben træl ved navn Onesimus, ’som han er blevet fader til i sine lænker’, og sender ham tilbage til hans herre. (Filem. 10) Paulus viser sikkert også personlig interesse for sine vagter. (1 Kor. 9:22) Man kan levende forestille sig at han udspørger en soldat om en rustnings forskellige dele og derefter bruger oplysningerne i en illustration. — Ef. 6:13-17.

 ’TAL GUDS ORD UDEN FRYGT’

Fængslingen af Paulus bliver til „fremgang for den gode nyhed“ i hele prætorianergarden og blandt mange andre. (Fil. 1:12, 13) Prætorianergarden har forbindelser over hele Romerriget, såvel som til kejseren og hans store husstand. Kejserens husstand består af familiemedlemmer, tjenere og trælle, hvoraf nogle bliver kristne. (Fil. 4:22) Takket være Paulus’ frimodige forkyndelse får brødrene i Rom mod „til at tale Guds ord uden frygt“. — Fil. 1:14.

Uanset vores omstændigheder kan vi måske vække nysgerrigheden hos nogle af dem der hjælper os

Paulus forkyndelse i Rom kan også opmuntre os til at ’forkynde ordet når tiden er gunstig og når tiden er ugunstig’. (2 Tim. 4:2) Nogle af os er måske bundet til hjemmet, er på plejehjem eller på hospitalet — eller er endda i fængsel på grund af vores tro. Uanset vores omstændigheder kan vi måske vække nysgerrigheden hos nogle af dem der kommer for at hjælpe os — det være sig plejepersonale eller andre. Når vi modigt forkynder ved enhver lejlighed, vil vi selv erfare at ’Guds ord ikke kan bindes’. — 2 Tim. 2:8, 9.

^ par. 2 Se rammen „Prætorianergarden på Neros tid“.

^ par. 4 En romersk kohorte var en gruppe bestående af op til 1000 soldater.

^ par. 7 Se rammen „Sextus Afranius Burrus“.

^ par. 9 Her blev Herodes Agrippa i år 36/37 holdt fængslet af kejser Tiberius fordi han havde ytret ønske om at Caligula snart måtte blive kejser. Da Caligula var blevet kejser, belønnede han Herodes ved at gøre ham til konge. — Apg. 12:1.