Pas på Djævelens snarer!

’Kom ud af Djævelens snare.’ — 2 TIM. 2:26.

HVAD VIL DU SVARE?

Hvad må vi overveje hvis vi har tendens til at være meget kritiske over for andre?

Hvad er nødvendigt for ikke at bukke under for pres og menneskefrygt, som Pilatus og Peter gjorde?

Hvordan kan man undgå overdreven skyldfølelse?

1, 2. Hvilke af Djævelens fælder vil vi komme ind på i denne artikel?

DJÆVELEN ligger på lur efter Jehovas tjenere. Han ønsker ikke nødvendigvis at slå dem ihjel, som en storvildtjæger der nedlægger bytte. Det han allerhelst vil, er at fange sit bytte levende og derefter få fuld magt over personen. — Læs Andet Timoteusbrev 2:24-26.

² En pelsjæger der gerne vil fange sit bytte levende, bruger typisk en fælde. Det kan være han forsøger at få dyret ud hvor han kan fange det med en løkke, eller snare. Eller han benytter måske en skjult fælde der udløses ved berøring. Før dyret aner det, sidder det i fælden. For at fange Guds tjenere levende bruger Djævelen lignende metoder. Hvis vi skal undgå at blive hans bytte, må vi være på vagt og lægge mærke til de advarselssignaler der viser at vi nærmer os en af Satans fælder. Denne artikel vil vise hvordan vi kan undgå tre af de fælder Djævelen med held har benyttet. Det er (1) ukontrolleret tale, (2) pres og menneskefrygt og (3) overdreven skyldfølelse. Den næste artikel vil komme ind på yderligere to af Satans fælder.

UKONTROLLERET TALE — EN BRÆNDENDE ILD

3, 4. Hvad kan det resultere i hvis vi ikke styrer vores tunge? Giv et eksempel.

³ For at jage dyrene ud fra deres skjulesteder sætter en jæger måske ild til bevoksningen i et bestemt område og fanger dem så når de prøver at undslippe. Djævelen kunne godt tænke sig at antænde en „ild“ i den kristne menighed. Hvis det lykkes for ham, kan han drive dens medlemmer ud fra deres trygge tilflugtssted  og fange dem. Hvordan kunne vi uforvarende samarbejde med ham og derved gå lige i hans fælde?

⁴ Disciplen Jakob sammenlignede tungen med en ild. (Læs Jakob 3:6-8). Hvis vi ikke styrer vores tunge, kunne vi komme til at starte en symbolsk brand i menigheden. Hvordan kunne det ske? Tænk over følgende situation: Ved et møde bliver det meddelt at en søster er blevet udnævnt som pioner. Efter mødet taler to forkyndere om udnævnelsen. Den ene glæder sig over nyheden og håber at søsteren vil blive glad for sin nye tjeneste. Den anden betvivler pionersøsterens motiver og antyder at hun kun har meldt sig for at komme i rampelyset. Hvem af disse to forkyndere ville du helst være ven med? Det er ikke svært at se hvem af dem der er på vej til at antænde en ild med sin tale.

5. Hvorfor må vi ransage os selv for at kunne kvæle den ukontrollerede tales ild?

⁵ Hvordan kan vi kvæle den ukontrollerede tales ild? Jesus sagde: „Af hjertets overflod taler munden.“ (Matt. 12:34) Det første vi må gøre, er altså at finde ud af hvad der bor i vores hjerte. Kvæler vi de negative følelser der kunne give næring til nedbrydende tale? Hvordan reagerer vi for eksempel når vi hører at en broder arbejder på at nå nogle åndelige mål? Går vi som noget helt naturligt ud fra at han har de rette motiver, eller mistænker vi ham for at være drevet af selviske ambitioner? Hvis vi har en tendens til at sætte spørgsmålstegn ved det andre gør, er det vigtigt at huske at det var præcis hvad Satan gjorde i forbindelse med Guds trofaste tjener Job. (Job 1:9-11) I stedet for at være mistroiske over for vores broder burde vi overveje hvorfor vi i det hele taget er kritiske over for ham. Har vi virkelig en god grund til at være det? Eller er vi blevet forgiftet af den ukærlige ånd der er så fremherskende her i de sidste dage? — 2 Tim. 3:1-4.

6, 7. (a) Hvad kunne ligge til grund for en kritisk indstilling? (b) Hvordan kan vi efterligne Jesus hvis nogen taler negativt om os?

⁶ Der kunne også ligge noget andet til grund for at vi kritiserer andre. Måske vil vi gerne have det vi udretter, til at syne af mere og nedgør så andre for at ophøje os selv. Eller måske prøver vi at undskylde at vi ikke selv gør det vi burde. Uanset om vores ord skyldes stolthed, misundelse eller usikkerhed, vil de virke destruktive.

⁷ Det kan også være at vi føler at vi er i vores gode ret til at udtale os kritisk om en anden, måske fordi vedkommende tidligere har talt negativt om os. Men det  er aldrig klogt at give igen med samme mønt. Det får kun ilden til at blusse op, hvilket tjener Djævelens interesser, ikke Guds. (2 Tim. 2:26) Det bedste vi kan gøre, er at efterligne Jesus. „Når han blev skældt ud, skældte han ikke igen.“ Nej, han „overgav sig til ham der dømmer retfærdigt“. (1 Pet. 2:21-23) Jesus var overbevist om at Jehova ville klare sagerne når hans tid var inde til det. Vi bør have den samme tillid til Gud. Hvis vi lader vores tale være positiv og lægende, styrker vi „fredens forenende bånd“ i vores menighed. — Læs Efeserbrevet 4:1-3.

PRES OG MENNESKEFRYGT — EN SNARE

8, 9. Hvorfor dømte Pilatus Jesus til døden?

⁸ Et dyr der bliver fanget i en snare, kan ikke bevæge sig frit. En person der bukker under for pres og menneskefrygt, mister ligeledes noget af kontrollen over sit liv. (Læs Ordsprogene 29:25). Lad os se hvad vi kan lære af to meget forskellige mænd som begge gav efter for menneskefrygt.

⁹ Den romerske landshøvding Pontius Pilatus vidste at Jesus var uskyldig, og ønskede tilsyneladende ikke at gøre ham ondt. Pilatus sagde faktisk at Jesus ikke havde gjort noget som helst der ’fortjente døden’. Alligevel afsagde Pilatus en dødsdom over ham. Hvorfor? Fordi han bukkede under for pøbelens pres. (Luk. 23:15, 21-25) Jesu modstandere råbte: „Hvis du frigiver denne mand, er du ikke kejserens ven,“ og på den måde lagde de pres på Pilatus for at få deres vilje. (Joh. 19:12) Måske var Pilatus bange for at miste sin stilling — eller endda livet — hvis han stod op for Jesus, og han lod sig derfor presse til at gå Djævelens ærinde.

10. Hvad fik Peter til at fornægte Jesus?

¹⁰ Apostelen Peter var en af Jesu nærmeste venner, og han var ikke bange for at erklære at Jesus var Messias. (Matt. 16:16) Da nogle af disciplene forlod Jesus fordi de ikke forstod meningen med det han sagde, forblev Peter loyal. (Joh. 6:66-69) Og da fjender kom for at arrestere Jesus, trak Peter sit sværd for at forsvare sin Herre. (Joh. 18:10, 11) Men senere bukkede han under for menneskefrygt og nægtede endda overhovedet at kende Jesus. I et kort øjeblik var den ellers så modige apostel fanget i menneskefrygtens snare, og det gjorde ham helt handlingslammet. — Matt. 26:74, 75.

11. Hvilken negativ påvirkning må vi kæmpe imod?

¹¹ Som kristne må vi stå fast når nogen forsøger at presse os til at gøre noget som Gud er imod. Arbejdsgivere eller andre prøver måske at tvinge os til at være uærlige eller at lokke os til at begå umoralitet. Unge er sammen med skolekammerater der måske forsøger at presse dem til at snyde til eksamen, se på pornografi, ryge, tage stoffer, drikke sig fulde eller dyrke sex før ægteskabet. Hvad kan hjælpe os til at undgå menneskefrygtens snare så vi ikke lader os presse til at gøre noget Jehova hader?

12. Hvad kan vi lære af Pilatus’ og Peters eksempel?

¹² Lad os se på hvad vi kan lære af Pilatus’ og Peters eksempel. Pilatus havde ikke et ret stort kendskab til Kristus. Han vidste dog at Jesus var uskyldig, og at han ikke var noget almindeligt menneske. Men Pilatus var stolt og elskede ikke den sande Gud, og derfor var det en smal sag for Djævelen at fange ham levende. Peter havde både nøjagtig kundskab og kærlighed til Gud, men nogle gange var han for selvsikker, blev frygtsom og bukkede under for pres. Før Jesus blev arresteret, havde Peter skråsikkert sagt: „Selv om alle de andre bringes  til snublen og fald, så vil jeg dog ikke.“ (Mark. 14:29) Apostelen ville have været bedre forberedt på de prøver der ville komme, hvis han havde sat sin lid til Jehova, ligesom salmisten der tillidsfuldt sang: „Jehova er på min side; jeg frygter ikke. Hvad kan et menneske gøre mig?“ (Sl. 118:6) Den sidste aften i sit jordiske liv tog Jesus Peter og to andre apostle med sig ind i Getsemane Have. I stedet for at holde sig vågne faldt Peter og de to andre i søvn. Jesus vækkede dem og sagde: „Bliv ved med at holde jer vågne og bed fortsat, så I ikke kommer ind i fristelse.“ (Mark. 14:38) Men Peter faldt i søvn igen, og senere bukkede han under for pres og menneskefrygt.

13. Hvordan kan vi modstå pres til at gøre noget forkert?

¹³ Pilatus’ og Peters eksempel lærer os altså at vi for at kunne modstå pres må have både nøjagtig kundskab og kærlighed til Gud og være ydmyge og beskedne. Og så må vi have gudsfrygt, ikke menneskefrygt. Hvis vores tro bygger på nøjagtig kundskab, vil vi kunne tale frimodigt og med overbevisning. Det vil hjælpe os til at modstå det pres vi udsættes for, og bekæmpe menneskefrygt. Vi må endelig ikke overvurdere vores egen styrke. Ydmygt må vi erkende at vi har brug for kraft fra Gud. Vi må bede om at få den hellige ånd og lade kærlighed til Gud motivere os til at stå op for hans navn og hans normer. Derudover må vi forberede os på det pres vi kan komme ud for, inden vi står i situationen. Forberedelse og bøn kan for eksempel hjælpe vores børn til at svare for sig når deres skolekammerater prøver at få dem til at gøre noget forkert. — 2 Kor. 13:7. *

OVERDREVEN SKYLDFØLELSE — FÆLDEN DER KNUSER

14. Hvad vil Djævelen gerne have os til at tro angående tidligere overtrædelser?

¹⁴ Én type fælde består af en tung sten eller bjælke der er hængt op over en sti hvor byttet færdes. Når det intetanende dyr rører snubletråden, udløses den knusende fælde. Overdreven skyldfølelse er som en sådan tung sten eller bjælke. For eksempel kan en overtrædelse vi engang har begået, få os til at føle os „helt knust“. (Læs Salme 38:3-5, 8). Satan vil gerne have os til at tro at det vi har gjort, er så slemt at Jehova umuligt kan tilgive os, og at vi slet ikke kan leve op til Guds krav.

15, 16. Hvordan kan du undgå at blive knust af overdreven skyldfølelse?

¹⁵ Hvordan kan du undgå fælden der knuser? Hvis du har begået en alvorlig synd, må du straks gøre noget for at få genoprettet dit forhold til Jehova. Henvend dig til de ældste og bed dem om hjælp. (Jak. 5:14-16) Gør alt hvad du kan, for at rette op på det forkerte du har gjort. (2 Kor. 7:11) Hvis du bliver tugtet, må du endelig ikke miste modet. Tugt er et klart vidnesbyrd om at Jehova elsker dig. (Hebr. 12:6) Vær besluttet på at undgå det handlingsmønster der førte til at du syndede. Når du har angret og er vendt om, må du have tillid til at Kristi offer virkelig kan dække dine synder. — 1 Joh. 4:9, 14.

¹⁶ Nogle bliver ved med at være tyngede af skyldfølelse selvom Gud har tilgivet dem. Hvis det gælder dig, så husk at Jehova tilgav Peter og de andre apostle der svigtede hans elskede søn på det værst tænkelige tidspunkt. Jehova tilgav også den mand som blev udelukket af menigheden i Korinth på grund af grov umoralitet, men som senere angrede.  (1 Kor. 5:1-5; 2 Kor. 2:6-8) Bibelen beretter om flere der efter at have begået meget alvorlige synder ændrede sind og blev tilgivet af Gud. — 2 Krøn. 33:2, 10-13; 1 Kor. 6:9-11.

17. Hvad betyder genløsningen for os personligt?

¹⁷ Jehova vil tilgive og glemme dine synder hvis du virkelig ændrer sind og tager imod hans barmhjertighed. Tro aldrig at Jesu genløsningsoffer ikke kan dække dine synder. En sådan tankegang ville føre dig direkte i en af Satans fælder. Uanset hvad Djævelen vil have dig til at tro, kan alle der har syndet, opnå fuldstændig tilgivelse hvis de angrer. (Ordsp. 24:16) Din tro på genløsningen kan befri dig for den byrde overdreven skyldfølelse er, og give dig styrke til at tjene Gud af hele dit hjerte og sind og af hele din sjæl. — Matt. 22:37.

VI ER IKKE UVIDENDE OM SATANS PLANER

18. Hvordan kan vi undgå Djævelens snarer?

¹⁸ Satan er ligeglad med hvilken fælde vi går i, bare han får fat i os. Men vi er ikke uvidende om Satans planer, og derfor kan vi undgå at blive overlistet. (2 Kor. 2:10, 11) Det kræver dog at vi beder om visdom til at udholde prøvelser. Jakob skrev: „Hvis nogen af jer mangler visdom, så lad ham fortsat bede Gud derom, for han giver gavmildt til alle og uden at bebrejde; og den vil blive givet ham.“ (Jak. 1:5) Vi må også handle i harmoni med vores bønner ved regelmæssigt at studere Bibelen og anvende det vi lærer. De bibelske publikationer fra den trofaste og kloge træl afslører Djævelens snarer og hjælper os til at undgå dem.

19, 20. Hvorfor skal vi hade det onde?

¹⁹ Bøn og bibelstudium får vores kærlighed til det gode til at vokse. Men vi må også opdyrke had til det onde. (Sl. 97:10) Hvis vi lærer at tænke i konsekvenser, vil vi bedre kunne holde vores selviske ønsker stangen. (Jak. 1:14, 15) Når vi virkelig hader det onde og elsker det gode, vil vi ikke føle os fristet af den lokkemad Satan lægger ud; den vil være noget vi væmmes over.

²⁰ Hvor kan vi være taknemmelige for at Gud hjælper os til ikke at blive overlistet af Satan! Ved hjælp af sin ånd, sit ord og sin organisation befrier Jehova os „fra den onde“. (Matt. 6:13) I den næste artikel vil vi se på hvordan vi kan undgå to andre effektive fælder som Djævelen bruger for at fange Guds tjenere levende.

[Fodnote]

[Studiespørgsmål]

[Illustration på side 21]

Ukontrolleret tale kan antænde en ild i menigheden

[Illustration på side 24]

Du kan slippe af med den skyldfølelse der tynger dig