Lad os glæde os sammen!

MANGE mennesker føler sig ikke glade og lykkelige, og de synes det er næsten umuligt at finde på noget positivt at tale med andre om. Livet i dag, især i storbyerne, får folk til at trække sig tilbage fra andre og isolere sig.

„Ensomhed er en meget udbredt følelse,“ siger professor i psykobiologi Alberto Oliverio, og „der er ingen tvivl om at livet i store byområder gør det lettere at isolere sig. I mange situationer får det os til at ignorere hvordan kollegaen på kontoret, vores nabo eller kassedamen i det lokale supermarked har det.“ En sådan isolation fører ofte til nedtrykthed og depression.

Situationen er helt anderledes for de kristne, som har en anden tilgang til tingene. Apostelen Paulus skrev: „Glæd jer altid.“ (1 Thess. 5:16) Der er mange grunde til at vi kan være lykkelige og glæde os sammen. Vi tilbeder den Højeste Gud, Jehova; vi forstår Bibelens sandheder; vi har et håb om at  opnå frelse og evigt liv; og vi kan hjælpe andre til at opnå de samme velsignelser. — Sl. 106:4, 5; Jer. 15:16; Rom. 12:12.

Det at glæde sig og at dele sin glæde med andre er noget der kendetegner sande kristne. Derfor er det ikke overraskende at Paulus skrev til filipperne: „Jeg [er] glad og glæder mig med jer alle. Og på samme måde skal I også selv være glade og glæde jer med mig.“ (Fil. 2:17, 18) Her taler Paulus to gange om at være glad og at glæde sig med hinanden.

Det er vigtigt at kristne omhyggeligt undgår enhver tendens til at isolere sig. Hvis man holder sig for sig selv, kan man jo ikke glæde sig med sine trosfæller! Hvordan kan vi følge Paulus’ tilskyndelse til at ’blive ved med at glæde os’ med vores brødre? — Fil. 3:1.

Glæd dig sammen med dine trosfæller

Da Paulus skrev sit brev til filipperne, var han sandsynligvis i fængsel i Rom på grund af sin forkyndervirksomhed. (Fil. 1:7; 4:22) Men fængslingen lagde ikke en dæmper på hans begejstring for forkyndelsen. Tværtimod glædede han sig over at tjene Jehova i videst muligt omfang og at blive ’udgydt som et drikoffer’. (Fil. 2:17) Paulus’ indstilling viser at glæden ikke afhænger af ens omstændigheder. Trods sit fangenskab sagde han: „Jeg vil også blive ved med at fryde mig.“ — Fil. 1:18.

Det var Paulus der havde oprettet menigheden i Filippi, og brødrene dér havde en særlig plads i hans hjerte. Han vidste at det ville opmuntre dem at høre om hans glæde ved at tjene Jehova, og derfor skrev han: „Nu ønsker jeg at I skal vide, brødre, at mine forhold er blevet til fremgang for den gode nyhed snarere end det modsatte, så at mine lænker, i forbindelse med Kristus, er blevet almindeligt kendt for hele prætorianergarden og alle de andre.“ (Fil. 1:12, 13) Det at Paulus fortalte sine brødre denne opmuntrende erfaring, bidrog både til hans egen glæde og til at han og brødrene i Filippi kunne glæde sig sammen. For at kunne blive ved med at glæde sig måtte filipperne dog passe på ikke at tabe modet på grund af det Paulus kom ud for. De skulle derimod blive hans efterlignere. (Fil. 1:14; 3:17) Filipperne kunne også blive ved med at nævne Paulus i deres bønner og give ham al den hjælp og støtte de havde mulighed for. — Fil. 1:19; 4:14-16.

Har vi den samme positive indstilling som Paulus havde? Sørger vi for at fokusere på de lyse sider af tilværelsen og den kristne tjeneste?  Når vi er i selskab med vores brødre, er det godt at vi sammen glæder os over forkyndelsesarbejdet. Det kræver ikke at vi har oplevet noget sensationelt. For eksempel er det måske lykkedes os at vække interesse for budskabet om Riget med en særlig effektiv indledning eller et logisk ræsonnement. Det kan også være at vi har haft en god samtale med en ud fra et bestemt skriftsted. Eller måske er vi blot blevet genkendt i distriktet som Jehovas Vidner og har på den måde aflagt et godt vidnesbyrd. At dele sådanne erfaringer med hinanden er en måde at glæde os sammen på.

Mange af Jehovas tjenere har bragt og bringer stadig ofre for at få forkyndelsesarbejdet udført. Pionerer, rejsende tilsynsmænd, betelitter, missionærer og internationale byggearbejdere glæder sig over at kunne bruge deres tid og kræfter i heltidstjenesten. Glæder vi os sammen med dem? Så lad os vise vores taknemmelighed for disse kære „medarbejdere for Guds rige“. (Kol. 4:11) Det kan vi gøre ved at opmuntre dem når vi er sammen med dem ved de kristne møder og stævner. Vi kan også efterligne deres nidkære eksempel. Og vi kan skabe „lejlighed“ til at lytte til deres erfaringer og opbyggende tanker ved at vise dem gæstfrihed, måske ved at invitere dem på et måltid mad. — Fil. 4:10.

Glæd dig sammen med dem der kommer ud for prøvelser

At udholde forfølgelse og overvinde prøvelser var noget der styrkede Paulus i hans beslutning om at forblive trofast over for Jehova. (Kol. 1:24; Jak. 1:2, 3) Han vidste at brødrene i Filippi sikkert ville blive udsat for lignende prøvelser, og han glædede sig over at hans udholdenhed kunne være til opmuntring for dem og få dem til at glæde sig med ham. Det fik ham til at skrive: „Jer blev det privilegium . . . givet for Kristi skyld, ikke blot at tro på ham, men også at lide for hans skyld. For I har den samme kamp som I har set i mit tilfælde og som I nu hører om i mit tilfælde.“ — Fil. 1:29, 30.

I dag kommer kristne også ud for modstand fordi de forkynder. Nogle gange kan der være tale om voldelig modstand, men sådan er det ikke altid. Modstanden kan også komme i form af falske anklager fra frafaldne, fjendtlighed fra familie og latterliggørelse fra kolleger eller skolekammerater. Men Jesus sagde at disse prøvelser hverken skulle overraske os eller gøre os modløse. De skulle derimod få os til at glæde os! Han sagde: „Lykkelige er I når folk skælder jer ud og forfølger jer og løgnagtigt siger alt muligt ondt om jer for min skyld. Fryd jer og spring af glæde, for jeres belønning er stor i himlene.“ — Matt. 5:11, 12.

Vi skal ikke blive opskræmte eller bange når vi hører at vores brødre i visse lande udsættes for hård forfølgelse. Tværtimod bør vi glæde os over at de holder ud. Vi kan bede for dem og anmode Jehova om at styrke deres tro og give dem udholdenhed. (Fil. 1:3, 4) Måske er det alt hvad vi kan gøre for disse kære brødre. Til gengæld kan vi så hjælpe dem i vores egen menighed der er udsat for trængsler. Vi kan vise dem interesse og støtte dem. Og vi kan skabe muligheder for at glæde os sammen med dem ved af og til at invitere dem med til vores Teokratiske Familieaften, ved at samarbejde med dem i forkyndelsen og ved at foretage os noget sammen med dem i fritiden.

Vi har mange grunde til at glæde os sammen! Lad os bekæmpe denne verdens ånd så vi undgår at isolere os, og i stedet blive ved med at glæde os sammen med vores brødre. Når vi gør det, vil vi ikke kun bidrage til menighedens kærlighed og enhed, men vil også fuldt ud kunne fryde os over at være en del af det kristne brodersamfund. (Fil. 2:1, 2) Ja, lad os altid ’glæde os i Herren’, for Paulus’ tilskyndelse lyder: „Igen vil jeg sige: Glæd jer!“ — Fil. 4:4.

[Kildeangivelse på side 6]

Globus: Med tilladelse fra Replogle Globes