’Hold jer vågne’ — Hvorfor er det så vigtigt?

„HVAD vil være tegnet på din nærværelse og afslutningen på tingenes ordning?“ (Matt. 24:3) Som svar på dette spørgsmål gav Jesus sine disciple et tegn der var detaljeret, letgenkendeligt og ikke til at tage fejl af. Det er gengivet i Mattæus, kapitel 24, Markus, kapitel 13, og Lukas, kapitel 21. Efter at have beskrevet tegnet tilføjede Jesus: ’Hold jer vågne.’ — Matt. 24:42.

Hvis tegnet i sig selv ville være så tydeligt, hvorfor så denne ekstra påmindelse? Det kunne der være to grunde til. Nogle kristne bliver måske distraheret så de ikke lægger mærke til tegnet, hvilket går ud over deres åndelighed og årvågenhed. Andre er opmærksomme på dele af tegnet, men føler sig ikke direkte berørt af det. De tænker måske at ’den store trængsel’, kulminationen af Jesu profeti, stadig ligger langt ude i fremtiden, og at det derfor endnu ikke er så nødvendigt at ’holde sig vågen’. — Matt. 24:21.

„De gav ikke agt“

Jesus gjorde sine disciple opmærksom på dem der levede på Noas tid. Noas forkyndelse, det enorme byggeprojekt med arken og den fremherskende vold kan ikke have undgået folks opmærksomhed. Men alligevel gav de fleste „ikke agt“. (Matt. 24:37-39) Sådan er der også mange i dag der betragter advarsler. For eksempel er der på hastighedstavler en information der ikke er til at tage fejl af, men som bliver ignoreret af mange. Myndighederne er ofte nødt til at anlægge vejbump for at tvinge bilister til at sætte farten ned. En kristen er måske også opmærksom på tegnet på de sidste dage, men lader sig alligevel involvere i ting der vidner om det stik modsatte. Det var det der skete for Arielle, en teenagepige fra Vestafrika.

Arielle elskede at se kvindehåndbold i fjernsynet. Da hendes skole samlede et håndboldhold, ignorerede hun at det kunne skade hendes åndelighed at komme med på holdet. Hun meldte sig som målmand. Hvad skete der? Hun siger: „Nogle af mine holdkammerater havde kærester der tog stoffer og røg. De gjorde nar af mig fordi jeg var anderledes, men jeg tænkte at jeg sagtens kunne klare det. Helt uventet var det selve spillet der begyndte at nedbryde min åndelighed. Jeg brændte for håndbold og kunne ikke tænke på andet. Når jeg var til de kristne møder, skete det tit at mine tanker ikke var i rigssalen men på håndboldbanen. Sporten gik også ud over min kristne personlighed. Kærlighed til spillet udviklede sig til en passion for at vinde, og for at tilfredsstille den konkurrenceånd jeg nu var blevet grebet af, trænede jeg hårdt. Presset voksede, og jeg ofrede endda venskaber for håndboldens skyld.

 Det hele kulminerede i en kamp hvor vores modstandere fik tilkendt et straffekast. Jeg var parat til at forsvare målet. Men før jeg vidste af det, havde jeg bedt Jehova hjælpe mig til at redde bolden! Denne episode fik mig til at indse hvor langt ud jeg var kommet. Hvad var løsningen?

Jeg havde tidligere set dvd’en Unge spørger: Hvad vil jeg med mit liv? * Nu besluttede jeg at se den igen — og denne gang tage den alvorligt. Faktisk stod jeg jo i det samme dilemma som den unge André i filmen. Jeg lagde især mærke til det forslag en ældste gav André — at læse og tænke over Filipperbrevet 3:8. Dét gjorde udslaget. Jeg stoppede på holdet.

Sikke en forskel det gjorde! Nu forsvandt konkurrenceånden og det pres der fulgte med. Jeg blev mere glad og knyttede mig nærmere til mine venner i menigheden. De åndelige aktiviteter gav pludselig større mening. Jeg kunne igen koncentrere mig ved møderne og nød at være der. Desuden blev min tjeneste bedre, og i dag er jeg fast hjælpepioner.“

Hvis noget distraherer dig i en sådan grad at du ikke giver agt på det tegn Jesus gav os, må du ligesom Arielle tage nogle vigtige skridt. Du kunne prøve nogle af de følgende forslag. Gør brug af Register til Vagttårnets publikationer, der er blevet kaldt et skattekort. Her kan du finde henvisninger til gode råd og førstehåndsberetninger om hvordan andre har modstået fristelser. Få fuldt udbytte af de kristne møder ved at forberede dig godt og ved at tage notater. Nogle synes det hjælper at sidde langt fremme i salen. Når der er en spørgsmål og svar-drøftelse, så prøv at kommentere så tidligt som muligt. Hold dig også åndeligt vågen ved at sammenligne det du ser i nyhederne, med tegnet og andre forhold der skulle karakterisere „de sidste dage“. — 2 Tim. 3:1-5; 2 Pet. 3:3, 4; Åb. 6:1-8.

’Vis jer parate’

Tegnet på de sidste dage er globalt, det omfatter „hele den beboede jord“. (Matt. 24:7, 14) Millioner bor i områder der er hårdt ramt af pestlignende sygdomme, hungersnød, jordskælv og andre forudsagte begivenheder. Men mange andre bor i områder hvor der er forholdsvis fredeligt. Kan man nu gå ud fra at den store trængsel ligger langt ude i fremtiden blot fordi man aldrig har mærket konsekvenserne af tegnet på egen krop? Det ville være meget uklogt.

Tænk for eksempel over hvad Jesus forudsagde om „pest og hungersnød“. (Luk. 21:11) For det første sagde han ikke at alle områder af verden ville blive berørt samtidig eller i samme grad. Han sagde derimod at „det ene sted efter det andet“ ville blive ramt. Vi kan altså ikke forvente at der skal ske det samme alle steder samtidig. For det andet sagde Jesus kort efter at have omtalt hungersnød at nogle skulle passe på ikke at spise for meget: „Vær opmærksomme på jer selv, så jeres hjerter aldrig bliver tynget af frådseri.“ (Luk. 21:34) Det var altså ikke alle kristne der ville blive personligt berørt af samtlige dele af tegnet.  Jesus sagde jo: „Når I ser disse ting ske, [ved I] at Guds rige er nær.“ (Luk. 21:31) Moderne kommunikationsmidler giver os mulighed for at se alle dele af tegnet uanset hvad vi personligt oplever der hvor vi bor.

Husk også at Jehova allerede har fastsat „den dag og time“ hvor den store trængsel vil begynde. (Matt. 24:36) Udviklingen i verdensforholdene vil ikke ændre noget på hvornår den dag kommer.

Jesus gav kristne overalt denne opfordring: ’Vis jer parate.’ (Matt. 24:44) Vi skal altid være parate. Nu kan vi selvfølgelig ikke beskæftige os med teokratiske aktiviteter 24 timer i døgnet, og ingen af os ved hvad vi vil være i gang med i det øjeblik den store trængsel begynder. Nogle vil måske være på arbejde eller være optaget af huslige pligter. (Matt. 24:40, 41) Hvad kan vi så gøre for at vise os parate?

Emmanuel, Victorine og deres seks døtre bor i en del af Afrika hvor de ikke er direkte berørt af alle dele af tegnet. For at kunne vise sig parate har de derfor besluttet at have en åndelig drøftelse i familien hver dag. Emmanuel fortæller: „Det var svært at finde et tidspunkt der passede os alle. Til sidst aftalte vi at det skulle være fra klokken seks til halv syv om morgenen. Efter at vi har talt om dagens tekst, forbereder vi nogle få paragraffer i en af de publikationer vi skal studere i menigheden i løbet af ugen.“ Har dette program hjulpet dem til at holde sig vågne? Helt klart! Emmanuel er koordinator for ældsterådet i menigheden, Victorine er ofte hjælpepioner og har hjulpet mange til at tage imod sandheden, og alle deres seks døtre gør gode åndelige fremskridt.

Jesus tilskyndede os: „Vær agtpågivende, våg.“ (Mark. 13:33) Lad ikke noget distrahere dig så du bliver åndeligt døsig. Følg hellere Arielles eksempel og tag de gode råd til dig som vi får gennem vores publikationer og ved menighedens møder. Og prøv ligesom Emmanuels familie hver dag at gøre noget for at vise dig parat og ’holde dig vågen’.

[Fodnote]

[Illustration på side 4]

Daglige åndelige drøftelser hjælper Emmanuel og hans familie til at ’vise sig parate’