Hvem kan udfri dem som råber om hjælp?

„Gud, giv dine lovbud til kongen . . . For han vil udfri den fattige som råber om hjælp.“ — Sl. 72:1, 12.

1. Hvad lærer vi om Jehovas barmhjertighed i forbindelse med Davids synd?

DISSE ord, som øjensynlig er skrevet af kong David af Israel, er meget opmuntrende. Nogle år før han skrev dem, havde han samvittighedsnag over at have begået utugt med Batseba. David bønfaldt Gud med ordene: „Slet mine overtrædelser i din store barmhjertighed. . . . Min synd har jeg til stadighed for øje. . . . Se! Med min brøde blev jeg bragt til verden under veer, og med min synd undfangede min moder mig.“ (Sl. 51:1-5) Jehova tager barmhjertigt vores nedarvede syndige tilstand i betragtning.

2. Hvilken opmuntring får vi i Salme 72?

² Jehova forstår vores ulykkelige situation. Som forudsagt vil hans salvede konge „udfri den fattige som råber om hjælp, og den nødstedte og den der ingen hjælper har. Han vil ynkes over den ringe og den fattige, og de fattiges sjæle vil han frelse.“ (Sl. 72:12, 13) Hvordan vil denne udfrielse blive mulig? Det fortæller Salme 72. Denne sang, som oprindelig er møntet på Davids søns, Salomons, herredømme, giver os en forudskildring af hvordan Guds søns, Jesu Kristi, herredømme vil udfri menneskeheden fra lidelser.

 En forudskildring af Kristi styre

3. Hvad bad Salomon om, og hvad gav Gud ham?

³ Efter at den ældre David havde befalet at Salomon skulle udråbes til konge, gav han ham specifikke anvisninger som han trofast fulgte. (1 Kong. 1:32-35; 2:1-3) Jehova viste sig senere for Salomon i en drøm og sagde: „Bed om noget jeg skal give dig.“ Salomon bad kun om én ting: „[Du skal] give din tjener et lydigt hjerte så han kan dømme dit folk og skelne mellem godt og ondt.“ Eftersom Salomons anmodning var beskeden, gav Gud ham hvad han bad om, og mere endnu. — 1 Kong. 3:5, 9-13.

4. Hvordan blev Salomons styre beskrevet af en af datidens herskere?

⁴ Med Jehovas velsignelse var Salomons styre en tid med fred og velstand hvis lige aldrig er set under nogen anden jordisk regering. (1 Kong. 4:25) En af dem der kom for at se hvordan forholdene var under Salomons styre, var dronningen af Saba, som kom sammen med sit store følge. Hun sagde til Salomon: „Sandt var det ord som jeg hørte i mit land. . . . Halvdelen er ikke blevet mig fortalt. Du har i visdom og velstand overgået rygtet som jeg hørte.“ (1 Kong. 10:1, 6, 7) Jesus lagde dog endnu større visdom for dagen og kunne med rette sige med henblik på sig selv: „Se, her er mere end Salomon.“ — Matt. 12:42.

Velsignelser under den større Salomon

5. Hvad kaster Salme 72 lys over, og hvad forudskildrer den?

⁵ Vi vil nu se nærmere på Salme 72 for at finde ud af hvilke velsignelser der vil være under den større Salomons, Jesu Kristi, styre. (Læs Salme 72:1-4). Denne salme kaster lys over hvad Jehova føler i forbindelse med „det fyrstelige herredømme“ som vil blive udøvet af hans søn, ’Fredsfyrsten’, Jesus Kristus. (Es. 9:6, 7) Under Guds ledelse vil den større Salomon ’føre sag for de nødstedte og frelse den fattiges sønner’. Hans styre vil være præget af fred og retfærdighed. Mens Jesus var på jorden, gav han en forsmag på hvad hans kommende tusindårige styre vil udrette. — Åb. 20:4.

6. Hvilke velsignelser under Rigets styre gav Jesus en forsmag på?

⁶ Lad os se på nogle af de ting Jesus Kristus gjorde der kan give os indblik i hvad han, som en opfyldelse af Salme 72, vil udrette til gavn for menneskeheden. Det gør uden tvivl dybt indtryk på os når vi læser om hans omsorg for dem der led. (Matt. 9:35, 36; 15:29-31) En mand der var angrebet af spedalskhed, kom hen til Jesus og bønfaldt ham: „Hvis blot du vil, kan du gøre mig ren.“ Jesus svarede: „Jeg vil. Bliv ren.“ Og manden blev helbredt! (Mark. 1:40-42) Senere mødte Jesus en enke hvis eneste søn var død. Jesus fik „inderligt ondt af hende“ og sagde til den unge mand: „Stå op!“, og det gjorde han. Han havde fået livet igen! — Luk. 7:11-15.

7, 8. Hvordan viste Jesus at han havde kraft til at helbrede?

⁷ Jehova gav Jesus kraft til at udføre mirakler. Det fremgår af beretningen om „en kvinde som i tolv år havde haft stadige blødninger“. Denne kvinde „var blevet påført mange smerter af mange læger, og alt  hvad hun ejede havde hun givet ud“, men alligevel var hun blevet dårligere. Kvinden kom nu ind i folkemængden og rørte ved Jesus — en overtrædelse af Moselovens bestemmelse om kvinder der havde „blodflåd“. (3 Mos. 15:19, 25) Jesus mærkede at der var udgået en kraft fra ham, og spurgte derfor hvem der havde rørt ham. Kvinden, ’som var blevet bange og skælvede, kastede sig ned for ham og fortalte ham hele sandheden’. Jesus, der forstod at Jehova havde helbredt kvinden, behandlede hende venligt og sagde: „Datter, din tro har gjort dig rask. Gå med fred, og vær ved godt helbred efter din alvorlige lidelse.“ — Mark. 5:25-27, 30, 33, 34.

⁸ Jesu helbredende kraft, som han fik af sin Fader, var til stor gavn for de syge, men den må også have gjort et dybt indtryk på folk der så dem blive helbredt. For eksempel var mange uden tvivl betagede da de så Jesus helbrede folk inden han holdt sin berømte bjergprædiken. (Luk. 6:17-19) Da Johannes Døber sendte to af sine disciple til Jesus for at forvisse sig om at han var Messias, fandt de ham i færd med at ’kurere mange for sygdomme og alvorlige lidelser og onde ånder og at give mange blinde den gave at kunne se’. Jesus sagde til de to disciple: „Meddel Johannes hvad I har set og hørt: blinde ser igen, halte går omkring, spedalske bliver renset og døve hører, døde bliver oprejst, fattige får den gode nyhed forkyndt.“ (Luk. 7:19-22) Hvor må dette have opmuntret Johannes!

9. Hvad var Jesu mirakler en forsmag på?

⁹ De helbredelser Jesus udvirkede under sin jordiske tjeneste, var sandt nok kun midlertidige. De mennesker han helbredte eller oprejste, døde senere hen. Miraklerne som Jesus udførte mens han var på jorden, var en forsmag på den varige udfrielse som menneskeheden vil kunne glæde sig over under hans messianske herredømme.

Det kommende paradis

10, 11. (a) Hvor længe vil Rigets velsignelser vare, og hvordan vil der være under Jesu herredømme? (b) Hvem vil være med Kristus i Paradiset, og hvad må han gøre for at leve evigt?

¹⁰ Prøv at forestille dig hvordan livet vil blive i det jordiske paradis. (Læs Salme 72:5-9). Tilbedere af den eneste sande Gud vil kunne glæde sig over livet i Paradiset så længe solen og månen består — ja, for evigt! Kongen Jesus Kristus vil give styrke og være forfriskende, „som regn på nyslået græsmark, som rigelige regnskyl der væder jorden“.

¹¹ Når du tænker over opfyldelsen af denne salme, fyldes dit hjerte så ikke med glæde over håbet om at leve evigt i et jordisk paradis? Den pælfæstede forbryder blev helt sikkert dybt bevæget da Jesus sagde til ham: „Du skal være med mig i Paradiset.“ (Luk. 23:43) Under Jesu tusindårige styre vil denne mand få livet igen. Hvis han underordner sig Kristi herredømme, vil han med et fuldkomment helbred kunne leve lykkeligt til evig tid.

12. Hvilken mulighed vil de uretfærdige der bliver oprejst, få under Kristi tusindårige styre?

¹² Under den større Salomons, Jesu Kristi, herredømme vil ’den retfærdige blomstre’, det vil sige trives og have fremgang. (Sl. 72:7) Jesu kærlighed og omsorg vil til den tid være stor, ligesom dengang han var på jorden. I Guds lovede nye verden vil selv de „uretfærdige“ der bliver oprejst, få mulighed for at rette sig efter Jehovas normer og opnå evigt liv. (Apg. 24:15) De der nægter at følge Guds krav, får naturligvis ikke lov til fortsat at leve og ødelægge freden og roen i den nye verden.

13. Hvor omfattende vil Rigets styre være, og hvorfor vil freden aldrig blive ødelagt?

¹³ Omfanget af den større Salomons styre beskrives med disse ord: „Han råder fra hav til hav og fra Floden [Eufrat] til jordens ender.  For ham bøjer ørkenboerne knæ, og hans fjender slikker støvet.“ (Sl. 72:8, 9) Ja, Jesus Kristus vil herske over hele jorden. (Zak. 9:9, 10) De der anerkender og sætter pris på hans herredømme og dets velsignelser, vil ’bøje knæ’, idet de villigt underordner sig. Men syndere som ikke angrer, vil blive fjernet, selvom de blot er ’hundrede år gamle’. (Es. 65:20) De vil ’slikke støvet’.

Jesus viser os kærlig omsorg og medfølelse

14, 15. Hvordan ved vi at Jesus kan sætte sig ind i menneskers følelser og „vil udfri den fattige som råber om hjælp“?

¹⁴ Den syndige menneskehed er i en ynkværdig tilstand og har desperat brug for hjælp. Men der er håb forude. (Læs Salme 72:12-14). Jesus, den større Salomon, har medfølelse med os fordi han ved at vi er ufuldkomne. Endvidere led Jesus for retfærdighedens skyld, og Gud tillod at han blev udsat for prøvelser som han skulle klare i egen kraft. Ja, Jesus led så stærkt et følelsesmæssigt pres at „hans sved blev som bloddråber der faldt på jorden“. (Luk. 22:44) Senere, da han hang på marterpælen, råbte han: „Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig?“ (Matt. 27:45, 46) På trods af alt det Jesus led, og skønt Satan gjorde sit yderste for at få ham til at vende sig bort fra Jehova, forblev han trofast mod sin Fader.

¹⁵ Vi kan være forvissede om at Jesus føler med os og „vil udfri den fattige som råber om hjælp, og den nødstedte og den der ingen hjælper har“. Med samme kærlige omsorg som den hans Fader viser, vil Jesus ’høre på de fattige’, og han vil ’helbrede dem der har et sønderbrudt hjerte’, og ’forbinde deres smertende sår’. (Sl. 69:33; 147:3) Jesus „kan føle med vore svagheder“, for han „er blevet prøvet i alle henseender ligesom vi“. (Hebr. 4:15) Hvor er det godt at vide at kongen Jesus Kristus nu hersker i himmelen og er ivrig efter at udfri mennesker fra deres lidelser!

16. Hvorfor var Salomon i stand til at føle med sine undersåtter?

¹⁶ Fordi Salomon havde visdom og indsigt, er der ingen tvivl om at han ’ynkedes over den ringe’. Dertil kommer at hans eget liv var præget af sørgelige og traumatiske begivenheder. Hans bror Amnon voldtog deres søster Tamar, og deres bror Absalom sørgede for at Amnon blev dræbt for denne forbrydelse. (2 Sam. 13:1, 14, 28, 29) Absalom forsøgte at tilrane sig Davids trone, men kuppet mislykkedes, og han blev dræbt af Joab. (2 Sam. 15:10, 14; 18:9, 14) Senere prøvede Salomons bror Adonija at gøre sig selv til konge. Hvis det var lykkedes for ham, ville det uden tvivl have betydet døden for Salomon. (1 Kong. 1:5) At Salomon kendte til menneskenes lidelser, fremgår tydeligt af noget han sagde i en bøn ved indvielsen af Jehovas tempel. Om sine undersåtter sagde han: „Enhver kender sin egen plage og sin egen smerte, . . . måtte du [Jehova] . . . tilgive og give hver enkelt efter alle hans veje.“ — 2 Krøn. 6:29, 30.

17, 18. Hvilken ’smerte’ har nogle af Jehovas tjenere måttet udholde, og hvad har hjulpet dem til at gøre det?

¹⁷ ’Vores egen smerte’ kan være en følge af  noget der er sket tidligere i livet. Mary, * et Jehovas vidne i trediverne, skriver: „Jeg har al mulig grund til at være glad, men jeg føler ofte skam og væmmelse når jeg tænker på mit liv førhen. Så bliver jeg ked af det og kommer let til at græde; det er som om det hele skete i går. Dårlige minder som ofte dukker op, gør at jeg bliver overvældet af skyldfølelse og lavt selvværd.“

¹⁸ Mange af Guds tjenere har nogle af de samme følelser, men hvad kan give dem den nødvendige styrke til at holde ud? „Sande venner og min åndelige familie bringer mig stor glæde,“ fortæller Mary. „Jeg prøver også at fokusere på Jehovas løfter for fremtiden, og jeg har tillid til at mine råb om hjælp vil blive vendt til glædesråb.“ (Sl. 126:5) Vi må sætte vores håb til Guds foranstaltning ved sin søn, som han har udnævnt til hersker. Om ham blev det forudsagt: „Han vil ynkes over den ringe og den fattige, og de fattiges sjæle vil han frelse. Fra undertrykkelse og vold vil han genløse deres sjæl, og deres blod vil være dyrebart i hans øjne.“ (Sl. 72:13, 14) Hvor er det opmuntrende at vide!

En ny verden med overflod forude

19, 20. (a) Hvilket problem vil blive løst under Rigets styre ifølge Salme 72? (b) Hvem vil først og fremmest få æren for velsignelserne under Kristi styre, og hvilke følelser fremkalder det hos dig når du tænker på det Riget vil udrette?

¹⁹ Prøv igen at forestille dig hvordan fremtiden bliver for retsindige mennesker i Guds nye verden under den større Salomons styre. Vi får dette løfte: „Der vil være en overflod af korn på jorden; på bjergenes top vil det bugne.“ (Sl. 72:16) Eftersom man normalt ikke dyrker korn på bjergenes top, understreger disse ord hvor frugtbar jorden vil blive. Dens afgrøde vil ’blive som Libanon’, der i Salomons regeringstid var et meget frugtbart område. Tænk engang! Ingen fødevaremangel, ingen underernærede og ingen der sulter! Alle vil kunne nyde „et festmåltid . . . med retter der er rige på olie“. — Es. 25:6-8; 35:1, 2.

²⁰ Hvem vil få æren for alle disse velsignelser? Først og fremmest den evige Konge og universelle Hersker, Jehova Gud. Ja, til den tid vil vi alle med stor glæde kunne synge med på den sidste del af denne smukke og hjertevarmende sang: „Måtte hans navn [kongen Jesu Kristi navn] bestå evindelig; måtte hans navn vokse så længe solen består, og måtte de velsigne sig ved ham; måtte alle nationerne prise ham lykkelig. Velsignet være Jehova Gud, Israels Gud, som alene gør undergerninger. Og velsignet være hans herlige navn evindelig, ja, måtte hans herlighed fylde hele jorden. Amen og amen.“ — Sl. 72:17-19.

[Fodnote]

Hvad vil du svare?

• Hvad giver Salme 72 en profetisk beskrivelse af?

• Hvem er den større Salomon, og hvor omfattende vil hans herredømme være?

• Hvilke af de velsignelser som er forudsagt i Salme 72, tiltaler dig mest?

[Studiespørgsmål]

[Illustration på side 29]

Hvad forudskildrede velstanden i Salomons regeringstid?

[Illustration på side 32]

Det er alle anstrengelser værd at gøre hvad vi kan for at opnå liv i Paradiset under den større Salomons styre