’Tal Guds ord med frimodighed’

„De blev . . . fyldt med den hellige ånd og talte Guds ord med frimodighed.“ — APG. 4:31.

1, 2. Hvorfor bestræber vi os for at udføre forkyndelsen på den bedst mulige måde?

TRE dage før sin død sagde Jesus til sine disciple: „Denne gode nyhed om riget vil blive forkyndt på hele den beboede jord til et vidnesbyrd for alle nationerne; og så vil enden komme.“ Før sin himmelfart befalede den opstandne Jesus sine disciple at de skulle ’gøre disciple af folk af alle nationerne, idet de lærte dem at holde alt det han havde befalet dem’. Og han lovede at han ville være med dem „alle dage indtil afslutningen på tingenes ordning“. — Matt. 24:14; 26:1, 2; 28:19, 20.

² Som Jehovas Vidner fortsætter vi det forkyndelsesarbejde der blev påbegyndt i det første århundrede. Der er intet andet arbejde der har så stor betydning som det livreddende arbejde med at forkynde Riget og gøre disciple. Det er derfor yderst vigtigt at vi udfører forkyndelsen på den bedst mulige måde. I denne artikel vil vi se på hvordan det at vi lader os lede af den hellige ånd, kan hjælpe os til at tale med frimodighed i forkyndelsen. De to næste artikler vil komme ind på hvordan Jehovas ånd kan gøre os dygtige til at undervise og hjælpe os til at være regelmæssige i forkyndelsen.

Vi har brug for frimodighed

3. Hvorfor kræver det frimodighed at forkynde Riget?

³ Den opgave Gud har givet os med at forkynde Riget, er en storslået forret. Men den er  også forbundet med udfordringer. Der er ganske vist nogle der med glæde tager imod den gode nyhed om Guds rige, men mange er ligesom dem der levede på Noas tid. „De gav ikke agt før vandfloden kom og rev dem alle bort,“ sagde Jesus. (Matt. 24:38, 39) Desuden er der nogle der latterliggør eller modstår os. (2 Pet. 3:3) Modstanden kan for eksempel komme fra myndighedspersoner, skolekammerater, kolleger eller endda nære familiemedlemmer. Dertil kommer vores egne svagheder; vi er måske generte og bange for at blive afvist. Ja, der er mange faktorer der kan gøre det svært for os at tale Guds ord med frimodighed. (Ef. 6:19, 20) Det er imidlertid nødvendigt at være frimodige hvis vi skal kunne holde ud i forkyndelsen. Hvad kan da hjælpe os til at blive mere frimodige?

4. (a) Hvad vil det sige at være frimodig? (b) Hvordan fik apostelen Paulus mod til at forkynde for thessalonikerne?

⁴ Det græske ord der er oversat med frimodighed, betegner det at være åben og direkte i tale, oprigtig og ligefrem. Det indebærer også tanken om at være modig, tillidsfuld og uforfærdet. At være frimodig vil ikke sige at være grov eller ubehøvlet. (Kol. 4:6) Vi ønsker naturligvis at være frimodige, men samtidig vil vi også gerne holde fred med alle. (Rom. 12:18) Når vi forkynder den gode nyhed om Guds rige, må vi desuden bevare ligevægten mellem det at være frimodig og det at være taktfuld, så vi ikke uforvarende kommer til at fornærme nogen. Der er altså visse egenskaber vi må opdyrke for at kunne være frimodige. Denne frimodighed er imidlertid ikke noget der skyldes selvsikkerhed eller vores egen indre styrke. Efter at apostelen Paulus og hans rejsefæller „var blevet forsmædeligt behandlet i Filippi“, forkyndte de for dem i Thessalonika. Hvordan fik de mod til det? „Ved hjælp af vor Gud,“ skrev Paulus. (Læs Første Thessalonikerbrev 2:2). Jehova Gud kan også tage vores frygt bort og give os en lignende frimodighed.

5. Hvordan fik Peter, Johannes og de andre disciple frimodighed?

⁵ Da apostlene Peter og Johannes blev truet af „lederne og de ældste og de skriftlærde“, sagde de: „Døm selv om det er ret i Guds øjne at høre mere efter jer end efter Gud. Men vi for vort vedkommende kan ikke holde op med at tale om det vi har set og hørt.“ De og deres trosfæller bad ikke til Gud om at forfølgelsen måtte ophøre, men sagde: „Jehova, giv agt på deres trusler, og lad dine trælle fortsat tale dit ord med al frimodighed.“ (Apg. 4:5, 19, 20, 29) Hvordan besvarede Jehova deres bøn? (Læs Apostelgerninger 4:31). Ved hjælp af sin ånd hjalp Jehova dem til at tale med frimodighed. Guds ånd kan gøre det samme for os. Men hvordan kan vi få Guds ånd og lade os lede af den i tjenesten?

Hvordan man får frimodighed

6, 7. Hvad er den mest direkte måde at få Guds ånd på? Giv nogle eksempler.

⁶ Den mest direkte måde at få Guds ånd på er ved at bede om den. Jesus sagde til sine tilhørere: „Hvis altså I, skønt I er onde, forstår at give jeres børn gode gaver, hvor langt snarere vil da ikke Faderen i himmelen give hellig ånd til dem der beder ham!“ (Luk. 11:13) Ja, vi bør til stadighed bede om hellig ånd. Hvis der er visse former for tjeneste vi er nervøse for — måske gadearbejde, uformel forkyndelse eller forretningsforkyndelse — kan vi bede Jehova om at få hans ånd og om hjælp til at lægge den nødvendige frimodighed for dagen. — 1 Thess. 5:17.

⁷ Det gjorde en forkynder der hedder Rosa. * På den skole hvor Rosa arbejdede, var der en dag en lærer som læste en rapport om børn der blev dårligt behandlet. Læreren blev så oprevet over det hun læste, at hun udbrød:  „Hvad er det dog for en verden vi lever i!“ Rosa kunne ikke lade en sådan lejlighed til at forkynde gå fra sig. Hvordan fik hun mod til at indlede en samtale? „Jeg bad til Jehova om at hans ånd måtte hjælpe mig,“ siger Rosa. Hun aflagde et godt vidnesbyrd, og de aftalte at fortsætte samtalen på et andet tidspunkt. Så er der også Milane, der er fem år og bor i New York. Hun siger: „Før jeg går i skole, beder min mor og jeg altid til Jehova.“ Hvad beder de om? Om at Milane må have mod til at stå op for sin tro og fortælle om sin Gud. „Det har hjulpet Milane til at forklare hvordan hun ser på fødselsdage og andre højtider, og til ikke at deltage i dem,“ siger hendes mor. Viser disse eksempler ikke at bøn kan hjælpe os til at være frimodige?

8. Hvad kan vi lære af profeten Jeremias med hensyn til at være frimodig?

⁸ Tænk også på hvad der hjalp profeten Jeremias til at være frimodig. Da Jehova udnævnte ham som profet for nationerne, sagde Jeremias: „Jeg ved jo ikke hvordan jeg skal tale, for jeg er kun en dreng.“ (Jer. 1:4-6) Med tiden forkyndte Jeremias ikke desto mindre så vedholdende og kraftfuldt at mange betragtede ham som en ulykkesprofet. (Jer. 38:4) I over 65 år forkyndte han modigt Jehovas domme. Han var så velkendt i Israel for sin frygtløse og modige forkyndelse at da Jesus omkring 600 år senere talte med frimodighed, troede nogle at Jesus var Jeremias der var opstået fra de døde. (Matt. 16:13, 14) Hvordan overvandt denne før så tilbageholdende profet sin usikkerhed? Han sagde: „I mit hjerte blev [Guds ord] som en brændende ild lukket inde i mine knogler; og jeg blev træt af at holde igen.“ (Jer. 20:9) Ja, Jehovas ord styrkede Jeremias og opildnede ham til at forkynde.

9. Hvorfor kan Guds ord påvirke os på samme måde som det påvirkede Jeremias?

⁹ I sit brev til hebræerne skrev Paulus: „Guds ord er levende og virkende og skarpere end noget tveægget sværd og trænger så langt ind at det deler sjæl og ånd, og led og deres marv, og kan bedømme hjertets tanker og hensigter.“ (Hebr. 4:12) Guds ord kan påvirke os på samme måde som det påvirkede Jeremias. Vi må huske at skønt det var mennesker der blev brugt til at nedskrive Bibelen, er den ikke en samling bøger der indeholder menneskers visdom. Den er inspireret af Gud. I Andet Petersbrev 1:21 står der: „Aldrig er en profeti blevet fremført ved et menneskes vilje, men mennesker udtalte ord fra Gud idet de blev ført af hellig ånd.“ Når vi tager os tid til at have et meningsfyldt personligt studium af Bibelen, fyldes vores sind med det budskab der er inspireret af den hellige ånd. (Læs Første Korintherbrev 2:10). Dette budskab kan blive som „en brændende ild“ inden i os så vi ikke kan holde det for os selv.

10, 11. (a) Hvordan må vores studievaner være for at vi kan opnå frimodighed? (b) Nævn mindst ét skridt du vil tage for at forbedre kvaliteten af dit personlige studium.

 ¹⁰ Hvis vores personlige studium af Guds ord skal have en stærk indvirkning på os, må det foregå på en sådan måde at Bibelens budskab når helt ned i hjertet. Profeten Ezekiel modtog for eksempel et syn hvori han fik besked på at spise en bogrulle med et alvorligt budskab, der skulle overbringes et opsætsigt folk. Ezekiel skulle helt og fuldt tage budskabet til sig og gøre det til en del af sig selv. Det ville gøre det til en fornøjelse at overbringe budskabet — som smagen af sød honning. — Læs Ezekiel 2:8–3:4, 7-9.

¹¹ Den situation vi befinder os i, ligner Ezekiels. I dag er der mange der simpelt hen ikke ønsker at høre hvad Bibelen siger. For at kunne tale Guds ord med udholdenhed er det vigtigt at vi studerer på en sådan måde at vi helt og fuldt tilegner os Bibelens budskab. Vi må sørge for at vores studium ligger i faste rammer, og ikke blot foregår på må og få. Vi skulle have samme indstilling som salmisten der sang: „Måtte det min mund siger og det mit hjerte grunder over, have din godkendelse, Jehova, min Klippe og min Genløser.“ (Sl. 19:14) Det er vigtigt at vi tager os tid til at grunde over det vi læser, så sandheden fra Bibelen kommer helt ned i hjertet. Ja, vi må virkelig bestræbe os for at forbedre kvaliteten af vores personlige studium! *

12. Hvorfor hjælper møderne os til at få gavn af Guds ånd?

¹² Endnu en måde hvorpå vi kan få gavn af Jehovas hellige ånd, er ved at „give agt på hinanden for at anspore til kærlighed og gode gerninger, og ikke forsømme at komme sammen“. (Hebr. 10:24, 25) Når vi bestræber os for at komme fast til møderne, lytte opmærksomt og bruge det vi lærer, lader vi os lede af ånden. Det er jo netop gennem menigheden at Jehova leder os med sin ånd. — Læs Åbenbaringen 3:6.

De gavnlige virkninger af frimodighed

13. Hvad kan vi lære af det de første kristne udrettede i forkyndelsen?

¹³ Den hellige ånd er den stærkeste kraft i universet, og den kan sætte mennesker i stand til at gøre Jehovas vilje. Under dens påvirkning udførte de kristne i det første århundrede et omfattende forkyndelsesarbejde. De forkyndte den gode nyhed „blandt al skabningen under himmelen“. (Kol. 1:23) I betragtning af at de fleste af dem var  „ulærde og almindelige mennesker“, er det tydeligt at de blev drevet af en kraft der var stærkere end dem selv. — Apg. 4:13.

14. Hvad kan hjælpe os til at være „brændende i ånden“?

¹⁴ Når vi lader os lede af den hellige ånd, vil det hjælpe os til at være modige i tjenesten. Det at vi til stadighed beder om ånden, har et meningsfyldt personligt studium, under bøn grunder over det vi læser, og regelmæssigt overværer de kristne møder, vil gøre os „brændende i ånden“. (Rom. 12:11) Om „en jøde ved navn Apollos, en veltalende mand som stammede fra Alexandria, [og som] kom til Efesus“, siger Bibelen: „Brændende i ånden gav han sig til med nøjagtighed at tale om og undervise i det der havde med Jesus at gøre.“ (Apg. 18:24, 25) Ved at være „brændende i ånden“ kan vi vise større frimodighed i tjenesten fra hus til hus og når vi forkynder uformelt.

15. Hvordan gavner det os at være mere frimodige i forkyndelsen?

¹⁵ Det vil have en gavnlig virkning på os at være mere frimodige i forkyndelsen. Vores indstilling til tjenesten bliver bedre fordi vi får større forståelse af hvor vigtigt og gavnligt vores arbejde er. Vores begejstring og glæde bliver større når vi gør vores bedste i tjenesten. Og vores nidkærhed øges fordi vi bliver mere opmærksomme på hvor presserende forkyndelsesarbejdet er.

16. Hvad må vi gøre hvis vi ikke længere er så nidkære i tjenesten?

¹⁶ Men hvad nu hvis vi ikke længere er helt så nidkære i tjenesten som vi før har været? Så vil det være på sin plads med en ærlig selvransagelse. Paulus skrev: „Bliv ved med at prøve jer selv, om I er i troen, bliv ved med at bedømme jer selv.“ (2 Kor. 13:5) Vi kunne spørge os selv: ’Er jeg stadig brændende i ånden? Beder jeg til Jehova om at måtte få hans ånd? Viser mine bønner at jeg ser hen til ham efter styrke for at kunne gøre hans vilje? Viser de at jeg værdsætter den tjeneste vi har fået betroet? Hvordan er mine studievaner? Hvor meget tid bruger jeg på at grunde over det jeg læser og hører? Hvor engageret er jeg i menighedens møder?’ Ved at overveje sådanne spørgsmål kan vi finde ud af hvilke områder vi må sætte ind på.

Lad Guds ånd gøre dig frimodig

17, 18. (a) I hvilket omfang udføres forkyndelsen i dag? (b) Hvordan kan vi forkynde den gode nyhed om Guds rige „med den største frimodighed“?

¹⁷ Den opstandne Jesus sagde til sine disciple: „I skal få kraft når den hellige ånd kommer over jer, og I skal være vidner om mig både i Jerusalem og i hele Judæa og Samaria og til jordens fjerneste egne.“ (Apg. 1:8) Det arbejde der dengang tog sin begyndelse, foregår nu i et hidtil uset omfang. Der er over syv millioner Jehovas Vidner der forkynder budskabet om Riget i mere end 230 lande, og de bruger næsten 1,5 milliarder timer om året i tjenesten. Hvor er det storslået at vi kan have en nidkær andel i dette arbejde, der aldrig vil blive gentaget!

¹⁸ Ligesom i det første århundrede udføres det verdensomspændende forkyndelsesarbejde i dag under Guds ånds ledelse. Hvis vi lader os lede af ånden, vil vi forkynde „med den største frimodighed“. (Apg. 28:31) Lad os derfor altid følge åndens ledelse idet vi forkynder den gode nyhed om Guds rige!

[Fodnoter]

Hvad har du lært?

• Hvorfor må vi være frimodige når vi forkynder Guds ord?

• Hvad hjalp de første kristne til at tale med frimodighed?

• Hvordan kan vi få frimodighed?

• Hvordan gavner det os at være frimodige?

[Studiespørgsmål]

[Illustration på side 7]

Hvordan kan forældre hjælpe deres børn til at blive frimodige?

[Illustrationer på side 8]

En kort bøn kan hjælpe dig til at være frimodig i tjenesten