Husker du?
Husker du?
Har du haft udbytte af at læse de seneste udgaver af Vagttårnet? Prøv om du kan besvare følgende spørgsmål:
• Hvorfor er det så vigtigt at vi bevarer vores kristne uangribelighed?
Ved at bevare vores uangribelighed viser vi at det er af kærlighed at vi tager standpunkt for Jehovas suverænitet, og vi er med til at bevise at Satan er en løgner. Vores uangribelighed danner også grundlag for at Jehova kan dømme os, og er derfor af største betydning for vort fremtidshåb. — 15/12, side 4-6.
• Hvilke titler afspejler den plads Jesus har i Guds hensigt?
Den enestefødte søn. Ordet. Amen. Mellemmand for den nye pagt. Ypperstepræst. Det lovede afkom. — 15/12, side 15.
• Hvorfor er det interessant at Elias sagde til sin medhjælper at han skulle se ud mod havet imens han selv vendte sig til Jehova og bad om regn? (1 Kong. 18:43-45)
Elias viste derved at han havde kendskab til vandkredsløbet. Han var klar over at skyer blev dannet over havet og derfra bevægede sig ind over land, hvor de afgav regn. — 1/1, side 15-16.
• Hvordan kan vi få større glæde i forkyndelsen?
Vi kan berede vores hjerte ved at tænke på hvor meget vi hjælper andre. Vi kan have som mål at oprette bibelstudier når vi forkynder. Hvis vi møder ligegyldighed, kan vi tilpasse vores fremgangsmåde så vi alligevel fanger den besøgtes interesse. — 15/1, side 8-10.
• Var spedalskhed det samme på Bibelens tid som i dag?
Den bakterieinfektion der i dag betegnes som spedalskhed, fandtes også på Bibelens tid. (3 Mos. 13:4, 5) Desuden taler Bibelen om spedalskhed der viste sig på tøj eller i huse, og som måske svarer til det der i dag kaldes skimmel eller svamp. (3 Mos. 13:47-52) — 1/2, side 19.
• Hvordan bør Bibelens lære påvirke en kristens syn på begravelsesskikke?
Selvom en kristen måske sørger over at have mistet en af sine kære, véd han at de døde er uden bevidsthed. Uanset om ikketroende skulle kritisere ham, vil en kristen omhyggeligt undgå enhver skik der er knyttet til forestillingen om at de døde kan påvirke de levende. For at undgå problemer har nogle kristne i forvejen skrevet ned hvordan de ønsker at deres begravelse skal foregå. — 15/2, side 29-31.
• Hvilke tre ting må vi ifølge Salme 1:1 undgå for at være lykkelige?
Verset nævner at vi må undgå „de ugudeliges råd“, „synderes vej“ og „spotteres plads“. Ja, for at være lykkelige må vi vende os bort fra dem der spotter eller ignorerer Guds lov, og i stedet have lyst til Jehovas lov. — 1/3, side 17.
• Er „Jasjars Bog“ og „Bogen om Jehovas Krige“ bibelbøger der er gået tabt? (Jos. 10:13; 4 Mos. 21:14)
Nej. Disse bøger lader til at være uinspirerede skrifter som eksisterede på Bibelens tid, og som bibelskribenterne henviste til. — 15/3, side 32.
• Hvilken væsentlig ændring foretog man af en nyere latinsk oversættelse af Bibelen?
Pave Johannes Paul II godkendte i 1979 en ny latinsk oversættelse af Bibelen kaldet Nova Vulgata. I denne førsteudgave findes Guds navn, Iahveh, visse steder. (2 Mos. 3:15; 6:3) Men i den anden officielle udgave, der udkom i 1986, var Iahveh blevet erstattet med Dominus [Herre]. — 1/4, side 22.