„Sangen ved havet“ — En stemme fra „den tavse periode“

DEN 22. maj 2007 blev et hebraisk skriftrullefragment fra det syvende eller ottende århundrede efter vor tidsregning udstillet på Israelmuseet. Håndskriftet indeholder Anden Mosebog 13:19–16:1. En del af disse vers udgør den sejrssang som israelitterne sang efter deres mirakuløse udfrielse ved Det Røde Hav — også kendt som „Sangen ved havet“. Hvad er det der gør fragmentet så bemærkelsesværdigt?

Det har noget at gøre med den tidsperiode som fragmentet er dateret til. Dødehavsrullerne blev skrevet mellem det tredje århundrede før vor tidsregning og det første århundrede efter vor tidsregning. Før Dødehavsrullerne blev fundet, for cirka 60 år siden, var det tidligst kendte hebraiske håndskrift Aleppo-kodeksen, der er dateret til 930 e.v.t. Fra den mellemliggende periode på flere hundrede år, kaldt „den tavse periode“, har man kun ganske få hebraiske håndskrifter.

James S. Snyder, der er direktør ved Israelmuseet, udtaler at „håndskriftet ’Sangen ved havet’ slår bro over den tidsmæssige kløft mellem Dødehavsrullerne . . . og Aleppo-kodeksen“. Sammen med andre gamle bibelhåndskrifter har vi her „et enestående eksempel på tekstmæssig kontinuitet“.

Skriftrullefragmentet menes at være et af de mange håndskrifter som blev fundet i en synagoge i Kairo i slutningen af det 19. århundrede. En privat samler af hebraiske håndskrifter blev dog først klar over hvor betydningsfuldt fragmentet var, da han kontaktede en fagmand i slutningen af 1970’erne. Fragmentet blev på det tidspunkt dateret ved kulstof 14-metoden og derefter arkiveret indtil det blev udstillet på Israelmuseet.

Om betydningen af dette skriftrullefragment siger Adolfo Roitman, leder af Shrine of the Book, Israelmuseet, og kurator for samlingen af Dødehavsrullerne: „Håndskriftet ’Sangen ved havet’ viser med al tydelighed hvor trofast masoreternes tekstudgave af Bibelen blev overleveret gennem århundrederne. Det er utroligt at den karakteristiske opbygning af ’Sangen ved havet’ er den samme i dag som den var i det syvende og ottende århundrede.“

Det er Jehova Gud der har inspireret Bibelen, og han er den der først og fremmest har sørget for at den er blevet bevaret. Desuden har afskrivere omhyggeligt overleveret Skrifterne. Vi kan derfor stole fuldt ud på den bibeltekst vi har i dag.

[Kildeangivelse på side 32]

Med tilladelse af Israelmuseet, Jerusalem