Hvad gør livet værd at leve?

„Frygt den sande Gud og hold hans bud.“ — PRÆD. 12:13.

1, 2. Hvilken gavn kan vi have af at se nærmere på Prædikerens Bog?

FORESTIL dig en mand der ser ud til at have alt. Det er en kendt statsmand, en af de rigeste mænd på jorden og en af de mest begavede i sin generation. Men trods alle disse fortrin stiller han i realiteten sig selv spørgsmålet: ’Hvad gør livet værd at leve?’

² En sådan mand har virkelig levet — for cirka tre tusind år siden. Hans navn var Salomon, og i Prædikerens Bog finder vi hans beskrivelse af hvordan han søgte efter tilfredshed i livet. (Præd. 1:13) Der er meget vi kan lære af det Salomon erfarede. Ja, den visdom vi finder i Prædikerens Bog, kan hjælpe os til at sætte os mål der giver livet sand mening.

„Jag efter vind“

3. Hvilken sørgelig kendsgerning vedrørende vort liv må vi alle se i øjnene?

³ Salomon forklarer at Gud skabte en overflod af smukke ting på jorden — en uudtømmelig kilde til undren og udforskning som vi aldrig bliver færdige med at glæde os over. Ja, vi kan ikke engang få rigtig begyndt på det fordi livet er alt for kort. (Præd. 3:11; 8:17) Som Bibelen siger, er vore dage få, og de flyver af sted. (Job 14:1, 2; Præd. 6:12) Denne sørgelige kendsgerning skulle få os til at bruge tiden klogt. Det er ikke let, for Satans verden kan lede os ind på et galt spor.

4. (a) Hvad betyder ordet „tomhed“? (b) Hvilke eksempler på det man kan stræbe efter i livet, vil vi se på?

⁴ For at understrege faren ved at fylde livet med noget som er til ingen nytte, bruger Salomon ordet „tomhed“ ikke færre end 30 gange i Prædikerens Bog. Det hebraiske ord der er oversat med „tomhed“, betyder noget som er tomt, forgæves, uden mening og indhold, som ikke har nogen varig værdi. (Præd. 1:2, 3) Undertiden bruger han ordet „tomhed“ parallelt med „jag efter vind“. (Præd. 1:14; 2:11) Det siger sig selv at ethvert forsøg på at fange vinden er forgæves. Den der prøver på det, ender med at gribe efter ingenting. At jage efter ufornuftige mål i livet vil være lige så frustrerende. Livet i den nuværende tingenes ordning er for kort til at spilde det på noget der efterlader én tomhændet. For at vi ikke skal begå den fejl, lad os da se på nogle af de ting Salomon nævner som eksempel på det folk almindeligvis stræber efter. Først vil vi tage fornøjelser og materielle ting. Derefter vil vi se på værdien af nyttigt arbejde.

Vil det gøre os lykkelige at jage efter fornøjelser?

5. Hvordan søgte Salomon at opnå tilfredshed?

⁵ Som mange mennesker i dag prøvede Salomon at opnå tilfredshed ved at jage efter fornøjelser. Han siger: „Jeg forholdt ikke mit hjerte nogen fryd.“ (Præd. 2:10) Hvor søgte  han disse fornøjelser? Ifølge Prædikerens Bog, kapitel 2, ’forlystede han sig med vin’ — dog med mådehold — og gav sig af med sådanne foretagender som at bygge huse, anlægge haver og parker, lytte til musik og nyde god mad.

6. (a) Hvorfor er det ikke forkert at glæde sig ved nogle af de ting livet byder på? (b) Hvad må man tage i betragtning med hensyn til afslapning og adspredelser?

⁶ Fordømmer Bibelen at man har det rart sammen med sine venner? Bestemt ikke. Salomon siger for eksempel at det at nyde et måltid mad i en afslappet atmosfære efter en hård dags arbejde er en Guds gave. (Læs Prædikeren 2:24; 3:12, 13). Desuden opfordrer Jehova unge mennesker til at ’fryde sig og have et veltilpas hjerte’, dog under ansvar. (Præd. 11:9) Vi har brug for at slappe af og have sunde adspredelser. (Jævnfør Markus 6:31). Men det skal ikke være dem vi sætter højest i livet. De skal være som desserten i slutningen af måltidet, ikke hovedretten. Vi kan sikkert blive enige om at uanset hvor meget man sætter pris på søde desserter, ville man snart blive træt af dem hvis ikke man spiste andet, og der er heller ikke megen næring i dem. På samme måde opdagede Salomon at et liv som kun drejer sig om adspredelser, er „jag efter vind“. — Præd. 2:10, 11.

7. Hvorfor må vi passe på hvilke adspredelser og fornøjelser vi vælger?

⁷ Desuden er det ikke alle adspredelser der kan kaldes sunde adspredelser. Mange er direkte skadelige, både i åndelig og moralsk henseende. Hvor mange har ikke ødelagt deres liv — med narkotika, alkohol og hasardspil — blot fordi de ville ’have det sjovt’? Jehova advarer os i sin godhed om at hvis vi lader vort hjerte eller vore øjne forlede os til at gøre noget som er skadeligt, må vi selv tage konsekvenserne. — Gal. 6:7.

8. Hvorfor er det klogt at tænke nærmere over hvordan man bruger sit liv?

⁸ Hvis vi går for meget op i fornøjelser, vil det også hindre os i at være opmærksomme på de mere vigtige ting. Vi må huske at livet er kort, og at der ikke er nogen garanti for at vi altid vil have et godt helbred og være fri for bekymringer. Det er sikkert grunden til at vi, sådan som Salomon videre gør opmærksom på, vil have større gavn af at gå til et hus hvor der sørges — måske over en loyal kristen broders eller søsters død — end af at gå til et hus hvor der festes. (Læs Prædikeren 7:2, 4). Når vi lytter til begravelsestalen og tænker over den trofaste broders eller søsters livsløb, kan det give anledning til at vi ransager vort eget livsløb og kommer til den slutning at vi må ændre de mål vi har sat os, og således bruge resten af livet klogt. — Præd. 12:1.

Vil materielle ting give os sand tilfredshed?

9. Hvad opdagede Salomon med hensyn til sin rigdom?

⁹ Salomon var en af de rigeste mænd på jorden da han skrev Prædikerens Bog. (2 Krøn. 9:22) Han havde råd til at anskaffe sig alt hvad han ønskede. „Hvad mine øjne end bad om, holdt jeg ikke borte fra dem,“ skrev han. (Præd. 2:10) Men han opdagede at materielle ting ikke i sig selv tilfredsstiller en. „Den der elsker sølv, bliver ikke mæt af sølv, og den der elsker overflod, bliver det heller ikke af indtægt,“ var den slutning han kom til. — Præd. 5:10.

10. Hvordan bliver man virkelig tilfreds og opnår sand rigdom?

¹⁰ Trods de materielle tings flygtige værdi kan rigdom og velstand stadig øve en stærk tiltrækning. En nylig undersøgelse i De Forenede Stater viser at 75 procent af alle førsteårsstuderende som det primære mål i livet har at blive økonomisk velstillede. Men selvom de når dette mål, vil det da gøre dem virkelig lykkelige? Ikke nødvendigvis. Andre undersøgelser viser at lægger man overdreven vægt på det materielle, kan det i realiteten være en hindring for lykke og tilfredshed.  Salomon var allerede dengang kommet til den samme konklusion. Han skrev: „Jeg samlede mig også sølv og guld, og kongers og provinsers særlige ejendom. . . . og se! alt var tomhed og jag efter vind.“ * (Præd. 2:8, 11) Hvis vi i stedet for at samle os materiel rigdom bruger livet til helhjertet at tjene Jehova, vil vi få hans velsignelse og opnå sand rigdom. — Læs Ordsprogene 10:22.

Hvilken slags arbejde giver sand tilfredshed?

11. Hvad siger Bibelen om værdien af arbejde?

¹¹ Jesus sagde: „Min Fader er blevet ved med at arbejde til nu, og jeg bliver ved med at arbejde.“ (Joh. 5:17) Der er ingen tvivl om at Jehova og Jesus opnår tilfredshed ved at arbejde. Bibelen viser at Jehova var tilfreds med sit skaberværk, for der siges: „Derpå så Gud alt hvad han havde frembragt, og se, det var virkelig godt.“ (1 Mos. 1:31) Og englene „brød ud i hyldestråb“ da de så alt hvad Gud havde gjort. (Job 38:4-7) Salomon kendte også værdien af et meningsfyldt arbejde. — Præd. 3:13.

12, 13. (a) Hvordan giver to personer udtryk for deres tilfredshed efter at have udført et ærligt arbejde? (b) Hvorfor kan verdsligt arbejde undertiden give anledning til skuffelse?

¹² Mange mennesker kender og forstår værdien af ærligt arbejde. For eksempel siger José, der er en anerkendt kunstmaler: „Når det er lykkedes for mig at male det billede på lærredet som jeg har haft i tanke, har jeg følelsen af at jeg har besteget et højt bjerg.“ Miguel, * der er forretningsmand, siger: „Det giver tilfredshed at arbejde fordi man derved bliver i stand til at forsørge sin familie. Det giver også en dejlig fornemmelse af at man har udrettet noget.“

¹³ På den anden side er der meget arbejde som er ensformigt og kun giver ringe mulighed for at være kreativ. Undertiden er selve arbejdsmiljøet frustrerende og arbejdspladsen et sted hvor man bliver udsat for livets uretfærdighed. Som Salomon gør opmærksom på, kan det være at den dovne — måske på grund af sine forbindelser — høster lønnen for den flittiges arbejde. (Præd. 2:21) Der kan også være andre skuffelser. En tilsyneladende indbringende forretning kan ende som en fiasko på grund af økonomisk nedgang eller uforudsete omstændigheder. (Læs Prædikeren 9:11). Mange gange ender det med at den der har arbejdet hårdt, bliver bitter og skuffet og må erkende at han „med møje [har jaget] efter vind“. — Præd. 5:16.

14. Hvilket arbejde giver altid sand tilfredshed?

¹⁴ Er der et arbejde som aldrig giver anledning til skuffelse? José, den ovennævnte  kunstmaler, siger: „Malerier kan gå tabt eller blive ødelagt. Det sker ikke med det vi udretter i tjenesten for Gud. Ved at adlyde Jehova med hensyn til at forkynde den gode nyhed har jeg været med til at opbygge noget der vil bestå — gudfrygtige kristne. Det er et arbejde der er uvurderligt.“ (1 Kor. 3:9-11) Miguel siger ligeledes at forkyndelsen af budskabet om Riget er langt mere tilfredsstillende end hans verdslige arbejde. „Intet kan sammenlignes med den glæde man føler når man forklarer en af Bibelens sandheder for nogen og mærker at den har gjort indtryk på vedkommende,“ siger han.

„Send dit brød ud på vandet“

15. Hvad er det da der gør livet værd at leve?

¹⁵ Hvad er det da der gør livet værd at leve? Vi opnår sand tilfredshed hvis vi bruger vores korte levetid i denne tingenes ordning til at gøre godt og glæde Jehova. Vi kan opbygge et nært forhold til Gud, vi kan lære vore børn sande åndelige værdier, vi kan lære andre Jehova at kende, og vi kan slutte varige venskaber med vore brødre og søstre. (Gal. 6:10) Alt dette er noget som er af varig værdi og til velsignelse for dem der gør det. Salomon brugte en meget interessant sammenligning til at beskrive værdien af at gøre godt. Han sagde: „Send dit brød ud på vandet, for efter mange dages forløb vil du finde det igen.“ (Præd. 11:1) Jesus opfordrede sine disciple: „Gør jer det til en regel at give, så vil man give til jer.“ (Luk. 6:38) Desuden lover Jehova at han vil belønne dem der gør godt mod andre. — Ordsp. 19:17; læs Hebræerbrevet 6:10.

16. Hvornår er det et godt tidspunkt at lægge planer for sit liv?

¹⁶ Bibelen tilskynder de unge til at træffe kloge beslutninger med hensyn til hvordan de vil bruge deres liv. På den måde vil de undgå skuffelser senere i livet. (Præd. 12:1) Hvor ville det være sørgeligt hvis de brugte de bedste år af deres liv på at jage efter det verden kan tilbyde, for så at opdage at det har været som at gribe efter vinden!

17. Hvad vil hjælpe os til at vælge den bedste livsform?

¹⁷ Som enhver kærlig far ønsker Jehova at vi skal glæde os ved livet, gøre det der er godt, og undgå unødige sorger. (Præd. 11:9, 10) Hvad vil være en hjælp til at gøre det? Det vil være en hjælp at sætte sig åndelige mål og arbejde på at nå dem. For næsten 20 år siden skulle Javier vælge mellem en lovende karriere som læge og heltidstjenesten. „Selvom lægegerningen kan være tilfredsstillende, kan den ikke sammenlignes med den  glæde jeg har følt ved at lære andre sandheden at kende,“ siger han. „Heltidstjenesten har givet mig sand glæde i livet. Det eneste jeg fortryder, er at jeg ikke begyndte noget før.“

18. Hvorfor var Jesu liv på jorden af sand værdi?

¹⁸ Hvad er da det mest værdifulde vi bør stræbe efter at eje? Prædikerens Bog siger: „Et navn er bedre end god olie, og dødsdagen er bedre end den dag man blev født.“ (Præd. 7:1) Intet illustrerer dette bedre end Jesu liv. Han skabte sig et enestående navn hos Jehova. Ved at forblive trofast til døden fastslog han sin Faders suverænitet og tilvejebragte en løsesum der danner grundlag for vores frelse. (Matt. 20:28) I sin korte levetid på jorden tilvejebragte han det fuldkomne eksempel på et liv der er værd at leve, et eksempel vi kan stræbe efter at følge. — 1 Kor. 11:1; 1 Pet. 2:21.

19. Hvilket råd gav Salomon i sin visdom?

¹⁹ Vi kan også skabe os et godt navn hos Gud. Et godt navn i Jehovas øjne er af langt større værdi for os end rigdom. (Læs Mattæus 6:19-21). Hver eneste dag kan vi finde måder hvorpå vi kan gøre noget som er godt i Jehovas øjne, og som vil berige vores liv. Vi kan for eksempel forkynde den gode nyhed for andre, styrke vores ægteskab og familieliv og øge vores åndelighed ved personligt studium og mødedeltagelse. (Præd. 11:6; Hebr. 13:16) Ønsker du at få et liv som er værd at leve? Så følg Salomons råd: „Frygt den sande Gud og hold hans bud. For det er alt hvad mennesket har at gøre.“ — Præd. 12:13.

[Fodnoter]

Hvad vil du svare?

• Hvad skulle få os til at tænke alvorligt over vore mål i livet?

• Hvordan bør vi betragte fornøjelser og jaget efter materielle goder?

• Hvilken slags arbejde vil føre til sand tilfredshed?

• Hvad vil det være klogt at stræbe efter?

[Studiespørgsmål]

[Illustration på side 23]

Hvilken plads bør adspredelser og fornøjelser indtage i vort liv?

[Illustration på side 24]

Hvorfor giver forkyndelsen stor tilfredshed?