Lær af israelitternes fejl

ISRAELITTERNE var klar over hvad Jehova forventede af dem da de gik ind i det forjættede land. Gennem Moses havde Gud givet dem denne befaling: „I skal drive alle landets indbyggere bort foran jer og ødelægge alle deres stenfigurer, og I skal ødelægge alle deres støbte billeder og tilintetgøre alle deres offerhøje.“ — 4 Mos. 33:52.

Israelitterne måtte ikke indgå en pagt med landets indbyggere eller gifte sig med dem. (5 Mos. 7:2, 3) Gud gav sit udvalgte folk denne advarsel: „Vogt dig at du ikke slutter pagt med indbyggerne i det land du kommer til, for at det ikke skal blive en snare i din midte.“ (2 Mos. 34:12) Men israelitterne var ulydige mod Gud og blev fanget i en snare. Hvad var det der førte til deres ulykke? Hvad kan vi lære af det de kom ud for? — 1 Kor. 10:11.

Fra fraternisering til afgudsdyrkelse

Da israelitterne tog det forjættede land i besiddelse, vandt de til at begynde med nogle sejre over indbyggerne. Men Israels sønner adlød ikke Guds befaling helt og fuldt. De fordrev ikke fjenden. (Dom. 1:1–2:10) De bosatte sig tværtimod midt iblandt de „syv nationer“ der boede i landet, og havde regelmæssig kontakt med dem, og det førte med tiden til at de blev venner med dem. (5 Mos. 7:1) Hvilken indvirkning havde det på israelitterne? Bibelen siger: „Med tiden tog de sig deres døtre til hustruer, og deres egne døtre gav de til deres sønner, og de gav sig til at dyrke deres guder. Således gjorde Israels sønner hvad der var ondt i Jehovas øjne, og de glemte Jehova deres Gud og dyrkede ba’alerne og de hellige pæle.“ (Dom. 3:5-7) Israelitternes fraternisering med landets indbyggere førte til at de indgik ægteskab med dem og dyrkede afguder. Og da israelitterne først var begyndt at gifte sig med de hedenske indbyggere, var det ikke længere særlig sandsynligt at de ville fordrive dem fra landet. Den sande tilbedelse blev  fordærvet, og israelitterne begyndte selv at dyrke falske guder.

For israelitterne udgjorde indbyggerne i det forjættede land en større åndelig fare som deres venner end som deres fjender. Israelitternes gudsdyrkelse blev imidlertid også fordærvet på en anden måde.

Fra landbrug til ba’alsdyrkelse

Da israelitterne bosatte sig i det forjættede land, ophørte de med at være nomader, og mange blev agerdyrkere. De brugte sikkert de samme landbrugsmetoder som kana’anæerne, der havde dyrket landet før dem. Men israelitterne nøjedes åbenbart ikke med at overtage deres landbrugsmetoder. Fordi de havde fællesskab med landets indbyggere, begyndte de også at antage de religiøse skikke som var forbundet med agerbrug.

Kana’anæerne tilbad mange ba’aler — guder som de troede kunne gøre jorden frugtbar. Ud over at dyrke jorden og høste afgrøderne begyndte israelitterne med tiden at ære de kana’anæiske guder, som var det dem der sørgede for en rig høst. Mange af israelitterne foregav således at de tilbad Jehova, men i virkeligheden var det direkte frafald.

En stærk advarsel til os i dag

Israelitterne havde sandsynligvis ikke til hensigt at tage del i ba’alsdyrkelsen og dens udskejelser da de første gang kom i kontakt med folkeslagene i det forjættede land. Men det var alligevel hvad deres omgang med dem førte til. Hvis vi knytter nære bånd til nogle som er venlige, men som ikke har den samme kristne tro og de samme normer og principper som vi har, bør vi så ikke også forvente at vi vil komme ud for en lige så skadelig påvirkning? Vi kan selvfølgelig ikke undgå at have en vis kontakt med anderledestroende på vores arbejdsplads, i skolen eller måske endog derhjemme. Men det der skete med israelitterne, er en advarsel til os om at hvis vi søger venskab med anderledestroende, så leger vi med ilden. Bibelen nævner denne ufravigelige kendsgerning: „Dårligt selskab ødelægger gode vaner.“ — 1 Kor. 15:33.

I dag kommer vi ud for mange prøvelser som minder om dem israelitterne kom ud for. Der er mange ting og mange mennesker som bliver gjort til afguder eller idoler. Det kan være penge, filmstjerner, sportsfolk, politiske systemer, visse religiøse ledere og endda nogle i ens egen familie. Vi kunne let komme til at gå meget op i dette. Hvis vi opdyrker nære venskaber med dem der ikke elsker Jehova, kan det føre til undergang for os i åndelig henseende.

Umoralitet var en integreret del af ba’alsdyrkelsen som tiltalte og forledte mange af israelitterne. I dag er nogle blandt Guds folk også faldet i lignende snarer. For eksempel kan man inden for hjemmets fire vægge med blot et enkelt museklik på computeren skade sin gode samvittighed hvis man er nysgerrig eller uforsigtig. Hvor ville det være sørgeligt hvis en kristen blev lokket af pornografi på internettet!

„Lykkelige er de der retter sig efter hans formaninger“

Vi afgør selv om vi vil adlyde Jehova eller ej med hensyn til hvem vi vælger at omgås. (5 Mos. 30:19, 20) Vi må derfor spørge os selv: ’Hvem er jeg sammen med i min fritid? Hvilke moralnormer og værdier har de? Tilbeder de Jehova? Vil dét at være sammen med dem hjælpe mig til at blive en bedre kristen?’

Salmisten sang: „Lykkelige er de der er uangribelige på deres vej, de der vandrer efter Jehovas lov. Lykkelige er de der retter sig efter hans formaninger; af hele deres hjerte søger de ham.“ (Sl. 119:1, 2) Ja, „lykkelig er enhver der frygter Jehova, den der vandrer på hans veje“. (Sl. 128:1) Når vi vælger hvem vi vil komme sammen med, måtte vi da lære af israelitternes fejl og adlyde Jehova helt og fuldt. — Ordsp. 13:20.

[Illustration på side 26]

Hvis vi fraterniserer med dem der ikke elsker Jehova, kan det føre til at vi begynder at tilbede afguder