Du kan ikke spare den op, så brug den godt

TID er penge. Sådan lyder et velkendt mundheld. Med tid forholder det sig i virkeligheden meget anderledes end med penge eller andre materielle ting. Man kan ikke sætte tid til side til fremtidig brug som man for eksempel kan med penge, føde og brændsel. Ethvert forsøg på at opspare tiden ved ikke at bruge den er forgæves. Hvad sker der hvis du sover i otte timer og forsøger at gemme resten af dagen ved ikke at foretage dig noget? Når dagen er forbi, vil de ubrugte timer være forsvundet for bestandig.

Tiden kan sammenlignes med en stor, rivende flod. Den flyder hele tiden i samme retning. Du kan ikke standse den, og du kan heller ikke bruge hver eneste dråbe der flyder forbi. For nogle hundrede år siden begyndte man at bygge vandmøller langs flodbredder. På den måde kunne man udnytte energien fra vandstrømmen som drivkraft til slibesten, savværker og pumper. På samme måde kan man udnytte tiden, ikke ved at opspare den, men ved at bruge den til noget godt. For at kunne det må man imidlertid være sig bevidst at der er to store tidsrøvere — udsættelse og uorden — som er nært forbundet. Lad os først se på det med at udsætte tingene.

Undgå at udsætte noget

Mange kender talemåden: Udsæt ikke til i morgen hvad du kan gøre i dag. Nogle omformulerer det dog og siger: Udsæt ikke til i morgen hvad du kan udsætte til næste uge. Når de står over for en krævende opgave, tyr de til den lette udvej at udskyde den. Ifølge en ordbog vil det at „udsætte“ noget sige „bevidst eller vanemæssigt at udskyde noget der skulle være gjort“. For nogle er det blevet en vane at udskyde tingene. Når de bliver stressede og kommer under stort pres, føler de lettelse ved at skubbe opgaven i baggrunden og nyde deres nyfundne „fritid“ — indtil tingene igen presser sig på.

Undertiden kan vi af fysiske eller følelsesmæssige grunde være nødt til at udsætte noget, måske endda al vores arbejde. Alle har indimellem behov for at bryde den daglige rutine. Selv Guds søn var ingen undtagelse. Jesus var altid meget optaget af sin tjeneste, men han sørgede også for at han og hans disciple fik lidt tid til sig selv. (Markus 6:31, 32) Et sådant pusterum er gavnligt. Men at udsætte tingene er  noget helt andet; og sædvanligvis til skade for en selv. Lad os tage et eksempel.

En skoleelev har tre uger til at forberede sig til eksamen i matematik. Hun skal repetere en mængde stof og notater. Hun føler sig presset og fristes til at udsætte det. I stedet for at forberede sig, ser hun fjernsyn. Den ene dag efter den anden udskyder hun eksamensforberedelserne. Aftenen før prøven skal hun derfor i gang med at læse hele pensummet. Hun sætter sig ved skrivebordet og begynder at gennemgå stoffet og sine notater.

Timerne går. Mens resten af familien sover, kæmper hun en sej kamp for at huske matematiske formler, og hvordan man udregner kvadratrødder og løser ligninger. I skolen næste dag vrider hun sin trætte hjerne for at besvare spørgsmål hun ikke har forberedt sig på. Hun får dårlige karakterer og består ikke eksamen. Hun må igennem pensummet igen og rykker måske ikke op i næste klasse.

At denne elev udsatte eksamensforberedelserne kom til at koste hende dyrt. Men ved at anvende følgende bibelske princip kan man undgå at komme i en lignende situation: „Se . . . nøje til hvordan I vandrer, at det ikke er som uvise men som vise, idet I køber jer den belejlige tid.“ (Efeserne 5:15, 16) Paulus tilskyndede her kristne til at bruge tiden klogt i forbindelse med åndelige anliggender, men princippet gælder også i andre af livets vigtige gøremål. Eftersom vi almindeligvis selv bestemmer hvornår vi vil udføre en opgave, kan vi vælge at begynde når tiden er ’belejlig’, eller mest fordelagtig, og derved få arbejdet gjort hurtigere og opnå bedre resultater. Det er det der kendetegner de „vise“, sådan som skriftstedet siger.

Hvornår ville det for eksempel have været „den belejlige tid“ for den unge elev at forberede sig til matematikprøven? Hun kunne måske have nået igennem al stoffet ved hver aften at forberede sig i et kvarter eller mere. På den måde ville det ikke have været nødvendigt for hende at terpe hele aftenen og natten forinden, i den tid hvor hun skulle have sovet. Så ville hun have været udhvilet og godt forberedt til prøven og muligvis have fået en god karakter.

Hvis du får tildelt en opgave, find så ud af hvornår det er „den belejlige tid“, og gå derefter i gang. Så vil du undgå de konsekvenser der følger med at udsætte det. Du vil også finde det tilfredsstillende at have løst en opgave godt. Det er især vigtigt når opgaven berører andre mennesker, sådan som det er tilfældet med opgaver i den kristne menighed.

Undgå uorden

Som nævnt tidligere er der endnu en faktor der spiller ind med hensyn til at bruge tiden godt, nemlig at vi må undgå uorden. Vi er alle klar over at det tager tid at eje ting, bruge dem, holde dem ved lige, holde orden på dem og passe godt på dem. Ting tager tid, og flere ting tager mere tid. At arbejde i et lokale eller et hjem som er overfyldt med ting, er mere tidskrævende og frustrerende end at arbejde hvor der er luft mellem tingene, og hvor der ikke roder. Når flere og flere ting hober sig op, tager det desuden mere tid at finde noget.

 Rengøringsfolk siger at næsten halvdelen af den tid de bruger på at gøre rent, går med „oprydning og fjernelse af affald“. Situationen er sikkert den samme på andre af livets områder. Så hvis du ønsker at gøre bedre brug af din tid, prøv da at se dig grundigt omkring. Ligger der ting og flyder omkring dig, som begrænser din bevægelsesfrihed, og, værst af alt, stjæler din tid? I så fald må du eliminere rodet.

Det er ikke altid nemt at komme rodet helt til livs. At kassere en unødvendig genstand som man holder af, kan være svært — nærmest som at miste en god ven. Hvordan kan du da afgøre hvad du vil beholde eller skille dig af med? Nogle bruger et-års-regelen: Hvis ikke du har brugt noget i ét år, så kassér det. Hvad så hvis du stadig ikke nænner at smide det ud efter et år? Så gem det væk et halvt år mere. Når du ser det igen, og må erkende at du ikke har brugt det i halvandet år, kan det være lettere at skille sig af med det. Under alle omstændigheder gælder det om at reducere alt det der hober sig op, for at gøre bedre brug af tiden.

Det behøver ikke nødvendigvis at være ting i hjemmet eller på arbejdspladsen der fylder meget. Jesus talte om at „den bekymring der hører denne tingenes ordning til, samt rigdommens bedragende magt“ kan ’kvæle ordet’ fra Gud så man „bliver uden frugt“ med hensyn til den gode nyhed. (Mattæus 13:22) Ens liv kan blive fyldt med så mange aktiviteter og gøremål at det kan være svært at finde den nødvendige tid til at opretholde den livsvigtige åndelige rutine og balance. Resultatet kan blive at man lider åndeligt og til sidst går glip af Guds nye verden, hvor der vil være en evighed af tid til at beskæftige sig med noget der er virkelig tilfredsstillende og glædebringende. — Esajas 65:17-24; 2 Peter 3:13.

Er det sådan at du konstant må jonglere med din tid for at presse alt det ind som du føler du skal gøre — hvad enten det drejer sig om arbejde, hjem, bil, hobby, ferie, motion, selskabelighed eller en mængde andre interesser? Måske er det så tid til at overveje hvordan du kan skære ned på alt det der fylder dit liv, og få mere tid til åndelige anliggender.

Endnu en talemåde lyder: Tid og tidevand venter ikke på nogen mand. Ja, tiden flyder ubønhørligt af sted i en stadig strøm. Den kan ikke vende tilbage eller opspares; når først den er gået, er det for evigt. Ved at følge nogle enkle bibelske principper og tage nogle få praktiske skridt kan vi imidlertid udnytte den nødvendige tid til „de mere vigtige ting“, til vores evige gavn og „til Guds ære og pris“. — Filipperne 1:10, 11.

[Illustration på side 8, 9]

Tiden kan, ligesom en stadig strøm, udnyttes til noget godt

[Illustration på side 9]

Hvornår vil det være „den belejlige tid“ for hende at læse til eksamen?

[Illustration på side 10]

At arbejde et sted hvor der er rodet og overfyldt, er tidskrævende og frustrerende