Hovedpunkter fra Esters Bog
Jehovas ord er levende
Hovedpunkter fra Esters Bog
PLANEN kan simpelt hen ikke slå fejl. Det vil være en effektiv og fuldstændig nedslagtning af jøderne. På en fastsat dag vil alle jøderne i riget, som strækker sig fra Indien til Ætiopien, blive tilintetgjort. Det er hvad manden bag denne plan tror. Der er dog en betydningsfuld faktor som har undgået hans opmærksomhed. Himmelens Gud kan frelse sit udvalgte folk fra en hvilken som helst farefuld situation. Beretningen om hvordan jøderne blev udfriet, er nedskrevet i Esters Bog i Bibelen.
Esters Bog er skrevet af en ældre jøde ved navn Mordokaj og dækker en periode på omkring 18 år under den persiske konge Ahasverus’, eller Xerxes I’s, regeringstid. Denne dramatiske beretning viser hvordan Jehova frelser sit folk fra dets fjenders onde planer selvom hans tjenere er spredt over et vidtstrakt rige. I dag, hvor Jehovas folk yder ham hellig tjeneste i 235 lande, styrker det dem i troen at vide dette. Blandt de personer der skildres i Esters Bog, er der nogle som vi gerne vil efterligne, og andre som vi helst vil undgå at efterligne. Ja, „Guds ord er levende og virkende“. — Hebræerne 4:12.
DRONNINGEN MÅ GRIBE IND
I Ahasverus’ tredje regeringsår (493 f.v.t.) holder han en fest. Dronning Vasjti, som er kendt for sin skønhed, pådrager sig kongens mishag og fratages sin stilling. Jødinden Hadassa vælges blandt alle de smukke jomfruer i riget til at træde i hendes sted. Hun følger sin fætter Mordokajs råd om at skjule sin jødiske baggrund og bruger sit persiske navn, Ester.
Med tiden bliver en hovmodig mand ved navn Haman forfremmet til førsteminister. Haman er rasende over at Mordokaj ikke ’bøjer sig og kaster sig ned’ for ham, og derfor planlægger han at udrydde alle jøderne i det persiske rige. (Ester 3:2) Haman overtaler Ahasverus til at gå ind for hans plan, og det lykkes ham at få kongen til at udstede et dekret så denne massakre kan finde sted. Mordokaj klæder sig „i sækkelærred og aske“. (Ester 4:1) Nu må Ester gribe ind. Hun indbyder kongen og førsteministeren til en privat fest. De tager med glæde imod indbydelsen, og Ester beder dem om at komme til endnu en fest dagen efter. Haman fryder sig. Men han er rasende over at Mordokaj nægter at ære ham. Haman planlægger at få Mordokaj dræbt inden festen den næste dag.
Svar på spørgsmål til bibelteksten:
1:3-5 — Varede festen i 180 dage? Bibelteksten siger ikke at festen varede så længe, men at kongen viste embedsmændene sit herlige riges storhed og rigdom i 180 dage. Kongen benyttede måske dette langvarige arrangement til at vise stormændene sit riges herlighed for at gøre indtryk på dem og overbevise dem om at han var i stand til at gennemføre sine planer. Hvis det er tilfældet, kan vers 3 og 5 henvise til den fest der varede syv dage, og som fandt sted da de 180 dage var forbi.
1:8 — Hvad menes der med: „Drikkelaget var i overensstemmelse med loven; der var ingen som nødte“? Det lader til at perserne havde den skik at nøde hinanden til at drikke en bestemt mængde ved sådanne sammenkomster. I dette tilfælde gjorde kong Ahasverus en undtagelse. „De kunne drikke lige så meget eller lige så lidt som de havde lyst til,“ siger et opslagsværk.
1:10-12 — Hvorfor nægtede dronning Vasjti at komme frem for kongen? Nogle bibelkyndige mener at dronningen nægtede at adlyde fordi hun ikke ville nedværdige sig over for kongens fulde gæster. Det kan også være at denne dronning, der havde et smukt ydre, i det hele taget ikke ville underordne sig. Bibelen fortæller ikke om hendes motiv, men fyrsterne på den tid mente at det var en alvorlig sag at nægte at adlyde sin mand, og at Vasjtis dårlige eksempel ville smitte af på alle hustruerne i Persiens provinser.
2:14-17 — Havde Ester et umoralsk forhold til kongen? Svaret er nej. Beretningen siger at de andre kvinder der kom ind til kongen, om morgenen vendte tilbage til det andet hus, der blev varetaget af kongens eunuk, „han som passede på medhustruerne“. De kvinder som tilbragte natten sammen med kongen, blev altså hans medhustruer. Ester blev imidlertid ikke ført til medhustruernes hus efter at have været hos kongen. Da Ester blev ført ind til Ahasverus, „kom [kongen] til at elske Ester højere end alle de andre kvinder, og hun vandt hans yndest og loyale hengivenhed frem for alle de andre jomfruer“. (Ester 2:17) Hvordan vandt hun Ahasverus’ „yndest og loyale hengivenhed“? På samme måde som hun havde vundet andres gunst. „Da den unge kvinde tiltalte [Hegaj], vandt hun hans loyale hengivenhed.“ (Ester 2:8, 9) Hegaj viste udelukkende Ester velvilje på grund af det han lagde mærke til — hendes udseende og gode egenskaber. Ja, „Ester vandt til stadighed yndest hos alle som så hende“. (Ester 2:15) På samme måde blev kongen betaget af det han så i Ester, og kom derfor til at elske hende.
3:2; 5:9 — Hvorfor nægtede Mordokaj at bøje sig for Haman? Det var ikke forkert af israelitterne at kaste sig ned for en person som en anerkendelse af den pågældendes høje stilling. Men i tilfældet med Haman var det en anden sag. Haman var agagit, sandsynligvis amalekit, og Jehova havde bestemt at amalekitterne skulle udslettes. (5 Mosebog 25:19) I Mordokajs øjne var det at bøje sig for Haman et spørgsmål der havde at gøre med hans loyalitet over for Jehova. Han nægtede det pure under henvisning til at han var jøde. — Ester 3:3, 4.
Hvad vi kan lære:
2:10, 20; 4:12-16. Ester tog imod råd og vejledning fra en moden tjener for Jehova. Vi gør klogt i at ’være lydige mod dem der fører an iblandt os, og være føjelige’. — Hebræerne 13:17.
2:11; 4:5. Vi bør ’ikke hver især blot have øje for vore egne interesser, men også hver især for de andres’. — Filipperne 2:4.
2:15. Ester udviste beskedenhed og selvbeherskelse ved ikke at bede om flere smykker eller smukkere klædninger end dem Hegaj gav hende. Det var „hjertets skjulte menneske, med den stille og milde ånds uforgængelige klædedragt,“ der gjorde at Ester vandt kongens gunst. — 1 Peter 3:4.
2:21-23. Ester og Mordokaj var gode eksempler med hensyn til at „underordne sig de højere myndigheder“. — Romerne 13:1.
3:4. I visse situationer kan det være klogt ikke at fortælle hvem vi er, ligesom Ester ikke fortalte at hun var jøde. Men når det gælder om at tage standpunkt i vigtige spørgsmål, som for eksempel angående Jehovas suverænitet eller vores uangribelighed, må vi ikke være bange for at fortælle at vi er Jehovas Vidner.
4:3. Når vi kommer ud for prøvelser, skal vi vende os til Jehova i bøn for at få styrke og visdom.
4:6-8. Mordokaj forsøgte ad rettens vej at finde en løsning på den trussel som Hamans sammensværgelse udgjorde. — Filipperne 1:7.
4:14. Mordokaj havde en mønsterværdig tillid til Jehova.
4:16. I fuld tillid til Jehova tacklede Ester trofast og modigt en situation der kunne have resulteret i hendes død. Det er yderst nødvendigt at vi lærer at stole på Jehova og ikke på os selv.
5:6-8. For at vinde Ahasverus’ velvilje indbød Ester ham til endnu en fest. Hun handlede klogt, og det bør vi også gøre. — Ordsprogene 14:15.
BLADET VENDER
Efterhånden som begivenhederne udvikler sig, ændres situationen. Haman bliver hængt på den pæl som han har fået lavet til Mordokaj, og det tiltænkte offer bliver førsteminister. Hvad med den udryddelse af jøderne som er blevet planlagt? Også i den forbindelse sker der noget drastisk.
Den loyale Ester viser igen sit mod. Med fare for sit liv træder hun frem for kongen og bønfalder ham om på en eller anden måde at forhindre den massakre som Haman har planlagt. Ahasverus ved hvad der skal gøres. Da dagen for nedslagtningen oprinder, er det derfor ikke jøderne, men de der søger at skade dem, der bliver dræbt. Mordokaj befaler at purimsfesten skal holdes hvert år for at mindes denne store udfrielse. Mordokaj kommer til at indtage pladsen „næst efter kong Ahasverus“. Han ’søger sit folks bedste og taler fred til hele dets afkom’. — Ester 10:3.
Svar på spørgsmål til bibelteksten:
7:4 — Hvordan ville tilintetgørelsen af jøderne være „til skade for kongen“? Ved taktfuldt at nævne muligheden for at sælge jøderne som slaver understregede Ester at det ville være til skade for kongen at tilintetgøre dem. De 10.000 talenter sølv som Haman havde lovet at betale, var et meget mindre beløb end den enorme sum kongen kunne få hvis Haman havde planlagt at sælge jøderne som slaver. Hvis Hamans plan blev ført ud i livet, ville det også have betydet at kongen mistede sin dronning.
7:8 — Hvorfor tildækkede hofmændene Hamans ansigt? Det var sandsynligvis for at vise at Haman havde opført sig utilbørligt, eller at han snart ville blive dømt. Et opslagsværk siger: „I fortiden tildækkede man undertiden hovederne på dem der skulle henrettes.“
8:17 — Hvorfor ’bekendte mange af folkene i landet sig som jøder’? Mange af perserne blev åbenbart jødiske proselytter eftersom de mente at det nye dekret var et tegn på at Gud var med jøderne. Det samme gør sig gældende i opfyldelsen af en profeti i Zakarias’ Bog. Der siges: „Ti mænd af alle nationers tungemål [vil] gribe fat, ja, de skal gribe fat i en jødes kappeflig og sige: ’Vi vil gå med jer, for vi har hørt at Gud er med jer.’“ — Zakarias 8:23.
9:10, 15, 16 — Hvorfor afholdt jøderne sig fra at tage plyndringsgods selvom det var tilladt ifølge dekretet? At de afholdt sig fra det, gjorde det klart at deres mål var at bevare livet, ikke at berige sig.
Hvad vi kan lære:
6:6-10. „Stolthed går forud for fald, og en hovmodig ånd forud for snublen.“ — Ordsprogene 16:18.
7:3, 4. Fortæller vi modigt andre at vi er Jehovas Vidner selvom det kan betyde at vi møder modstand?
8:3-6. Vi kan og bør bede myndigheder og domstole om beskyttelse mod vores fjender.
8:5. Ester undlod taktfuldt at nævne kongens medansvar i forbindelse med det dekret som tog sigte på at udslette hendes folk. Vi må ligeledes være taktfulde når vi forkynder for myndighedspersoner.
9:22. Vi må ikke glemme de fattige iblandt os. — Galaterne 2:10.
Jehova vil udvirke „befrielse og redning“
Mordokaj hentyder til Guds hensigt i forbindelse med at Ester har opnået kongelig værdighed. Da jøderne trues, faster de og beder til Gud om hjælp. Dronningen træder frem for kongen uden at være indbudt, og hver gang bliver hun velvilligt modtaget. Netop i denne kritiske nat ligger kongen søvnløs. Ja, Esters Bog handler om hvordan Jehova leder begivenhederne til gavn for sit folk.
Den spændende beretning om Ester er især til opmuntring for os som lever i „endens tid“. (Daniel 12:4) „I de sidste dage“, eller i den sidste del af endens tid, vil Gog fra Magog — Satan Djævelen — rette et altomfattende angreb mod Jehovas folk. Hans mål vil være intet mindre end at udslette de sande tilbedere. Men ligesom det var tilfældet i Esters dage, vil Jehova sørge for „befrielse og redning“ for dem der tilbeder ham. — Ezekiel 38:16-23; Ester 4:14.
[Illustration på side 10]
Ester og Mordokaj foran Ahasverus
