En gud eller et menneske?
En gud eller et menneske?
„JEG er verdens lys. Den der følger mig vil afgjort ikke vandre i mørket, men vil eje livets lys.“ (Johannes 8:12) Det var Jesus Kristus der udtalte disse ord. En lærd mand fra det første århundrede skrev om Jesus: „Omhyggeligt skjult i ham er alle visdommens og kundskabens værdier.“ (Kolossenserne 2:3) Bibelen siger endvidere: „Dette betyder evigt liv: at de lærer dig at kende, den eneste sande Gud, og den som du har udsendt, Jesus Kristus.“ (Johannes 17:3) Det er nødvendigt at have nøjagtig kundskab om Jesus hvis vi skal have dækket vores åndelige behov.
Næsten overalt har folk hørt om Jesus Kristus. Der er ingen tvivl om at han har haft stor indflydelse på menneskehedens historie. De fleste steder i verden tager kalenderen udgangspunkt i det formodede år for Jesu fødsel. The World Book Encyclopedia siger: „Mange angiver årstal før dette år som f.Kr., eller før Kristus. Årstal efter dette år angiver de som A.D., eller anno Domini (i det Herrens år).“
Der er dog mange modstridende meninger om hvem Jesus var. For nogle var han blot et bemærkelsesværdigt menneske der satte sit præg på historien. Andre tilbeder ham som Gud den Almægtige. Nogle hinduer har sidestillet Jesus Kristus med hinduguden Krishna, som mange mener er en inkarnation af en gud. Var Jesus blot et menneske, eller var han en der skulle tilbedes? Hvem var han? Hvor kom han fra? Hvordan var han? Og hvor er han nu? Den bog som siger en hel del om Jesus, besvarer disse spørgsmål. De vil blive behandlet i den næste artikel.