Døden og dens virkning

„SEKSÅRIG BEGÅR SELVMORD.“ Denne chokerende overskrift hentydede til den lille Jackies tragiske død. Hendes mor havde været alvorligt syg og var lige død. Inden Jackie trådte ud foran et tog, havde hun sagt til sine søskende at hun ønskede ’at blive en engel og være sammen med sin mor’.

Ian var 18 år da han henvendte sig til sin præst for at få svar på hvorfor hans far skulle dø af cancer. Præsten svarede at Gud ønskede at Ians far, fordi han var et godt menneske, skulle være hos Gud i himmelen. Efter denne forklaring kom Ian til den konklusion at han ikke ønskede at lære en så grusom Gud at kende. Eftersom alt tilsyneladende var meningsløst, besluttede Ian at han bare ville leve livet. I sin endeløse søgen efter fornøjelser begyndte han at drikke, tage stoffer og leve umoralsk. Han mistede helt kontrollen over sit liv.

’De levende ved at de skal dø’

Disse to ulykkelige hændelser viser hvordan døden kan ødelægge de efterladtes liv, især når den rammer uventet. Men som Bibelen giver udtryk for, ’ved de levende at de skal dø’. (Prædikeren 9:5) Mange vælger imidlertid at fortrænge denne barske realitet. Hvorfor? Livet kræver måske så meget af ens tid og opmærksomhed at tanken om døden virker fjern og skubbes i baggrunden.

„De fleste mennesker frygter døden og forsøger at undgå at tænke på den,“ siger The World Book Encyclopedia. Ikke desto mindre kan en alvorlig ulykke eller livstruende sygdom pludselig tvinge os til at se dødens realitet i øjnene. En nær vens eller slægtnings begravelse kan også være en stærk påmindelse om det der venter os alle.

Ved begravelser hører man ofte sørgende efterladte sige noget i retning af at „livet må gå videre“. Og det gør det jo også. Nogle synes endda at tiden går så hurtigt at alderdommens problemer alt for tidligt melder sig. Så hører døden ikke længere til i en fjern fremtid. Der er nu alt for mange begravelser og alt for mange livslange venskaber der afsluttes. Hos mange ældre trænger det nagende spørgsmål sig på: „Hvornår bliver det mig?“

Et stort spørgsmål

Selvom ingen benægter at døden er en kendsgerning, kan det være et stort spørgsmål hvad der sker bagefter. De mange modstridende forklaringer kan få skeptikerne til at betragte det som nytteløst at diskutere hvad der sker efter døden, når ingen tilsyneladende kender svaret. Nogle har den pragmatiske holdning at „eftersom man kun lever én gang“, må man få det bedste ud af livet.

I modsætning hertil nægter andre at tro at døden skulle være enden på alt. Det er dog ikke ensbetydende med at de har en klar idé  om hvad der sker bagefter. Nogle antager at livet vil fortsætte et sted med evig lyksalighed, mens andre tror de kommer til at leve igen engang i fremtiden, måske som en anden person.

Efterladte spørger uvægerlig sig selv: „Hvor er de døde?“ Da nogle medlemmer af et amerikansk fodboldhold for nogle år siden var på vej til et sportsarrangement, ramte en lastbil pludselig deres minibus så bussen kom i skred og kørte i grøften. Fem af fodboldspillerne døde. En af mødrene til de dræbte har siden da haft vanskeligt ved at få sit liv til at fungere. Hun bliver ved med at spekulere over hvor hendes søn er. Hun besøger regelmæssigt hans grav og taler højt til ham i flere timer. „Jeg har svært ved at tro at der ikke skulle være noget efter døden,“ siger hun sørgmodigt, „men jeg ved det ikke.“

Det er en kendsgerning at vores indstilling til døden kan have indflydelse på vores liv nu. I betragtning af folks reaktioner på dødens tragedie opstår der flere spørgsmål. Tænk over hvordan du ser på følgende. Skal vi blot glemme alt om døden og koncentrere os om livet? Skal vi lade frygten for døden ødelægge vores liv? Er sørgende slægtninge blot overladt til deres egne spekulationer om hvor deres afdøde kære befinder sig? Skal døden betragtes som en gåde?