Er du herre over din egen skæbne?

ER VORES endelige skæbne forudbestemt? Har de valg vi træffer i livet, slet ingen indflydelse på vores fremtid?

Hvis et menneske er sin skæbnes herre, kunne enkeltpersoner da være forudbestemt til en særlig opgave eller særstilling? Og hvordan kunne Gud gennemføre sin vilje med jorden hvis menneskene havde frihed til at forme deres egen skæbne? I Bibelen kan man finde tilfredsstillende svar på disse spørgsmål.

Kan alt være forudbestemt samtidig med at vi har en fri vilje?

Tænk over hvordan Jehova Gud har skabt os. „I Guds billede skabte han [mennesket]; som mand og kvinde skabte han dem,“ siger Bibelen. (1 Mosebog 1:27) Eftersom vi er skabt i Guds billede, har vi evnen til at genspejle hans egenskaber, som for eksempel kærlighed, retfærdighed, visdom og magt. Gud har også givet os en fri vilje, eller frihed til selv at træffe valg. Det gør os til noget særligt blandt hans jordiske skabninger. Vi kan vælge om vi vil følge Guds moralnormer eller ej. Det er derfor profeten Moses kunne sige: „Jeg tager i dag himmelen og jorden til vidne mod jer på at jeg har forelagt dig livet og døden, velsignelsen og forbandelsen; og du skal vælge livet for at du kan blive i live, du og dit afkom, ved at elske Jehova din Gud, ved at adlyde hans røst og ved at holde dig til ham.“ — 5 Mosebog 30:19, 20

At vi har fået denne frihed til at træffe valg, er dog ikke ensbetydende med at vi har absolut frihed. Det fritager os heller ikke for at følge de fysiske og moralske love som Gud har fastsat for at der kan herske fred og stabilitet i universet.  Disse love blev fastsat til vort eget bedste, og enhver overtrædelse kunne medføre alvorlige konsekvenser. Tænk bare på hvad der ville ske hvis vi valgte at ignorere tyngdekraften og sprang ud fra toppen af en høj bygning! — Galaterne 6:7.

Friheden til at træffe valg pålægger os et ansvar, et ansvar som skabninger uden denne frihed ikke er pålagt. Filosoffen Corliss Lamont har stillet spørgsmålet: „Hvordan kan vi sige at menneskene har et etisk ansvar, og straffe dem for at handle forkert, hvis vi godtager . . . at deres valg og handlinger er forudbestemt?“ Det virker selvmodsigende. Dyr, der ledes af instinkter, kan ikke holdes moralsk ansvarlige for det de gør, lige så lidt som man ville drage computere til ansvar for funktioner de er programmeret til at udføre. Friheden til at træffe valg lægger derfor et tungt ansvar på os og gør os ansvarlige for vore handlinger.

Ville det ikke være ukærligt og uretfærdigt af Jehova Gud at holde os ansvarlige for vore handlinger hvis han, inden vi blev født, havde forudbestemt i hvilken retning vort liv ville gå? Det har han heller ikke gjort, „for Gud er kærlighed“, og „alle hans veje er rette“. (1 Johannes 4:8; 5 Mosebog 32:4) Eftersom Gud gav os friheden til at vælge, kan han ikke samtidig have ’forudbestemt for evigt hvem han ville frelse, og hvem han ville fordømme’ — som tilhængerne af læren om forudbestemmelse påstår. Friheden til selv at vælge udelukker forudbestemmelse.

Bibelen viser klart at de valg vi træffer, har indflydelse på hvordan det vil gå os. Gud appellerer for eksempel til folk der handler ondt, idet han siger: „Vend dog om, hver især fra sin onde vej og fra jeres onde handlinger, . . . så vil jeg ikke volde jer ulykke.“ (Jeremias 25:5, 6) Hvorfor skulle Gud komme med en sådan opfordring hvis han allerede havde afgjort hvert enkelt menneskes skæbne! Det ville være meningsløst. Desuden siger Guds ord: „I skal derfor ændre sind og vende om for at få jeres synder slettet ud, så der fra Jehova selv kan komme perioder som giver friske kræfter.“ (Apostelgerninger 3:19) Hvis Jehova på forhånd vidste at folk intet kunne gøre for at ændre deres skæbne, hvorfor skulle han så opfordre dem til at angre og vende om?

Bibelen taler om at nogle er blevet indbudt af Gud til at herske som konger i himmelen sammen med Jesus Kristus. (Mattæus 22:14; Lukas 12:32) Men Bibelen siger at de vil miste dette privilegium hvis de ikke holder ud til enden. (Åbenbaringen 2:10) Hvorfor skulle Gud  i det hele taget give dem denne indbydelse hvis han allerede havde besluttet at de ikke ville blive udvalgt? Læg også mærke til Paulus’ ord til sine medtroende: „Hvis vi med vilje øver synd efter at have modtaget den nøjagtige kundskab om sandheden, er der ikke længere noget slagtoffer for synder tilbage.“ (Hebræerne 10:26) En sådan advarsel ville være værdiløs hvis Gud på forhånd havde afgjort deres skæbne. Men har Gud da ikke forudbestemt enkeltpersoner til at skulle herske med Jesus Kristus i himmelen?

Forudbestemt — som enkeltpersoner eller som gruppe?

„[Gud] har velsignet os med enhver åndelig velsignelse i det himmelske i samhørighed med Kristus,“ skrev apostelen Paulus, „ligesom han har udvalgt os i samhørighed med ham før verdens grundlæggelse. . . . For han har forudbestemt os til ved Jesus Kristus at opnå antagelse som sønner hos sig.“ (Efeserne 1:3-5) Hvad er det Gud har forudbestemt, og hvad menes der med at nogle er udvalgt „før verdens grundlæggelse“?

Denne passage viser at Gud har udvalgt nogle blandt efterkommerne af det første menneske, Adam, til at herske med Kristus i himmelen. (Romerne 8:14-17, 28-30; Åbenbaringen 5:9, 10) Men at Jehova Gud skulle have forudbestemt hvilke enkeltpersoner der ville opnå dette privilegium, århundreder inden de blev født, harmonerer ikke med at menneskene har fået frihed til at vælge. Hvad Gud udvalgte på forhånd, var en gruppe, eller skare af mennesker, ikke enkeltpersoner.

Det kan illustreres med en regering der beslutter at oprette et nyt organ, et regeringskontor med en særlig myndighed. Den fastlægger dette organs opgave, beføjelser og størrelse. Da det langt om længe oprettes, udsender det følgende meddelelse: „I overensstemmelse med regeringsbeslutningen af den og den dato vil vi nu gå i gang med at løse de opgaver regeringen har pålagt os.“ Skal det nu opfattes sådan at regeringen fra begyndelsen havde besluttet hvem de enkelte medarbejdere skulle være? Det er ikke sandsynligt. På samme måde har Jehova besluttet at oprette et særligt organ, der skulle råde bod på virkningerne af Adams synd. Han forudbestemte at han ville lade en skare mennesker udgøre dette organ, men ikke hvem de enkelte medlemmer ville være. De ville blive udvalgt senere, og de valg de som enkeltpersoner ville træffe i deres eget liv, ville være afgørende for om de ville blive endeligt godkendt eller ej.

Hvad var det for en verden Paulus havde i tanke da han skrev: „[Gud] har udvalgt os i samhørighed med ham før verdens grundlæggelse”? Den verden Paulus henviser til her, er ikke den som Gud grundlagde da han skabte Adam og Eva. Alt i den verden var „virkelig godt“, helt uden synd og fordærv. (1 Mosebog 1:31) Den havde ikke brug for at blive ’udfriet’ fra synd. — Efeserne 1:7.

Den verden Paulus specifikt havde i tanke, var den som blev til efter at Adam og Eva havde gjort oprør i Edens Have — en verden der var meget forskellig fra den som Gud oprindelig havde i tanke. Denne verden blev til da Adam og Eva fik børn. Den bestod af mennesker der var fremmede for Gud og i trældom under synd og fordærv. Det var en verden af mennesker der kunne genløses — i modsætning til Adam og Eva, som syndede med overlæg. — Romerne 5:12; 8:18-21.

Jehova Gud kunne straks tage sig af den situation der var opstået efter oprøret i Eden. Så snart behovet opstod, forudbestemte Gud at han ville gøre brug af et særligt organ — det messianske rige under ledelse af Jesus Kristus — i den hensigt at genløse menneskeheden fra den adamitiske synd. (Mattæus 6:10) Gud gjorde dette før Adam og Eva satte børn i verden, „før verdens grundlæggelse“, den verden af mennesker der kan genløses.

Vi mennesker har sædvanligvis brug for en handlingsplan for at få udført de ting vi skal have gjort. Læren om forudbestemmelse indebærer  den tanke at Gud har en detaljeret plan for universet, en plan hvori alt er forudbestemt. Ifølge Roy Weatherford „mener mange filosoffer at alt andet end en detaljeret fastlæggelse af enhver begivenhed ville være uforenelig med Guds Majestæt“. Er Gud virkelig nødt til at bestemme alting på forhånd?

Eftersom Jehova Gud har ubegrænset magt og ejer en uforlignelig visdom, kan han klare enhver uventet eller uforudset begivenhed der måtte indtræffe som følge af at hans skabninger bruger deres frie vilje. (Esajas 40:25, 26; Romerne 11:33) Det kan han gøre øjeblikkelig og uden forud at have udtænkt en detaljeret plan. I modsætning til ufuldkomne mennesker, der har begrænsede evner, behøver den almægtige Gud ikke nogen detaljeret og færdigsyet plan som på forhånd fastlægger hvert enkelt menneskes skæbne på jorden. (Ordsprogene 19:21) En del bibeloversættelser taler i Efeserne 3:11 om en Gud der har en „evig hensigt“, og ikke en forudbestemt plan.

Hvordan du kan få indflydelse på din fremtid

Gud har en hensigt med jorden, og den hensigt er forudbestemt. I Åbenbaringen 21:3, 4 siges der: „Se! Guds telt er hos menneskene, og han vil bo hos dem, og de skal være hans folk. Og Gud selv vil være hos dem. Og han vil tørre hver tåre af deres øjne, og døden skal ikke være mere, heller ikke sorg eller skrig eller smerte skal være mere. Det som var før er forsvundet.“ Ja, denne jord vil blive et paradis — som det lige fra begyndelsen har været Jehovas hensigt. (1 Mosebog 1:27, 28) Spørgsmålet er om du vil være at finde i dette paradis. Det afhænger af de valg du træffer nu. Jehova har ikke fastlagt din skæbne.

Det genløsningsoffer som Guds søn, Jesus Kristus, har bragt, gør det muligt for alle der tror på ham, at få evigt liv. (Johannes 3:16, 17; Apostelgerninger 19:34, 35) „Den der tror på Sønnen har evigt liv; den der ikke adlyder Sønnen skal ikke se livet,“ siger Bibelen. (Johannes 3:36) Du kan vælge livet ved at lære om Gud og hans søn og om hvad der er Guds vilje, ved at læse Bibelen og følge den. De der går ad visdommens vej som den åbenbares i Bibelen, forsikres om at de „vil bo trygt, ja, uforstyrret af ulykkens rædsel“. — Ordsprogene 1:20, 33.

[Illustrationer på side 5]

I modsætning til dyrene er menneskene ansvarlige for deres handlinger

[Kildeangivelse]

Ørn: Foto Cortesía de GREFA