Uforglemmelige forkynderture i Mexico

„Solen gløder, og bjergstien virker endeløs. Efter mange hindringer når vi omsider bestemmelsesstedet, den fjerneste landsby. Men vores træthed bliver forvandlet til glæde da vi banker på den første dør og bliver gæstfrit modtaget. Da dagen er omme, har vi uddelt alt det læsestof vi havde med, og vi har aftalt adskillige bibelstudier. Folk er ivrige efter at høre mere. Nu må vi derfra, men vi lover at komme igen.“

SÅDAN går dagen ofte for den mexicanske pionergruppe der fortæller ovenstående. Pionererne er opsat på at gøre deres bedste for at fuldføre den opgave Jesus pålagde sine disciple med ordene: „I skal være vidner om mig . . . til jordens fjerneste egne.“ (Apostelgerninger 1:8) I Mexico organiseres der særlige forkynderkampagner i områder som ikke hører til nogen menigheds distrikt og derfor ikke regelmæssigt bliver besøgt af Jehovas Vidner. De fleste områder er afsidesliggende eller vanskeligt tilgængelige. Også isolerede menigheder med et stort distrikt får hjælp.

Det mexicanske afdelingskontor vurderer hvilke områder der trænger til at blive gennemgået. * Derefter bliver distriktet fordelt på flere hold specialpionerer. De bliver udrustet med terrængående biler, der også fungerer som litteraturlager og eventuelt som logi.

Villige forkyndere melder sig

Siden oktober 1996 er andre forkyndere blevet indbudt til at samarbejde med specialpionererne i ledige distrikter. Både menighedsforkyndere og pionerer som gerne vil tjene hvor behovet er stort, slutter sig til undervejs. Nogle bliver tilknyttet de nærmeste menigheder for at gennemgå distrikt og hjælpe dem der gerne vil vide mere. Mange unge forkyndere og pionerer har taget imod indbydelsen og har haft stor glæde af det.

En af de frivillige er Abimael, der havde en vellønnet stilling i et mobiltelefonselskab. Da hans arbejdsgivere fandt ud af at han ville sige op, tilbød de ham forfremmelse og lønforhøjelse. Hans kolleger syntes at tilbuddet var så godt at det ville være tåbeligt at afslå det, og forsøgte at overtale ham til at sige ja. Men Abimael var besluttet på at være med i den særlige kampagne i tre måneder. Han nød det så meget at han besluttede sig for at tjene på ubestemt tid i en isoleret menighed hvor der var behov for flere forkyndere. Han har nu en beskeden indtægt og har lært at forenkle sit liv.

En forkynder ved navn Julissa skulle rejse med bus i 22 timer ud til sit distrikt. På den sidste strækning gik der ikke flere busser den dag; men en ladvogn skulle netop af sted med nogle arbejdere, og Julissa tog mod til sig og spurgte om hun måtte køre med. Hun var lidt beklemt ved at være den  eneste kvinde blandt så mange mænd. Men da hun begyndte at forkynde for en ung mand, fandt hun ud af at han var et af Jehovas Vidner. Julissa tilføjer: „Desuden viste det sig at chaufføren var ældste i den menighed jeg skulle samarbejde med!“

Ældre forkyndere er også med

Tjenesten i isolerede distrikter er ikke forbeholdt de unge. Adela, en ældre søster, havde altid gerne villet gøre mere i forkyndelsen. Det fik hun mulighed for da hun blev indbudt til at tage med ud i et ledigt distrikt. Hun fortæller: „Jeg var så glad for at være der at jeg spurgte de ældste i menigheden om jeg ikke godt måtte slå mig ned på ubestemt tid. Det er dejligt at jeg trods min alder stadig kan være nyttig for Jehova.“

Også Martha på 60 meldte sig til et særligt fremstød, motiveret af taknemmelighed mod Jehova og kærlighed til sin næste. Da hun blev klar over at afstandene og terrænet gjorde det umuligt at dække hele distriktet uden et køretøj, købte hun en bil som pionererne kunne bruge. Nu kunne forkynderne gennemgå et større distrikt og nå flere.

Værdsættelse glæder forkynderne

Formålet med de særlige kampagner er at ’gøre disciple’. Og det er gået over al forventning. Mange der bor isoleret, har taget Bibelens livreddende budskab til sig. (Mattæus 28:19, 20) En hel del har sagt ja tak til et bibelstudium, og de bliver undervist af forkyndere fra omegnen. I nogle tilfælde er der blevet organiseret grupper eller små menigheder.

Magdaleno og hans venner kørte med offentlige transportmidler ud til det isolerede område som de skulle gennemgå. Undervejs benyttede de anledningen til at forkynde for chaufføren. Magdaleno beretter: „Han fortalte os at der en uge forinden havde været nogle forkyndere ved hans dør mens han ikke var hjemme. Da han var kommet hjem, gengav hans familie det forkynderne havde sagt. Vi nævnte at vi ikke var fra egnen, men var kommet dertil  fra forskellige stater for at være med i en særlig forkyndelseskampagne, og at vi hver især selv havde betalt rejsen. Det gjorde så stort indtryk på ham at han sagde at han og hans familie ville begynde at studere Bibelen samme uge. Han støttede endda arbejdet ved at afslå at tage imod betaling for turen.“

Interessen hos de indfødte i bjergene i provinsen Chiapas overgik Magdalenos forventninger. „Min kone og jeg talte med en gruppe på 26 unge som kom i den presbyterianske kirke. Alle lyttede opmærksomt i en halv time. De tog deres bibler frem, og vi fik lov at fortælle udførligt om Jehovas hensigter. De fleste beboere har deres egen bibel på sproget tzeltal.“ Der blev påbegyndt adskillige lovende bibelstudier.

Modstandere bliver formildet

En bestemt landsby i Chiapas var ikke blevet besøgt i over to år på grund af nogle beboeres modstand. En pioner ved navn Teresa kunne mærke at nogle af forkynderne var lidt nervøse for at tage med derhen. Hun fortæller hvordan det gik: „Til alles overraskelse ville folk gerne høre på os. Da vi var færdige med at forkynde, begyndte det at øse ned. Vi søgte ly hos en mand ved navn Sebastián, der gæstfrit bød os indenfor. Jeg spurgte ham om han var blevet besøgt. Da han svarede nej, begyndte jeg at forkynde for ham og viste ham hvordan man kunne studere Bibelen ved hjælp af bogen Kundskab der fører til evigt liv. * Med tårer i øjnene bønfaldt Sebastián os bagefter om at komme igen og studere med ham.“

En anden gruppe pionerer som besøgte Chiapas, beretter: „Takket være Jehova fik vi gode resultater. Den første uge oprettede vi 27 bibelstudier, og ugen efter inviterede vi lokalbefolkningen til at se videofilmen Bibelen — en positiv kraft i dit liv. Der kom 60 til forevisningen, og alle blev betaget af filmen. Bagefter foreslog vi et fælles bibelstudium. Til vores overraskelse kunne der oprettes to studiegrupper i landsbyen.

Da vi havde gennemgået det tildelte distrikt, vendte vi tilbage til landsbyen for at styrke de interesserede og se hvordan det gik med de kollektive bibelstudier. Vi indbød  til et offentligt foredrag med efterfølgende studium af en artikel i Vagttårnet. Problemet var at vi ikke kunne finde lokaler der var store nok. Men den mand der havde stillet sit hjem til rådighed for en studiegruppe, sagde at der kunne holdes møder i hans baghave.“

Ved en energisk fælles indsats i weekenden gjorde pionererne og de interesserede haven i stand. Der kom 103 til det første møde. Nu ledes der 40 bibelstudier i landsbyen.

„En dejlig oplevelse“

De der har forkyndt i ledige distrikter, har ikke kun gjort godt mod andre. De har også selv fået stor gavn af det. Maria, en ung pioner, fortæller hvordan det påvirkede hende: „Det var en dejlig oplevelse af to grunde: Jeg er blevet mere glad for at forkynde, og jeg har fået et nærmere forhold til Jehova. En dag da vi i forkyndelsen var på vej op ad et bjerg, blev vi på et tidspunkt meget trætte. Vi bad Jehova om hjælp, og så erfarede vi det som står i Esajas 40:29-31: ’De der håber på Jehova vil få ny kraft.’ Da vi nåede frem, blev vi gæstfrit modtaget og kunne lede vores bibelstudier.“

En anden ung pioner, den 17-årige Claudia, siger: „Det har været til stor gavn for mig. Jeg er blevet dygtigere til at forkynde, og det har gjort mig glad og bevirket at jeg sætter mig åndelige mål. Jeg er også blevet mere moden. Derhjemme gjorde mor alting for mig. Nu har jeg lært at klare mig selv og er blevet mere ansvarsbevidst. Og tidligere var jeg meget kræsen; men jeg har lært at tilpasse mig skiftende forhold og spise det der bliver serveret. Tjenesten i et fremmed distrikt har også givet mig nogle meget gode venskaber. Vi deles om alt hvad vi har, og vi hjælper hinanden.“

En „høst“ der giver glæde

Hvad er der kommet ud af de særlige fremstød? Tidligt i 2002 havde cirka 28.300 pionerer været med. De havde ledet over 140.000 bibelstudier og anvendt mere end to millioner timer i forkyndelsen. De havde spredt næsten 121.000 bøger og tæt ved 730.000 blade. Det er ikke usædvanligt at en pioner leder 20 bibelstudier eller flere.

De der bliver besøgt, er også meget taknemmelige for at der bliver gjort noget særligt for at præsentere Bibelens budskab for dem. Mange som er fattige, insisterer på at betale for det læsestof de får tilbudt. En af dem er en 70-årig dame som har en foræring til pionererne hver gang de besøger hende. Hun bliver meget ked af det hvis de siger nej tak. En fattig familie plejer at sige til pionererne at hønen har lagt nogle æg specielt til dem, og gæsterne bliver nødet til at tage imod æggene.

Men det vigtigste er deres ægte interesse for åndelige emner. For eksempel vandrer en ung kvinde alene i tre og en halv time for at overvære de kristne møder — og hun kommer hver gang. En ældre kvinde med dårlige knæ brugte to timer på at komme til møde under en rejsende tilsynsmands besøg. Nogle har udtrykt ønske om at lære at læse og skrive fordi de så kan få mere ud af bibelundervisningen. Deres anstrengelser er blevet rigt velsignet.

I bogen Apostelgerninger beretter Lukas om et syn apostelen Paulus fik: „En makedonisk mand stod og bønfaldt ham og sagde: ’Kom over til Makedonien og hjælp os.’“ Paulus fulgte villigt opfordringen. I dag er der mange der har vist den samme beredvillighed og har tilbragt nogen tid i Mexicos afsidesliggende områder for at forkynde den gode nyhed „til jordens fjerneste egne“. — Apostelgerninger 1:8; 16:9, 10.

[Fodnoter]

[Illustration på side 9]

Mange mexicanske forkyndere har deltaget i de særlige kampagner