Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Jehova har omsorg for almindelige mennesker

Jehova har omsorg for almindelige mennesker

Jehova har omsorg for almindelige mennesker

BEHØVER vi at være noget stort eller særligt for at Gud vil lægge mærke til os? Abraham Lincoln, USA’s 16. præsident, citeres for at have sagt: „Herren foretrækker almindelige mennesker. Det er grunden til at der er så mange af dem.“ De fleste føler at de er helt almindelige og ikke særlig betydningsfulde. Ordet almindelig bruges undertiden i en vis nedsættende betydning som for eksempel: ordinær, intetsigende, uanselig eller uden særlig status. Hvilken slags mennesker foretrækker du at omgås? Er det de selvsikre, arrogante eller stolte? Vil du ikke hellere være sammen med venlige, ydmyge og beskedne mennesker der viser ægte interesse for andre?

I dag er det almindeligt at mobbe og latterliggøre andre. Derfor har nogle svært ved at tro på at der findes en Gud som interesserer sig for dem. „Jeg kommer fra en familie der viste meget lidt kærlighed,“ skriver en læser af dette blad. „Jeg blev set ned på, drillet og hånet, så ret hurtigt mistede jeg mit selvværd. Jeg bærer stadig rundt på følelser fra min fortid som kan gøre mig nedtrykt når jeg kommer ud for modgang.“ Men der er grund til at tro at Gud er interesseret i almindelige mennesker.

Gud interesserer sig for almindelige mennesker

„Jehova er stor, og han skal lovsynges i rigt mål, og hans storhed er uudgrundelig,“ skrev kong David. (Salme 145:3) Men det hindrer ikke Jehova i at have omsorg for os og tage sig af os på en kærlig måde. (1 Peter 5:7) Salmisten siger opmuntrende: „Nær er Jehova hos dem med sønderbrudt hjerte, og han frelser dem der er knust i ånden.“ — Salme 34:18.

Det der vækker opmærksomhed i verden, eksempelvis et smukt udseende, prestige og rigdom, anser Gud ikke for vigtigt. Guds lov til Israel viser tydeligt hans store omsorg og interesse for fattige og forældreløse, for enker og udlændinge. Gud sagde til israelitterne, som selv havde prøvet at blive behandlet grusomt i Ægypten: „Du må ikke behandle en fastboende udlænding dårligt eller undertrykke ham . . . Ingen enke eller faderløs må I underkue. Hvis du på nogen måde underkuer dem, da vil jeg visselig høre deres råb, hvis de blot råber til mig.“ (2 Mosebog 22:21-24) Også profeten Esajas udtrykte tillid til at Jehova tager sig af den ringe: „Du er blevet en fæstning for den ringe, en fæstning for den fattige i hans kval, et tilflugtssted mod uvejrsregnen, en skygge mod heden, når tyrannernes åndepust er som uvejrsregn mod en mur.“ — Esajas 25:4.

Gennem hele sin tjeneste var Jesus Kristus, som er „det nøjagtige udtryk“ for Gud, et eksempel for sine disciple i at vise ægte interesse for almindelige mennesker. (Hebræerne 1:3) Da han så folkeskarerne der „var medtagne og omtumlede som får uden hyrde“, fik han „inderligt ondt af dem“. — Mattæus 9:36.

Læg også mærke til hvilken slags mennesker Jesus udvalgte til at være sine apostle. Det var mænd der blev beskrevet som „ulærde og almindelige mennesker“. (Apostelgerninger 4:13) Efter Jesu død begyndte hans disciple at indbyde alle slags mennesker til at lytte til Guds ord. Apostelen Paulus skrev at „en ikketroende eller en ukyndig“ kunne komme ind i den kristne menighed og blive troende. (1 Korinther 14:24, 25) I stedet for blot at udvælge nogle der ifølge verdens norm var ansete, var mange af dem Gud udvalgte til at tjene ham, ganske almindelige mennesker. „I ser på hans kaldelse af jer, brødre,“ siger apostelen Paulus, „at ikke mange vise efter kødet blev kaldet, ikke mange mægtige, ikke mange af fornem herkomst; men Gud har valgt det tåbelige i verden, for at han kunne gøre de vise til skamme; og Gud har valgt det svage i verden, for at han kunne gøre det stærke til skamme; og Gud har valgt det ringe i verden og det der ses ned på, det der ikke er noget, for at han kunne gøre det der er noget til intet, så at intet kød skulle rose sig over for Gud.“ — 1 Korinther 1:26-29.

I dag er Gud på samme måde oprigtigt interesseret i os. Det er hans vilje at „alle slags mennesker skal frelses og komme til nøjagtig kundskab om sandheden“. (1 Timoteus 2:4) Hvis Gud elskede verden så meget at han sendte sin søn til jorden for at dø for os, har vi ingen grund til at føle at vi ikke er elsket og ikke er noget værd. (Johannes 3:16) Jesus Kristus viste sine disciple hvor vigtigt det var at de behandlede selv den mindste af hans åndelige brødre som om de havde at gøre med Jesus selv. Han sagde: „I det omfang I har gjort det mod en af mine mindste brødre dér, har I gjort det mod mig.“ (Mattæus 25:40) Hvis vi elsker sandheden, er vi, uanset hvordan verden betragter os, noget særligt i Guds øjne.

Det var sådan Francisco, * en faderløs dreng i Brasilien, følte det efter at have fået et personligt forhold til Gud. Han siger: „Det at lære Jehova og hans organisation at kende har hjulpet mig så jeg ikke længere er så usikker og forsagt. Jeg har fundet ud af at Jehova er personlig interesseret i hver enkelt af os.“ For Francisco er Jehova blevet en virkelig fader.

Omsorg for unge

Jehova viser ægte interesse for unge både som gruppe betragtet og som enkeltpersoner. Uanset om vi er unge eller gamle, ønsker vi naturligvis aldrig at have for høje tanker om os selv. Det kan imidlertid være at vi har nogle gode evner og egenskaber som Jehova kan bruge i fremtiden. Jehova ved hvilken lutring og oplæring vi behøver for at vores færdigheder og muligheder kan blive udnyttet fuldt ud. Læg for eksempel mærke til beretningen i Første Samuelsbog, kapitel 16. I profeten Samuels øjne var der andre som var mere kvalificerede til at sidde på Israels trone end den Jehova havde udset. Men Jehova fortalte hvorfor han valgte David — Isajs yngste søn — som Israels fremtidige konge: „Se ikke på hans udseende og hans høje vækst, for jeg har forkastet ham [Davids ældre bror]. For Gud ser ikke som mennesker ser; mennesker ser nemlig på det der er synligt for øjnene, men Jehova ser på hjertet.“ — 1 Samuel 16:7.

Kan unge i dag være sikre på at Jehova virkelig er interesseret i dem? Tag for eksempel Ana, en ung kvinde i Brasilien. Som så mange andre unge var hun foruroliget over al den korruption og uretfærdighed hun så omkring sig. Men så begyndte Anas far at tage hende og hendes søstre med til Jehovas Vidners møder. Med tiden glædede hun sig over alt det hun lærte ud fra Guds ord. Ved hjælp af de bibelske publikationer studerede Ana Bibelen og begyndte også at bede til Jehova Gud. Efterhånden fik hun et nært forhold til Jehova. Hun fortæller: „Jeg holdt meget af at cykle ud til en bakke i nærheden af mit hjem hvorfra jeg kunne betragte de smukke solnedgange. Jeg bad til Jehova og takkede ham for hans godhed og gavmildhed, idet jeg prøvede at give udtryk for hvor højt jeg elskede ham. Det at lære Jehova at kende og vide hvad hans hensigter er, har givet mig tryghed og fred i sindet.“ Prøver du at finde tid til at grunde over Jehovas kærlige omsorg?

Det vi kommer ud for i livet, kan ganske vist gøre det sværere for os at få et nært forhold til Jehova. Men det kan lade sig gøre. Det er Lidia et eksempel på. Engang betroede hun sig til sin far om noget personligt der lå hende dybt på sinde. Men faderen affærdigede hende blot ved at sige: „Sludder.“ Lidia forstod godt at faderen kun ønskede at hun skulle glemme problemet. Hun fortæller: „Det at studere Bibelen har givet mig alt det jeg har længtes efter, og meget mere. Jehovas tiltalende personlighed har gjort ham til min bedste ven. Nu har jeg en kærlig, forstående far som jeg frit kan fortælle alt, selv mine inderste tanker og følelser. Jeg kan tale i timevis med den mest betydningsfulde person i universet og være sikker på at han lytter til mig.“ Skriftsteder som Filipperbrevet 4:6, 7 har hjulpet hende til at føle Jehovas kærlige omsorg. Der står: „Vær ikke bekymrede for noget, men lad i alt jeres anmodninger blive gjort kendt for Gud ved bøn og anråbelse sammen med taksigelse; og Guds fred, som overgår al forstand, vil ved Kristus Jesus beskytte jeres hjerter og jeres sind.“

Må erkende vores behov

Jehova viser omsorg både for sine tjenere som enkeltpersoner og for sin verdensomspændende organisation. Vi kan vise kærlighed til vor himmelske Fader ved at give os tid til at tale med ham. Vi burde aldrig tage vores forhold til ham for givet. David var hele tiden opmærksom på sit forhold til Jehova. Han sagde: „Gør dine veje kendt for mig, Jehova; lær mig dine stier. Få mig til at vandre efter din sandhed og lær mig, for du er min frelses Gud.“ — Salme 25:4, 5.

Tanken om at have et nært forhold til Jehova er måske ny for dig. Uanset hvilke problemer du måtte have, kan du altid have tillid til at din himmelske Fader vil hjælpe dig i overensstemmelse med sin vilje. (1 Johannes 5:14, 15) Prøv derfor at gøre dine bønner specifikke, idet du tager dine omstændigheder og behov i betragtning.

Af den bøn kong Salomon bad da templet blev indviet, fremgår det hvor vigtigt det er at vi har en klar erkendelse af vores behov: „Hvis der kommer hungersnød i landet, hvis der kommer pest, hvis der kommer afsvidning af kornet og meldug, græshopper og kakerlakker; hvis deres fjender belejrer dem i deres portes land — en hvilken som helst plage og en hvilken som helst sygdom — uanset hvilken bøn, hvilken indtrængende anmodning der kommer fra et hvilket som helst menneske eller fra hele dit folk Israel, idet enhver kender sin egen plage og sin egen smerte, . . . måtte du da høre det i himmelen, . . . og tilgive og give hver enkelt efter alle hans veje.“ (2 Krønikebog 6:28-30) Ja, det er kun dig selv der ’kender din egen plage og din egen smerte’, og derfor er det også så vigtigt at du erkender dine behov og ønsker. Hvis du gør, „vil [Jehova] give dig hvad dit hjerte beder om“. — Salme 37:4.

Styrk dit forhold til Jehova

Jehova har behag i at almindelige mennesker får et nært forhold til ham. Hans ord forsikrer os: „’Jeg vil være en fader for jer, og I skal være sønner og døtre for mig,’ siger Jehova, den Almægtige.“ (2 Korinther 6:18) Jehova og hans søn ønsker virkelig at det skal gå os godt, og at vi skal opnå evigt liv. Det er opmuntrende at vide at Jehova vil hjælpe os når vi skal tage os af vores ansvarsopgaver i familien, på arbejdspladsen og i den kristne menighed.

Ikke desto mindre kommer vi alle ud for modgang, som for eksempel økonomiske vanskeligheder, dårligt helbred eller problemer i familien. Det er ikke sikkert vi ved hvad vi skal gøre når vi kommer ud for en prøve. Det øgede pres skyldes direkte eller indirekte den ondsindede anklager, Satan Djævelen, som fører åndelig krig mod Guds folk. Men der er en som forstår os, og som hjælper os til at bevare et godt forhold til Jehova. Det er ingen ringere end Jesus Kristus i sin ophøjede stilling i himmelen. Der står: „Vi har ikke en ypperstepræst som ikke kan føle med vore svagheder, men en som er blevet prøvet i alle henseender ligesom vi, men uden synd. Lad os derfor med frimodighed i tale træde frem for den ufortjente godheds trone, for at vi kan opnå barmhjertighed og finde ufortjent godhed til hjælp i rette tid.“ — Hebræerne 4:15, 16.

Det er betryggende at vide at vi ikke behøver at være berømte eller rige for at opnå Guds gunst. Når vi befinder os i en vanskelig situation, kan vi bede ligesom salmisten: „Jeg er nødstedt og fattig. Jehova tænker på mig. Du er min hjælp og den der bringer mig i sikkerhed.“ (Salme 31:9-14; 40:17) Vær forvisset om at Jehova elsker ydmyge og almindelige mennesker. Ja, vi kan ’kaste al vores bekymring på ham, for han tager sig af os’. — 1 Peter 5:7.

[Fodnote]

^ par. 10 Nogle af navnene er ændret

[Illustrationer på side 29]

Mange af Jesu disciple var ulærde og almindelige mennesker

[Illustration på side 30]

Kristne stræber efter at få en stærk tro

[Illustrationer på side 31]

Vi behøver ikke at være noget stort eller særligt for at opnå Guds gunst