„Bevar jeres adfærd god blandt folk fra nationerne“
„Bevar jeres adfærd god blandt folk fra nationerne“
„Ær alle slags mennesker, elsk hele brodersamfundet.“ — 1 PETER 2:17.
1, 2. (a) Hvad har en aviskorrespondent sagt om Jehovas Vidner? (b) Hvorfor bestræber Jehovas Vidner sig for at holde fast ved høje adfærdsnormer?
FOR nogle år siden opsøgte en aviskorrespondent i Amarillo i den amerikanske delstat Texas flere forskellige trossamfund i området og skrev om sine oplevelser. I hans øjne var der én gruppe som skilte sig ud. Han sagde: „I tre år overværede jeg Jehovas Vidners årlige stævner i Amarillo Civic Center. Når jeg gik iblandt dem, så jeg ikke én der tændte en cigaret eller åbnede en øl, og jeg hørte ingen der bandede. De var de reneste, mest velopdragne, mest beskedent klædte og venligste mennesker jeg nogen sinde har mødt.“ Medierne har bragt mange lignende kommentarer om Jehovas Vidner. Hvorfor bliver de så ofte rost af mennesker der ikke har samme tro?
2 Når Guds tjenere bliver omtalt i rosende vendinger, skyldes det som regel deres gode adfærd. Generelt udviskes normerne mere og mere, men Jehovas Vidner betragter det som en forpligtelse, en del af deres gudsdyrkelse, at holde fast ved høje adfærdsnormer. De ved at deres opførsel vil stille Jehova og deres kristne brødre i et godt eller et dårligt lys, og at en god opførsel tjener som en anbefaling af den sandhed de forkynder. (Johannes 15:8; Titus 2:7, 8) Lad os derfor se nærmere på hvordan vi kan bevare en god adfærd og dermed værne om det gode ry Jehova og hans vidner har. Vi vil også se på hvordan dette er til gavn for os selv.
DEN KRISTNE FAMILIE
3. Hvad må kristne familier beskyttes mod?
3 Først vil vi se på vores opførsel i familien. I bogen Die Neuen Inquisitoren: Religionsfreiheit und Glaubensneid (De nye inkvisitorer: Trosfrihed og religiøs misundelse) af Gerhard Besier og Erwin K. Scheuch siges der: „For [Jehovas Vidner] er familien noget der i særlig grad skal beskyttes.“ Det er sandt, og der er meget som familien må beskyttes mod i dag. Der er børn som er „ulydige mod forældre“, og voksne som er „uden naturlig hengivenhed“ eller „uden selvbeherskelse“. (2 Timoteus 3:2, 3) Ægtefæller slås, forældre mishandler eller forsømmer deres børn, og børn gør oprør, tager stoffer, lever umoralsk eller løber hjemmefra. Alt dette er en følge af den destruktive påvirkning fra ’verdens ånd’. (Efeserne 2:1, 2) Vi er nødt til at beskytte vores familier mod denne ånd. Hvordan kan vi gøre det? Ved at følge Jehovas råd og vejledning til de enkelte medlemmer af familien.
4. Hvilke forpligtelser har kristne familiemedlemmer over for hinanden?
4 Kristne ægtepar er klar over at de har følelsesmæssige, åndelige og fysiske forpligtelser over for hinanden. (1 Korinther 7:3-5; Efeserne 5:21-23; 1 Peter 3:7) Og kristne forældre har store forpligtelser over for deres børn. (Ordsprogene 22:6; 2 Korinther 12:14; Efeserne 6:4) Efterhånden som børnene i kristne familier bliver større, lærer de at de også har et ansvar. (Ordsprogene 1:8, 9; 23:22; Efeserne 6:1; 1 Timoteus 5:3, 4, 8) Det kræver anstrengelse, beslutsomhed og en kærlig, selvopofrende indstilling at opfylde sine forpligtelser i familien. Men hvis alle familiens medlemmer opfylder deres gudgivne forpligtelser, vil de være en hjælp for hinanden og for menigheden. Endnu vigtigere er det at de ærer den der har indstiftet familieordningen, Jehova Gud. — 1 Mosebog 1:27, 28; Efeserne 3:15.
DET KRISTNE BRODERSAMFUND
5. Hvilke velsignelser får vi ved at komme sammen med vores trosfæller?
5 Som kristne har vi også visse forpligtelser over for vores trosfæller i menigheden, og i sidste instans mod dem der udgør „hele samfundet af . . . brødre i verden“. (1 Peter 5:9) Et godt forhold til menigheden er en betingelse for at vi kan bevare vores åndelige sundhed. Når vi kommer sammen med andre kristne, glæder vi os over det opmuntrende fællesskab og den nærende åndelige føde fra „den trofaste og kloge træl“. (Mattæus 24:45-47) Hvis vi har problemer, kan vi hos vores brødre hente fornuftig vejledning baseret på bibelske principper. (Ordsprogene 17:17; Prædikeren 4:9; Jakob 5:13-18) Vores brødre svigter os ikke når vi er i nød. Hvor er det en stor velsignelse at tilhøre Guds organisation!
6. Hvordan fremgår det af Paulus’ ord at vi har visse forpligtelser over for andre kristne?
6 Vi kommer imidlertid ikke kun i menigheden for at modtage, men også for at give. Jesus sagde jo: „Der er mere lykke ved at give end ved at modtage.“ (Apostelgerninger 20:35) Og apostelen Paulus fokuserede mere på at give end på at modtage da han skrev: „Lad os uden vaklen holde fast ved den offentlige bekendelse af vort håb, for trofast er han som gav løftet. Og lad os give agt på hinanden for at anspore til kærlighed og gode gerninger, og ikke forsømme at komme sammen, som nogle har for skik, men opmuntre hinanden, og det så meget mere som I ser dagen nærme sig.“ — Hebræerne 10:23-25.
7, 8. Hvordan kan vi vise gavmildhed i menigheden og mod kristne i andre lande?
7 Vi ’bekender vort håb’ i menigheden når vi kommenterer under møderne eller på anden måde deltager i programmet. Det er til stor opmuntring for vores trosfæller. Vi kan også opmuntre dem ved at tale med dem før og efter møderne. Da har vi lejlighed til at styrke de svage, trøste de modfaldne og opmuntre de syge. (1 Thessaloniker 5:14) Oprigtige kristne giver gavmildt på disse områder, og denne indbyrdes kærlighed gør et dybt indtryk på mange af dem der overværer et af vores møder for første gang. — Salme 37:21; Johannes 15:12; 1 Korinther 14:25.
8 Det er dog ikke kun i vores egen menighed vi viser kærlighed. Vores kærlighed omfatter hele det verdensomspændende brodersamfund. Det er for eksempel derfor vi gennem menigheden sender bidrag til Østeuropa. Vores egen rigssal er måske i fin stand, men vi ved at tusinder af vores trosfæller i andre lande mangler et passende mødested. Når vi giver bidrag, viser vi dem kærlighed selv om vi ikke kender dem personligt.
9. Hvad er hovedårsagen til at Jehovas Vidner elsker hinanden?
9 Hvorfor elsker Jehovas Vidner hinanden? Først og fremmest er det noget Jesus har befalet dem at gøre. (Johannes 15:17) Desuden er deres indbyrdes kærlighed et vidnesbyrd om at Guds ånd virker på dem som enkeltpersoner og som samfund betragtet. Kærlighed er en del af „åndens frugt“. (Galaterne 5:22, 23) Når Jehovas Vidner studerer Bibelen, overværer kristne møder og uophørligt beder til Gud, falder det dem naturligt at vise kærlighed, skønt de lever i en verden hvor ’kærligheden er blevet kold hos de fleste’. — Mattæus 24:12.
FORHOLDET TIL VERDEN OMKRING OS
10. Hvilken forpligtelse har vi over for verden omkring os?
10 Det Paulus sagde om „den offentlige bekendelse af vort håb“, minder os om en anden forpligtelse vi har. Den offentlige bekendelse omfatter forkyndelsen af den gode nyhed for dem der endnu ikke er vores kristne brødre. (Mattæus 24:14; 28:19, 20; Romerne 10:9, 10, 13-15) Forkyndelsen er også en måde at vise gavmildhed på. At deltage i forkyndelsen kræver tid, energi, forberedelse, øvelse og personlige midler. Men Paulus skrev også: „Både over for grækere og over for barbarer, både over for vise og over for uforstandige er jeg forpligtet: derfor er jeg for mit vedkommende ivrig efter at forkynde den gode nyhed også for jer i Rom.“ (Romerne 1:14, 15) Lad os vise offervilje ligesom Paulus når vi udfører denne pligt.
11. Hvilke to skriftsteder har betydning for vores forhold til verden, men hvad erkender vi?
11 Har vi andre forpligtelser over for dem der ikke har samme tro som os? Ja, så afgjort. Vi ved jo at „hele verden ligger i den ondes magt“. (1 Johannes 5:19) Vi ved at Jesus sagde om sine disciple: „De er ikke en del af verden, ligesom jeg ikke er en del af verden.“ Men vi lever i verden, arbejder i verden og modtager tjenesteydelser fra verden. (Johannes 17:11, 15, 16) Derfor har vi også nogle forpligtelser over for verden. Hvilke? Det svarede apostelen Peter på. Kort tid før Jerusalems ødelæggelse skrev han et brev til de kristne i Lilleasien, og en passage fra dette brev viser hvordan vi kan have et ligevægtigt forhold til verden.
12. I hvilken forstand er kristne „udlændinge og midlertidige indbyggere“, og hvad skal de derfor holde sig fra?
12 Peter begynder med at sige: „I elskede, jeg tilskynder jer som udlændinge og midlertidige indbyggere til at holde jer fra de kødelige lyster, som fører krig mod sjælen.“ (1 Peter 2:11) Sande kristne er i åndelig forstand „udlændinge og midlertidige indbyggere“ fordi det der kommer i første række for dem, er håbet om evigt liv — for de salvede i himmelen og for ’de andre får’ i et kommende paradis på jorden. (Johannes 10:16; Filipperne 3:20, 21; Hebræerne 11:13; Åbenbaringen 7:9, 14-17) Men hvilke kødelige lyster er det Peter advarer imod? Det er blandt andet ønsket om at blive rig og berømt, umoralske seksuelle lyster og de ønsker der kan beskrives som „misundelse“ og ’havesyge’. — Kolossenserne 3:5; 1 Timoteus 6:4, 9; 1 Johannes 2:15, 16.
13. Hvordan fører kødelige lyster eller ønsker „krig mod sjælen“, vores liv?
13 Disse lyster eller ønsker „fører krig mod sjælen“. De virker nedbrydende på vores forhold til Gud og bringer vores kristne håb (vores „sjæl“, eller liv) i fare. Hvordan kan vi for eksempel fremstille os for Gud „som et levende, helligt, Gud velbehageligt slagtoffer“ hvis vi opdyrker interesse for noget umoralsk? Hvordan kan vi ’søge riget først’ hvis vi er faldet i materialismens snare? (Romerne 12:1, 2; Mattæus 6:33; 1 Timoteus 6:17-19) Det bedste vi kan gøre, er at følge Moses’ eksempel ved at vende denne verdens tillokkelser ryggen og lade tjenesten for Jehova komme først i vores liv. (Mattæus 6:19, 20; Hebræerne 11:24-26) Dette er afgørende for om vi har et ligevægtigt forhold til verden.
’BEVAR EN GOD ADFÆRD’
14. Hvorfor bestræber kristne sig på at bevare en god adfærd?
14 En anden vigtig rettesnor fremgår af Peters næste ord: „Bevar jeres adfærd god blandt folk fra nationerne, så at de, som følge af jeres gode gerninger hvortil de er øjenvidner, kan herliggøre Gud på den dag han inspicerer, for det som de nu bagtaler jer for som forbrydere.“ (1 Peter 2:12) Som kristne bestræber vi os på at være eksemplariske. I skolen er vi flittige. På arbejdspladsen er vi energiske og ærlige — også hvis vores arbejdsgiver synes urimelig. I delte husstande gør den troende mand eller hustru en særlig indsats for at følge de kristne principper. Det er ikke altid let, men vi ved at vores eksemplariske opførsel glæder Jehova og i mange tilfælde gør et godt indtryk på udenforstående. — 1 Peter 2:18-20; 3:1.
15. Hvordan kan vi vide at folk lægger mærke til Jehovas Vidners høje adfærdsnormer?
15 De kommentarer der gennem årene er blevet bragt om Jehovas Vidner i medierne, viser at det er lykkedes for de fleste at bevare en eksemplarisk adfærd. Den italienske avis Il Tempo har for eksempel skrevet: „Kolleger til Jehovas Vidner beskriver dem som ærlige arbejdere der er så overbeviste om deres tro at de kan virke besatte af den; men alligevel aftvinger de respekt på grund af deres moralske uangribelighed.“ Avisen Herald fra Buenos Aires i Argentina har skrevet: „Jehovas Vidner har gennem årene bevist at de er flittige, fornuftige, sparsommelige og gudfrygtige borgere.“ Den russiske forsker Sergej Ivanenko har sagt om Jehovas Vidner at de „overalt i verden er kendt for at være særdeles lovlydige borgere, der især er meget omhyggelige med at betale skat“. En bestyrer af et anlæg i Zimbabwe hvor Jehovas Vidner holdt stævne, sagde: „Jeg har set nogle Vidner samle papir op og gøre toiletter rene. Området er renere når I forlader det end når I kommer. De unge iblandt jer er velopdragne. Jeg ville ønske at hele verden var fuld af Jehovas Vidner.“
KRISTNE UNDERORDNER SIG
16. Hvilket forhold har vi til verdslige myndigheder, og hvorfor?
16 Peter omtaler også vores forhold til de verdslige myndigheder. Han skriver: „For Herrens skyld skal I underordne jer enhver menneskeskabt instans, hvad enten det er en konge som den højerestående, eller landshøvdinger som dem der sendes af ham for at straffe forbrydere og rose dem der gør det gode. For således er Guds vilje, at I ved at gøre det gode kan få de ufornuftige menneskers uvidende snak til at forstumme.“ (1 Peter 2:13-15) Vi kan se fordelene ved et velordnet samfund, og i overensstemmelse med Peters ord adlyder vi lovene og betaler vores skat. Vi forstår at myndighederne har en gudgiven ret til at straffe lovovertrædere, men det er først og fremmest „for Herrens skyld“ at vi underordner os de verdslige myndigheder. Det er Guds vilje. Desuden ønsker vi ikke at bringe skam over Jehovas navn ved at blive straffet for lovovertrædelser. — Romerne 13:1, 4-7; Titus 3:1; 1 Peter 3:17.
17. Hvad kan vi nære tillid til når ’ufornuftige mennesker’ modarbejder os?
17 Desværre er der blandt myndighederne nogle ’ufornuftige mennesker’ som forfølger os eller modarbejder os på andre måder — som for eksempel ved at rette smædekampagner imod os. Men når Jehovas tid er inde, bliver deres løgne altid afsløret, og deres „uvidende snak“ forstummer totalt. Vores gode, kristne adfærd taler for sig selv. Netop derfor bliver vi ofte rost af ærlige embedsmænd. — Romerne 13:3; Titus 2:7, 8.
TRÆLLE FOR GUD
18. Hvordan kan kristne undgå at misbruge deres frihed?
18 Peter siger nu advarende: „Vær som frie, og dog ikke som de der har friheden som et dække for slethed, men som trælle for Gud.“ (1 Peter 2:16; Galaterne 5:13) Vores kundskab om den bibelske sandhed frigør os allerede nu fra falske religiøse læresætninger. (Johannes 8:32) Desuden har vi en fri vilje og kan bestemme selv. Men vi misbruger ikke denne frihed. Når vi vælger venner, tøj, frisure, underholdning — ja, endda mad og drikke — husker vi på at sande kristne er trælle for Gud og ikke behager sig selv. Vi vælger at tjene Jehova i stedet for at være trælle af vores egne kødelige ønsker eller verdens tendenser og modeluner. — Galaterne 5:24; 2 Timoteus 2:22; Titus 2:11, 12.
19-21. (a) Hvilken holdning har vi til myndighederne? (b) Hvordan har nogle vist at de ’elsker hele brodersamfundet’? (c) Hvilken forpligtelse er den vigtigste vi har?
19 Peter siger videre: „Ær alle slags mennesker, elsk hele brodersamfundet, frygt Gud, ær kongen.“ (1 Peter 2:17) Eftersom Jehova Gud tillader mennesker at have myndighed, viser vi myndighedspersoner den ære de har krav på. Vi beder endda for dem sådan at vi kan få lov at udføre vores tjeneste i fred og med gudhengivenhed. (1 Timoteus 2:1-4) Samtidig ’elsker vi hele brodersamfundet’. Vi bestræber os altid på at gøre godt mod vores kristne brødre og undgå at skade dem.
20 Det viste sig for eksempel i et afrikansk land der blev splittet af etniske stridigheder. Her skilte Jehovas Vidner sig ud på grund af deres kristne adfærd. Den schweiziske avis Reformierte Presse skrev: „I 1995 kunne [organisationen] African Rights . . . bevise at alle trossamfund undtagen Jehovas Vidner havde deltaget [i konflikten].“ Da nyheden om de tragiske begivenheder nåede ud til andre lande, sendte Jehovas Vidner i Europa straks fødevarer og medicin til deres brødre og andre i landet. (Galaterne 6:10) De fulgte opfordringen i Ordsprogene 3:27: „Forhold ikke nogen en godhed som tilkommer dem, når det er i din hånds magt at gøre noget.“
21 Vi har dog en endnu mere betydningsfuld forpligtelse end pligten til at ære de verdslige myndigheder eller endda at elske vores brødre. Hvad er det for en forpligtelse? Peter skrev: „Frygt Gud.“ Vi skylder Jehova langt mere end vi skylder noget menneske. I hvilken forstand? Og hvordan kan vi bevare ligevægten mellem vores forpligtelser over for Gud og de forpligtelser vi har over for verdslige myndigheder? Disse spørgsmål vil blive besvaret i den følgende artikel.
Husker du dette?
• Hvilke forpligtelser har kristne i familien?
• Hvordan kan vi vise gavmildhed i menigheden?
• Hvilke forpligtelser har vi over for verden omkring os?
• Hvilke fordele medfører det at vi holder fast ved høje adfærdsnormer?
[Studiespørgsmål]
[Illustration på side 9]
Hvordan kan den kristne familie fungere bedst muligt?
[Illustrationer på side 10]
Hvorfor elsker Jehovas Vidner hinanden?
[Illustrationer på side 10]
Kan vi vise vores brødre kærlighed selv om vi ikke kender dem personligt?
