Hvorfor har de ingen børn?

KORT efter at ægteparret Dele og Fola * var begyndt at arbejde på Vagttårnsselskabets afdelingskontor i Nigeria, kom Folas mor på besøg hos dem. Hun havde rejst langt for at drøfte noget med dem som var af stor betydning for hende, noget som havde givet hende mange søvnløse nætter.

„I er så gode mod mig,“ sagde hun til dem. „I sender mig gaver, og I besøger mig. Det betyder meget for mig at I viser mig denne kærlighed. Men det bekymrer mig også fordi jeg altid kommer til at spekulere på hvem der vil gøre det for jer når I bliver ældre. Nu har I været gift i to år og har ikke fået børn. Synes I ikke det er på tide at rejse fra Betel og stifte familie?“

Folas mor tænkte som så: De har været længe nok på Betel. Nu kan de godt begynde at planlægge deres fremtid. Der er sikkert andre som kan overtage deres arbejde. Dele og Fola behøver jo ikke at opgive heltidstjenesten, de kan bare udføre en anden form for tjeneste så de samtidig kan have børn og nyde de glæder der følger med det.

Moderens bekymringer

Det er forståeligt at Folas mor gjorde sig disse bekymringer. Børn har i hver en tid og i alle kulturer været noget fundamentalt og naturligt. Barnefødsler er forbundet med glæde og håb. „Moderlivets frugt [er] en belønning,“ siges der i Bibelen. Ja, evnen til at føde børn er en værdifuld gave fra vores kærlige Skaber. — Salme 127:3.

I mange samfund ligger der et enormt socialt pres på ægtepar for at de skal få børn. I Nigeria, for eksempel, hvor hver kvinde i gennemsnit føder seks børn, er det almindeligt at der ved brylluppet er nogle velmenende personer som siger til de nygifte: „Om ni måneder forventer vi at høre barnegråd i jeres hjem.“ Og i bryllupsgave får brudeparret måske en vugge. Svigermødre studerer omhyggeligt kalenderen. Hvis ikke bruden er blevet gravid inden der er gået et års tid, undersøger de om der er et problem de kan hjælpe parret med at løse.

Mange mødre er af den opfattelse at formålet med ægteskabet er at sætte børn i verden og føre slægten videre. Folas mor sagde til sin datter: „Hvorfor giftede du dig hvis du ikke vil have børn? Nogen har givet dig livet, og nu må du give det videre til dine egne børn.“

I denne forbindelse er der nogle praktiske ting man skal tage i betragtning. I mange afrikanske lande er det meget sparsomt med sociale foranstaltninger til gavn for de ældre. Det er almindeligvis børnene der tager sig af deres aldrende forældre, fordi de jo tog sig af dem da de var små. Folas mor havde draget den slutning at hvis ikke hendes børn selv fik børn, kunne de om nogle år risikere at blive efterladt alene, uønskede og forarmede og uden nogen til at begrave dem når de døde.

I det meste af Afrika betragtes det som en forbandelse ikke at have børn. Nogle steder forventes det endda at kvinderne beviser at de  kan få børn inden de bliver gift. Mange kvinder som ikke kan blive gravide, søger desperat efter læger eller behandlingsmuligheder som kan afhjælpe deres barnløshed.

I betragtning af dette mener man at de ægtepar der bevidst undlader at få børn, nægter sig selv noget meget betydningsfuldt. De betragtes ofte som underlige, kortsynede og ynkværdige.

Glæder og ansvar

Jehovas folk erkender at der ikke kun er glæder forbundet med at have børn, men også ansvar. Bibelen siger ifølge Første Timoteusbrev 5:8: „Hvis nogen ikke sørger for sine egne, og især for dem som er medlemmer af hans husstand, har han fornægtet troen og er værre end én uden tro.“

Forældre må sørge for deres familie både materielt og åndeligt, og det kræver megen tid og mange kræfter. Selv om det er Gud der har skænket dem børnene, overlader de ikke ansvaret for dem til ham. De erkender at Gud ifølge Bibelens principper har givet forældre den fulde forpligtelse til at opdrage børnene; det bør ikke overlades til andre. — 5 Mosebog 6:6, 7.

Forældrenes opgave er særlig vanskelig her i disse „sidste dage“ med „kritiske tider som er vanskelige at klare“. (2 Timoteus 3:1-5) Ud over de stadig dårligere økonomiske forhold bidrager gudløsheden i samfundet til den udfordring det er at opdrage børn i dag. Og alligevel har utallige kristne par verden over taget denne udfordring op og med et godt resultat opdraget gudfrygtige børn „i Jehovas tugt og formaning“. (Efeserne 6:4) Jehova elsker og velsigner disse forældre for deres flittige arbejde.

Hvorfor nogle forbliver barnløse

På den anden side er der også mange kristne par som ikke har børn. Nogle kan ikke få børn og har valgt ikke at adoptere. Andre for hvem det er muligt at få børn, har besluttet ikke at få det. Disse par forbliver ikke barnløse fordi de vil unddrage sig ansvar, eller fordi de er bange for de udfordringer der er forbundet med at være forældre. I stedet for har de besluttet at koncentrere sig om forskellige former for heltidstjeneste som ikke var mulige hvis de havde forpligtelser som forældre. Nogle virker som missionærer; andre tjener Jehova i rejsetjenesten eller på Betel.

De erkender, som alle andre kristne, at der er et presserende arbejde som skal udføres. Jesus har sagt: „Denne gode nyhed om riget vil blive forkyndt på hele den beboede jord til et vidnesbyrd for alle nationerne; og så vil enden komme.“ Dette arbejde udføres i dag. Det er et meget vigtigt arbejde, for „enden“ vil betyde ødelæggelse for alle som ikke har givet agt på den gode nyhed. — Mattæus 24:14; 2 Thessaloniker 1:7, 8.

Vores tid svarer til den tid hvor Noa og hans familie byggede arken som bevarede dem gennem Vandfloden. (1 Mosebog 6:13-16; Mattæus 24:37) Skønt Noas tre sønner alle var gift, ventede de med at få børn til efter Vandfloden. En af grundene kunne være at disse par ønskede at vie hele deres opmærksomhed og energi til det forestående arbejde. Det kunne også være at de ikke ønskede at sætte børn i en fornedret og voldelig verden hvor ’menneskets ondskab var meget udbredt og enhver tilbøjelighed i dets hjertes tanker kun var ond dagen lang’. — 1 Mosebog 6:5.

Dette er ikke ensbetydende med at det er forkert at få børn i dag, men mange kristne ægtepar afstår fra at få børn for at kunne koncentrere sig helt om det vigtige arbejde Jehova har betroet sit folk at udføre. Nogle ægtepar har ventet en tid med at få børn, andre har besluttet at de vil forblive barnløse, og ser frem til muligheden for at få børn i Jehovas retfærdige nye verden. Kan man kalde dét at være kortsynet? Går de glip af noget? Er der grund til at have medlidenhed med dem?

 Tryghed og glæde

Dele og Fola, der er nævnt ovenfor, har nu været gift i over ti år og er besluttede på at forblive barnløse. „Vores slægtninge prøver stadig at presse os til at få børn,“ siger Dele. „De er især bekymrede for om vi får en tryg fremtid. Vi udtrykker naturligvis altid taknemmelighed for deres hensynsfulde omtanke, men vi forklarer taktfuldt at vi er glade for det vi har valgt. Med hensyn til tryghed lader vi dem forstå at vi har sat vores lid til Jehova, som bekymrer sig om og sørger for alle der forbliver trofaste og loyale mod ham. Vi forklarer også at man ikke med sikkerhed kan sige om eventuelle børn vil tage sig af aldrende forældre. Nogle tager sig ikke særlig meget af deres forældre, andre er ikke i stand til at hjælpe dem, og atter andre dør inden forældrene. Derimod er vores fremtid sikret hvis vi stoler på Jehova.“

Dele og andre i hans situation stoler fortrøstningsfuldt på Jehovas løfter til sine trofaste tjenere: „Jeg vil ikke på nogen måde slippe dig eller på nogen måde forlade dig.“ (Hebræerne 13:5) De tror heller ikke at ’Jehovas hånd er for kort til at frelse, og hans øre for tungt til at høre’. — Esajas 59:1.

Desuden giver det tryghed at betragte hvorledes Jehova opretholder sine trofaste tjenere. Kong David skrev: „En ung mand har jeg været; og nu er jeg blevet gammel. Men aldrig har jeg set en retfærdig forladt.“ Overvej engang dette. Kender du nogen trofaste tjenere for Jehova som han har „forladt“? — Salme 37:25.

De der har brugt deres liv i tjenesten for Jehova og til gavn for deres kristne trosfæller, fortryder det ikke, men tænker tilbage på det med tilfredshed. Broder Iro Umah, som har været i heltidstjenesten i 45 år og nu tjener som rejsende tilsynsmand i Nigeria, siger: „Min kone og jeg har ikke børn, men vi holder os for øje at Jehova altid har sørget for os både åndeligt og materielt. Vi har ikke manglet noget. Han vil ikke forlade os når vi bliver ældre. Disse år i heltidstjenesten har været de lykkeligste i vores liv. Vi er taknemmelige for at vi kan betjene brødrene, og de værdsætter vores tjeneste og støtter os.“

Skønt mange ægtepar ikke selv har sat børn i verden, har de fået børn af en anden slags: Kristne disciple som tilbeder Jehova. Da apostelen Johannes var omkring 100 år gammel, skrev han: „Jeg har ingen større grund til taknemmelighed end dette, at jeg hører at mine børn fortsat vandrer i sandheden.“ (3 Johannes 4) Det at Johannes’ „børn“ — som han havde oplært i sandheden — var trofaste, bragte ham stor glæde.

Den samme rige glæde kan man erfare i dag. Bernice fra Nigeria har været gift i 19 år og har valgt at forblive barnløs. I de sidste 14 år har hun været pioner. Skønt hun nu nærmer sig den tid hvor det ikke længere vil være muligt for hende at få børn, fortryder hun ikke at hun har viet sit liv til arbejdet med at gøre disciple. Hun siger: „Jeg føler glæde ved at se mine åndelige børn vokse op. Om jeg så havde fået børn selv, tvivler jeg på at de ville have stået mig nærmere end dem jeg har hjulpet til at lære sandheden at kende. De behandler mig som var jeg deres biologiske mor, og drøfter deres glæder og problemer med mig for at høre mine råd. De sender mig breve, de besøger mig, og jeg besøger dem.

Nogle betragter det som en forbandelse ikke at have børn. De siger at man vil lide under det når man bliver gammel. Men sådan ser jeg ikke på det. Jeg ved at så længe jeg helhjertet tjener Jehova, vil han belønne mig og sørge for mig. Han vil ikke forkaste mig når jeg bliver gammel.“

Elsket og værdsat af Gud

De der har født og opdraget børn som „fortsat vandrer i sandheden“, har meget at være taknemmelige for. Ikke uden grund siger Bibelen: „Den retfærdiges fader kan visselig juble; den der bliver fader til en vismand, ja, han fryder sig over ham. Din fader og din moder vil fryde sig, ja, hun som fødte dig vil juble.“ — Ordsprogene 23:24, 25.

 Kristne som ikke har haft den glæde at sætte børn i verden, er blevet velsignet på andre måder. Mange af disse ægtepar har i høj grad medvirket til at fremme Rigets interesser. Gennem årene har de tilegnet sig en erfaring, visdom og dygtighed som har sat dem i stand til at yde en værdifuld indsats i Rigets gerning. Mange af dem går foran i dette arbejde.

De er forblevet barnløse for den gode nyheds skyld, men Jehova har velsignet dem med en kærlig åndelig familie som i høj grad værdsætter de ofre de har bragt. Det er som Jesus sagde: „Ingen har forladt [eller: ’givet slip på’] hus eller brødre eller søstre eller moder eller fader eller børn eller marker for min skyld og for den gode nyheds skyld, uden at han vil få hundrede gange mere nu i denne tid, huse og brødre og søstre og mødre og børn og marker . . . og i den kommende tingenes ordning evigt liv.“ — Markus 10:29, 30.

Ja, alle som forbliver trofaste mod Jehova, er dyrebare for ham. Alle loyale, hvad enten de har børn eller ej, har apostelen Paulus givet denne forsikring: „Gud er ikke uretfærdig så han glemmer jeres arbejde og den kærlighed I har vist mod hans navn, idet I har ydet de hellige hjælpetjeneste og fortsat yder dem hjælpetjeneste.“ — Hebræerne 6:10.

[Fodnote]

[Illustrationer på side 23]

Barnløse ægtepar er blevet velsignet med en kærlig åndelig familie