I DET område hvor oldtidsbyen Babylon lå, har arkæologer fundet et enormt antal teglsten. Ifølge arkæologen Robert Koldewey blev teglstenene brændt i ovne der lå “uden for byen, hvor leret er af god kvalitet og der findes brændsel ... i rigelige mængder”.

Oldtidstekster afslører at embedsmænd i Babylon også brugte ovnene til et mere grusomt formål. Paul-Alain Beaulieu, der er professor i assyriologi ved University of Toronto, siger: “Adskillige babyloniske kilder ... beretter om hvordan personer på kongelig befaling blev brændt for forbrydelser som oprør og helligbrøde.” En tekst fra Nebukadnesars regeringstid indeholder følgende sætning: “Udryd dem, brænd dem, rist dem, ... lad røgen i ovnen vælte frem, og lad de glohede flammer gøre en ende på deres liv.”

Det får sikkert bibellæsere til at tænke på beretningen i Daniels Bog, kapitel 3. Ifølge den beretning fik kong Nebukadnesar rejst en stor guldstatue på Durasletten, der lå uden for byen Babylon. Da tre unge hebraiske mænd ved navn Shadrak, Meshak og Abed-Nego nægtede at bøje sig for statuen, blev Nebukadnesar rasende, hvorefter han gav ordre til at en ovn “skulle gøres syv gange varmere end normalt”, og fik de tre mænd kastet i “den glohede ildovn”. En mægtig engel reddede dem fra den visse død. – Dan. 3:1-6, 19-28.

Teglstenene i sig selv er også med til at bekræfte Bibelens troværdighed. En del har inskriptioner der lovpriser kongen. En af dem lyder: “Nebukadnesar, konge af Babylon ... Paladset, boligen for min kongelige værdighed, har jeg bygget ... Måtte mine efterkommere herske herfra for evigt.” Teksten er meget lig den pralende udtalelse af Nebukadnesar som vi kan læse i Daniel 4:30: “Er dette ikke det store Babylon som jeg selv har bygget af egen kraft og styrke til at være kongelig bolig til ære for min kongelige værdighed?”