DA JESUS lærte sine disciple hvordan de skulle forkynde den gode nyhed, forberedte han dem på at budskabet ikke altid ville blive positivt modtaget. (Luk. 10:3, 5, 6) I forkyndelsen kan vi indimellem støde på nogen der bliver vrede eller måske endda aggressive. Den slags oplevelser kan gøre det svært for os at blive ved med at have medfølelse med dem vi forkynder for.

En medfølende person har øje for andres behov og problemer, bliver berørt af deres situation og ønsker at hjælpe dem. Hvis vi begynder at mangle medfølelse med dem vi møder i forkyndelsen, kan det gå ud over vores engagement, og vores forkyndelse vil ikke blive så virkningsfuld. Men når vi arbejder på at få mere medfølelse med andre, er det som at lægge brænde på et bål – det vil få vores begejstring for tjenesten til at blusse op. – 1. Thess. 5:19.

Hvordan kan vi blive bedre til at vise medfølelse, også når det er svært? Lad os se på tre personer som vi kan efterligne: Jehova, Jesus og Paulus.

Jehova har i tusinder af år udholdt at blive hånet og løjet om. Alligevel bliver han ved med at være “god mod de utaknemmelige og onde”. (Luk. 6:35) Hans godhed kommer til udtryk ved at han er tålmodig. Jehova ønsker at “alle slags mennesker skal frelses”. (1. Tim. 2:3, 4) Det er rigtigt at han hader ondskab, men mennesker har stor værdi i hans øjne, og han ønsker ikke at nogen skal miste livet. – 2. Pet. 3:9.

Jehova ved hvor grundigt Satan har forblindet ikketroende mennesker. (2. Kor. 4:3, 4) Mange er blevet fodret med falske læresætninger og forkerte opfattelser lige fra de var små, og det kan gøre det svært for dem at tage imod sandheden. Men Jehova er ivrig efter at hjælpe dem. Hvordan ved vi det?

Tænk over hvordan Jehova så på indbyggerne i Nineve. Selvom de var kendt for at være voldelige, sagde han til Jonas: “Skulle jeg ... ikke have ondt af den store by Nineve, hvor der er over 120.000 mennesker som ikke kan kende forskel på rigtigt og forkert?” (Jon. 4:11) Jehova havde medfølelse med dem fordi han vidste at de ikke kendte ham og hans normer, og derfor sendte han Jonas afsted for at advare dem.

Ligesom Jehova betragter vi alle mennesker som dyrebare. Vi kan efterligne ham ved ivrigt at forsøge at hjælpe andre – selv hvis vi har svært ved at forestille os at de vil lytte.

 Når folk afviser vores budskab, må vi ligesom Jesus se bag om tingene og spørge os selv hvorfor de reagerer som de gør. Nogle er negativt indstillet over for Bibelen eller den kristne lære fordi de har set hvordan såkaldte kristne opfører sig. Andre har hørt løgne om os og vores tro. Andre igen er bange for hvordan deres naboer eller familiemedlemmer vil reagere hvis de taler med os.

Nogle vi møder, kan reagere negativt på grund af traumer. En missionærsøster ved navn Kim fortæller: “I en bestemt del af vores distrikt er der mange som har oplevet en krig hvor de mistede alt hvad de ejede. De har ikke noget håb for fremtiden. De er frustrerede og stoler ikke på nogen. I det område møder vi jævnligt nogle der ikke kan lide vores budskab. Engang blev jeg endda overfaldet mens jeg var ude at forkynde.”

Hvordan bevarer Kim sin medfølelse? Hun siger: “Hvis jeg bliver dårligt behandlet, forsøger jeg at tænke på Ordsprogene 19:11, hvor der står: ‘En mands indsigt bremser hans vrede.’ Når jeg husker på hvad folk i vores distrikt har været ude for, hjælper det mig til at have medfølelse med dem. Og det er ikke alle der behandler mig uvenligt. I det samme område har vi også nogle gode genbesøg.”

Prøv at spørge dig selv: ‘Hvordan ville jeg reagere på budskabet hvis jeg var i samme situation som dem jeg forkynder for?’ Hvis du for eksempel igen og igen havde hørt løgne om Jehovas Vidner, ville du måske også have reageret negativt og haft behov for at blive vist empati. Jesus sagde at vi skal behandle andre sådan som vi gerne selv vil behandles. Vi må altså forsøge at sætte os i andres sted og vise tålmodighed, selv når det er svært. – Matt. 7:12.

Apostlen Paulus viste medfølelse selv over for voldelige modstandere. Hvorfor? Han havde ikke glemt hvordan han selv havde været. Han skrev: “Jeg ... opførte mig blasfemisk, forfulgte Guds folk og var en uforskammet person. Til trods for at jeg opførte mig sådan, blev der vist mig barmhjertighed fordi jeg handlede i uvidenhed og manglede tro.” (1. Tim. 1:13) Paulus var bevidst om at Jehova og Jesus havde vist ham stor barmhjertighed, og han har sikkert kunne se sit tidligere jeg i nogle af dem han forkyndte for.

Indimellem stødte Paulus på folk der havde en meget stærk tro på noget forkert. Hvilke følelser vakte det i ham? I Apostlenes Gerninger  17:16 fortælles der at han i Athen “blev ... oprørt over at se at byen var fyldt med afguder”. Men faktisk udnyttede han det der irriterede ham, som en indgangsvinkel til at forkynde. (Ap.G. 17:22, 23) Paulus tilpassede sine forkyndelsesmetoder til folks baggrund “for i hvert fald at frelse nogle”. – 1. Kor. 9:20-23.

Vi kan efterligne Paulus ved at vise forståelse for folks forkerte opfattelser og bruge det de siger, som udgangspunkt for at fortælle dem “godt nyt om noget bedre”. (Esa. 52:7) En søster ved navn Dorothy siger: “I vores distrikt er der mange som har lært at Gud er hård og fordømmende. Jeg starter med at rose folk for at de har en stærk tro på Gud, og derefter viser jeg dem hvad Bibelen siger om Jehovas kærlige personlighed og de fremtidsløfter han har givet os.”

Vi må også opmuntre dem vi forkynder sammen med. Jessica siger: “Hvis en af os har haft en dårlig oplevelse, forsøger jeg at undgå at dvæle ved den. I stedet styrer jeg samtalen over på noget positivt, som for eksempel alt det gode vores tjeneste resulterer i trods det at nogle reagerer negativt.”

Jehova er fuldt ud klar over hvilke udfordringer vi kommer ud for i tjenesten. Det må virkelig glæde ham når han ser at vi efterligner ham ved at være barmhjertige. (Luk. 6:36) Jehova vil selvfølgelig ikke blive ved med at vise medfølelse med mennesker der ikke vil tjene ham. Vi kan være helt sikre på at han ved hvornår det er det rigtige tidspunkt at gribe ind. Indtil da er det vigtigt at vi forkynder. (2. Tim. 4:2) Så lad os ivrigt udføre vores opgave og have medfølelse med “alle slags mennesker”.