1, 2. (a) Hvad indbefatter Guds “uforlignelige frie gave”? (b) Hvilke spørgsmål vil vi se på i denne artikel?

DA JEHOVA sendte sin enestefødte søn til jorden, gav han i sin kærlighed den størst mulige gave! (Joh. 3:16; 1 Joh. 4:9, 10) Paulus kaldte den for Guds “uforlignelige frie gave”. (2 Kor. 9:15) Hvorfor brugte han det udtryk?

² Paulus vidste at Kristi fuldkomne offer var en garanti for at alle Jehovas fantastiske løfter ville blive opfyldt. (Læs 2 Korinther 1:20). Den “uforlignelige frie gave” indbefatter altså Jesu offer og al den godhed og loyale kærlighed som Jehova viser os. Ja, denne gave er så enestående at den ikke fuldt ud kan beskrives med ord. Hvordan bør det påvirke os at modtage en sådan gave? Og hvad bør denne gave motivere os til at gøre nu hvor vi nærmer os højtiden til minde om Kristi død, som finder sted onsdag den 23. marts 2016?

3, 4. (a) Hvordan har du det når en giver dig en gave? (b) Hvordan kunne en enestående gave ændre dit liv?

³ Det vækker mange positive følelser når man får en gave. Nogle gaver kan endda være så ekstraordinære eller betydningsfulde at de ændrer ens liv. Forestil dig for eksempel at en person har været involveret i en forbrydelse og står til dødsstraf. Pludselig træder en som den dømte ikke kender, frem og melder sig til at tage straffen for ham. Han er villig til at dø for ham! Hvordan ville du reagere hvis det var dig der fik en så enestående gave?

⁴ En sådan uselvisk og kærlig handling ville uden tvivl få dig til at tage dit liv op til revision og måske ændre nogle ting. Du ville sikkert føle dig motiveret til at være mere gavmild og kærlig over for andre og at tilgive alle der havde behandlet dig dårligt. Og resten af dit liv ville du føle at du stod i gæld til den person der frivilligt tog straffen for dig.

5. Hvorfor er Guds gave i form af løskøbelsen mere værdifuld end nogen anden gave?

⁵ Men den gave Jehova har givet os gennem løskøbelsen, er af langt større værdi end den vi fik beskrevet i eksemplet. (1 Pet. 3:18) Tænk over hvorfor. På grund af den nedarvede synd er vi alle dødsdømte. (Rom. 5:12) Kærligt sørgede Jehova for at Jesus kom til jorden og ‘smagte døden for ethvert menneske’. (Hebr. 2:9) Jehova har dog ikke alene reddet vores liv, han har også skabt grundlag for at fjerne årsagen til døden for altid. (Es. 25:7, 8; 1 Kor. 15:22, 26) Alle der tror på Jesus, vil komme til at leve evigt i fred og harmoni, enten på jorden som undersåtter i Guds rige eller i himlen som Kristi medregenter. (Rom. 6:23; Åb. 5:9, 10) Hvad mere indbefatter denne gave fra Jehova?

6. (a) Hvilke velsignelser ved Jehovas gave ser du frem til? (b) Hvilke tre ting vil Guds gave motivere os til at gøre?

⁶ Jehovas gave indebærer også at vi vil blive helbredt for vores sygdomme, jorden vil blive omdannet til et paradis og de døde vil få livet igen. (Es. 33:24; 35:5, 6; Joh. 5:28, 29) Det fylder os med kærlighed til Jehova og hans søn at de har givet os denne “uforlignelige frie gave”. Men det er alligevel godt at spørge sig selv: ‘Hvad motiverer Guds gave mig til at gøre?’ Lad os se på hvordan Guds kærlighed kan bevæge os til at (1) følge lige i Jesu fodspor, (2) vise vores trosfæller at vi elsker dem, og (3) tilgive andre af hjertet.

7, 8. Hvilken følelse vækker Messias’ kærlighed i os, og hvordan kommer det til udtryk?

⁷ For det første bør vi føle os tilskyndet til at leve vores liv for Jesus Kristus. Paulus skrev: “Messias’ kærlighed tvinger os.” (Læs 2 Korinther 5:14, 15). Af Paulus’ ord fremgår det at hvis vi tager imod den kærlighed Jesus har vist, vil det tvinge, eller motivere, os til at leve vores liv for ham. Ja, når vi virkelig sætter os ind i hvad Jehova har gjort for os, og hvor stor kærlighed han har vist os, får vi et dybtfølt ønske om at leve på en måde som hans søn, Jesus, kan godkende. Hvordan kommer det ønske til udtryk?

⁸ De der elsker Jehova, føler sig stærkt tilskyndet til at efterligne Kristus og følge lige i hans fodspor. (1 Pet. 2:21; 1 Joh. 2:6) Når vi adlyder Jehova og Jesus, viser vi at vi elsker dem. Jesus sagde: “Den der har mine bud og holder  dem, det er den der elsker mig. Og den der elsker mig, vil blive elsket af min Fader, og jeg vil elske ham og vil vise mig tydeligt for ham.” – Joh. 14:21; 1 Joh. 5:3.

9. Hvilket pres udsættes vi for?

⁹ Perioden omkring mindehøjtiden giver os en god anledning til at meditere over hvordan vi bruger vores liv. Spørg dig selv: ‘På hvilke områder følger jeg allerede i Jesu fodspor? På hvilke områder kunne jeg gøre forbedringer?’ Denne form for selvransagelse er yderst vigtig da verden konstant forsøger at presse os til at være ligesom alle andre mennesker. (Rom. 12:2) Hvis vi ikke passer på, kunne vi begynde at følge denne verdens meningsdannere eller måske efterligne kendte personer eller sportsstjerner. (Kol. 2:8; 1 Joh. 2:15-17) Hvordan kan vi stå imod det pres?

10. Hvilke spørgsmål kan vi stille os selv i perioden omkring mindehøjtiden, og hvad kan det motivere os til at gøre? (Se indledningsbilledet).

¹⁰ Vi kan betragte perioden omkring mindehøjtiden som en lejlighed til at gennemgå vores garderobe, vores film- og musiksamling og det vi har liggende på vores computer, smartphone og tablet. Når du kigger dit tøj igennem, så spørg dig selv: ‘Hvis jeg skulle et sted hen hvor Jesus ville være til stede, ville jeg så føle mig utilpas i det her tøj?’ (Læs 1 Timoteus 2:9, 10). ‘Ville det være tydeligt for alle at jeg følger Jesus, hvis jeg havde det på?’ Vi kunne stille os selv nogle lignende spørgsmål angående vores valg af film og musik: ‘Ville Jesus kunne lide at se mine film? Ville han lytte til den musik jeg hører? Hvis han lånte min telefon eller tablet, ville jeg så blive flov over det han kunne finde på den?’ Når du tænker over hvad dine computerspil går ud på, så spørg dig selv for hvert af dem: ‘Ville jeg have svært ved at forklare Jesus hvorfor jeg godt kan lide at spille det?’ Vores kærlighed til Jehova bør motivere os til at skille os af med alt hvad der er upassende for en kristen, uanset hvor mange penge vi har betalt for det. (Apg. 19:19, 20) Ved vores indvielse aflagde vi løfte om at vi ikke længere ville leve for os selv, men for Kristus. Derfor bør vi ikke holde fast ved noget der kunne hindre os i at følge lige i Jesu fodspor. – Matt. 5:29, 30; Fil. 4:8.

11. (a) Hvordan påvirker vores kærlighed til Jehova og Jesus vores indsats i forkyndelsen? (b) Hvad kan vores kærlighed motivere os til at gøre for andre i menigheden?

¹¹ Vores kærlighed til Jesus vil også motivere os til at gøre alt hvad vi kan, i arbejdet med at forkynde og gøre disciple. (Matt. 28:19, 20; Luk. 4:43) I tiden omkring mindehøjtiden er der mulighed for at være hjælpepioner med et mål på enten 30 eller 50 timer. Kunne du tilrettelægge din tid så du får mulighed for at melde dig? En 84-årig enkemand mente ikke at han kunne være hjælpepioner på grund af sin alder og sit dårlige helbred. Men pionererne i området kom ham til hjælp. De sørgede for transport og udvalgte omhyggeligt noget distrikt han kunne være med i, så han kunne nå sit mål på 30 timer. Har du mulighed for at hjælpe en bror eller søster i din menighed til at være hjælpepioner i marts eller april? Vi har selvfølgelig ikke alle mulighed for at være hjælpepionerer. Men vi kan måske alligevel bruge vores tid og kræfter til at bringe et større lovprisningsoffer til Jehova. Derved viser vi ligesom Paulus  at Messias’ kærlighed motiverer os til handling. Hvad mere vil Guds kærlighed bevæge os til?

12. Hvad bevæger Guds kærlighed os til?

¹² For det andet bør Guds kærlighed bevæge os til at vise vores trosfæller at vi elsker dem. Apostlen Johannes skrev: “I elskede, når det er sådan Gud elskede os, er vi også skyldige at elske hinanden.” (1 Joh. 4:7-11) Det at tage imod Guds kærlighed forpligter os altså til at elske vores brødre og søstre. (1 Joh. 3:16) Hvordan kan vi i praksis vise vores trosfæller at vi elsker dem?

13. Hvorfor var Jesus et godt eksempel med hensyn til at elske andre?

¹³ Tænk på Jesu eksempel. Under sin tjeneste her på jorden var Jesus særligt opmærksom på mennesker der havde det svært. Han tog for eksempel initiativ til at hjælpe dem der var bevægelseshæmmede, blinde, døve og stumme. (Matt. 11:4, 5) Jesus underviste alle der havde et åndeligt behov, og var upåvirket af at de religiøse ledere betragtede dem som “forbandede”. (Joh. 7:49) Han elskede disse ydmyge mennesker og gjorde alt hvad han kunne, for at hjælpe dem. – Matt. 20:28.

14. Hvad kan du gøre for at vise at du elsker dine brødre og søstre?

¹⁴ Vi kan efterligne Jesus i perioden omkring mindehøjtiden ved at tage os tid til at tænke over hvilke brødre og søstre i menigheden der har brug for vores kærlige hjælp. Måske er der nogle ældre i din menighed der har et behov som du kan være med til at dække. Kunne du besøge dem? Kunne du tage et måltid mad med hjem til dem, hjælpe dem med noget praktisk i hjemmet, tilbyde dem et lift til mødet eller invitere dem med i tjenesten? (Læs Lukas 14:12-14). Vi må lade Guds kærlighed motivere os til at tage initiativ og vise vores trosfæller at vi elsker dem.

15. Hvad må vi huske?

¹⁵ For det tredje må Jehovas kærlighed bevæge os til at tilgive vores brødre og søstre. Som Adams efterkommere har vi arvet synd og død, så ingen af os kan sige: “Jeg har ikke brug for løsesummen.” Uanset hvor trofast vi  tjener Gud, er vi helt afhængige af den ufortjente godhed han har vist os gennem Kristus. Hver enkelt af os har fået eftergivet en kæmpe gæld. Hvorfor er det vigtigt at vi husker det? Vi finder svaret i en af Jesu lignelser.

16, 17. (a) Hvad kan vi lære af Jesu lignelse om kongen og trællene? (b) Hvad er du besluttet på efter at have tænkt over Jesu lignelse?

¹⁶ Jesus fortalte om en konge der havde eftergivet sin træl en stor gæld på 10.000 talenter, eller 60.000.000 denarer. Men trællen der havde fået eftergivet så meget, var ikke villig til at eftergive de 100 denarer som en anden træl skyldte ham. Da kongen hørte at trællen som han havde vist barmhjertighed, var så hårdhjertet, blev han rasende og udbrød: “Onde træl, jeg har eftergivet dig hele denne gæld da du bønfaldt mig. Burde du da ikke til gengæld have vist barmhjertighed mod din medtræl, sådan som jeg viste dig barmhjertighed?” (Matt. 18:23-35) Ja, kongens store barmhjertighed burde have motiveret trællen til at eftergive det lille beløb den anden træl skyldte ham. Hvad bør Jehovas kærlighed og barmhjertighed motivere os til?

¹⁷ I tiden frem til mindehøjtiden bør vi tænke over om vi i en eller anden grad bærer nag til en af vores brødre eller søstre. I så fald har vi en god lejlighed til at efterligne Jehova, der er “rede til at tilgive”. (Sl. 86:5; Neh. 9:17) Hvis vi virkelig værdsætter at Jehova har eftergivet os vores enorme gæld, vil vi tilgive andre af hjertet. Vi kan ganske enkelt ikke forvente at Jehova skal elske og tilgive os hvis vi ikke elsker og tilgiver andre. (Matt. 6:14, 15) At vi tilgiver, vil rigtignok ikke ændre på det der er sket, men det vil uden tvivl ændre vores fremtid til det bedre.

18. Hvordan hjalp Guds kærlighed en søster til at affinde sig med en trosfælles ufuldkommenhed?

¹⁸ Nogle gange kan det være en udfordring for os at ‘affinde os’ med vores brødres og søstres ufuldkommenheder. (Læs Kolossenserne 3:13, 14; Efeserne 4:32). For eksempel hjalp en ugift søster ved navn Lily en enke i menigheden der hed Carol. [1] Lily gik ærinder for hende, lagde bil til når hun skulle nogle steder hen, og hjalp hende på mange andre måder. På trods af Lilys store omsorg var Carol ofte negativ og svær at gøre tilfreds. Men Lily fokuserede på hendes gode egenskaber og hjalp hende i flere år indtil hun blev alvorligt syg og døde. Selvom det var svært at hjælpe Carol, siger Lily: “Jeg glæder mig til at se Carol i opstandelsen. Jeg er spændt på at lære hende at kende når hun er blevet fuldkommen.” Ja, Guds kærlighed kan motivere os til at affinde os med hinanden og se frem til den tid hvor vi alle er fuldkomne.

19. Hvad vil Guds “uforlignelige frie gave” bevæge dig til?

¹⁹ Den “uforlignelige frie gave” Jehova har givet os, er uvurderlig. Lad os aldrig tage den for givet! Derimod må vi, især i tiden omkring mindehøjtiden, meditere over alt det Jehova og Jesus har gjort for os. Den kærlighed de har vist os, vil motivere os til at følge lige i Jesu fodspor, vise vores brødre og søstre at vi elsker dem, og tilgive hinanden af hjertet.