Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Georgette Douwma/Stone via Getty Images

KAN VORES PLANET REDDES?

Havet

Havet

HAVET giver os ikke bare meget af den mad vi spiser, men også mange af de stoffer vi bruger i medicinfremstilling. Det producerer også mere end halvdelen af al den ilt der er i verden, og optager skadelige drivhusgasser. Derudover regulerer havene vores klima.

Truslen mod havet

På grund af klimaforandringer er koraller, skaldyr og andre havdyr i stor fare. Forskere siger at næsten alle verdens koralrev – der sørger for levevilkår til mindst 25 procent af alt liv i havet – er i fare for at dø inden for de næste 30 år.

Eksperter anslår at op mod 90 procent af alle havfugle har spist plastic, og plastic der ender i havene, menes at slå millioner af havdyr ihjel hvert år.

I 2022 sagde FN’s generalsekretær, António Guterres: “Vi har taget havet for givet.” Og han tilføjede: “I dag står vi over for det jeg ville kalde en ‘havkrise’.”

Jordens processer – et robust design

Hvis mennesker ikke forurenede så meget som vi gør, ville havet og livet i havet være i stand til at holde sig selv rent og sundt. Bogen Regeneration: Ending the Climate Crisis in One Generation forklarer at når man beskytter en del af havet mod menneskers påvirkning, “er havets naturlige processer i stand til at rense det og genoprette balancen”. Tænk over følgende eksempler:

  • Små organismer kaldet fytoplankton optager og forbruger kuldioxid – den gasart man mener er hovedårsagen til global opvarmning. Fytoplankton alene optager næsten samme mængde kuldioxid som alle træer, græsarter og andre landplanter tilsammen.

  • Mikrober fortærer affaldsstoffer fra døde fisk, der ellers ville forurene havet. Derefter bliver mikroberne selv spist af andre havdyr. Ifølge Smithsonian Institution Ocean Portal er den proces med til at “holde havet rent og klart”.

  • Ved den måde mange fisk fordøjer deres mad på, er de med til at reducere syreniveauet i havene, og det er godt for koraller, skaldyr og andre dyr, der kan tage skade af for surt vand.

Hvordan mennesker forsøger at løse problemet

Ved at bruge genanvendelige poser og flasker kan man reducere mængden af plasticaffald der ender i havet

Det giver sig selv at jo mindre affald der bliver smidt i havet, jo mindre er der at rydde op. Derfor anbefaler eksperter at man genbruger poser, beholdere og andet i stedet for at bruge engangsplast.

Men der skal mere til. For nylig fjernede en miljøorganisation på et år omkring 8.350 tons opskyllet affald fra strande i 112 lande. Men det svarer kun til omkring en tusindedel af det affald der bliver smidt i havet hvert år.

National Geographic skriver at man “sandsynligvis ikke kan rette op på den syredannelse der er sket [i verdenshavene]”. Havdyr er “oppe imod en global økonomi der er centreret omkring billige fossile brændstoffer. Det er ikke en fair kamp.”

Bibelen giver håb

“Jorden er fyldt med det du har skabt. Dér er havet, så stort og vidtstrakt, med et mylder af levende skabninger, både små og store.” – Salme 104:24, 25.

Vores Skaber har udtænkt og dannet havene og deres evne til at rense sig selv. Tænk over det her: Hvis Skaberen ved så meget om havet og livet i havet, virker det så ikke logisk at han også er i stand til at rette op på den skade mennesker har været årsag til? Se artiklen “Gud lover at vores planet har en fremtid” på side 15.