HVEM har lyst til at være syg? I bedste fald er sygdom både til besvær og forbundet med udgifter. Ikke alene har du det dårligt, men du kan måske heller ikke tage på arbejde eller i skole, tjene penge eller tage dig af din familie. Det kan endda være at du har brug for at nogen passer dig, eller at du skal have dyr medicin eller behandling.

“Forebyggelse er bedre end helbredelse,” siger man. Nogle sygdomme kan ikke undgås. Men der er stadig meget du kan gøre for at mindske risiciene for at få en sygdom. Her er fem ting du allerede nu kan gøre for at få et bedre helbred.

“EN AF de bedste måder hvorpå man kan undgå at blive syg og smitte andre,” er at vaske hænder, oplyser sygehuscentret Mayo Clinic. Man kan meget let blive forkølet eller få influenza hvis man har sygdomsfremkaldende bakterier på hænderne og gnider sig i øjnene eller på næsen. Den mest effektive metode til at undgå at blive smittet er at vaske hænder. God håndhygiejne kan også forebygge spredningen af mere alvorlige lidelser, som for eksempel lungebetændelse og diarrésygdomme, der hvert år koster to millioner børn under femårsalderen livet. Selv spredning af den meget dødelige ebola kan mindskes ved at have den enkle vane at vaske hænder.

Der er situationer hvor det er særligt vigtigt at vaske hænder for at beskytte sit eget og andres helbred. Man bør vaske hænder:

• efter toiletbesøg.

• efter at have hjulpet et barn på toilettet og efter bleskift.

• før og efter at have behandlet skrammer eller sår.

• før og efter at have været sammen med en der er syg.

• før man tilbereder, serverer eller spiser mad.

• efter at have nyst, hostet eller pudset næse.

• efter at have rørt ved et dyr eller dyreefterladenskaber.

• efter at have rørt ved affald.

Tag det ikke for givet at du vasker hænderne grundigt nok. Undersøgelser viser at en stor procentdel af dem der benytter offentlige toiletter, ikke vasker hænder bagefter eller ikke vasker dem godt nok. Hvordan skal man vaske hænder?

• Gør hænderne våde i rent rindende vand, og kom sæbe på.

• Gnid hænderne indtil sæben skummer. Husk at vaske fingerspidser, tommelfingre, håndrygge og mellem fingrene.

• Vask hænderne i mindst 20 sekunder.

• Skyl sæben af i rent rindende vand.

• Tør hænderne i et rent håndklæde af stof eller papir.

Sådanne forholdsregler er enkle men kan forebygge sygdom og redde liv.

I NOGLE lande er det en stor daglig opgave at skaffe tilstrækkeligt med rent vand til sin familie. Men adgang til rent vand kan blive en udfordring i en hvilken som helst del af verden når en vandforsyning der normalt er sikker at drikke fra, bliver forurenet på grund af oversvømmelse, uvejr, rørbrud eller andet. Hvis vandet ikke kommer fra en sikker kilde eller ikke er opbevaret korrekt, kan det forårsage parasitinfektion, kolera, livstruende diarré, tyfus, hepatitis og andre infektioner. Forurenet drikkevand er en af årsagerne til cirka 1,7 milliarder tilfælde af diarrésygdomme hvert år.

Kolera bliver ofte overført gennem drikkevand og fødevarer der er kontamineret med afføring fra inficerede personer. Hvilke skridt kan du tage for at beskytte dig mod denne og andre typer vandforurening, også umiddelbart efter en katastrofe?

• Sørg for at alt dit drikkevand – deriblandt det du bruger til tandbørstning, opvask, madlavning og isterninger – kommer fra en sikker kilde, som for eksempel fra en godkendt offentlig vandforsyning eller forseglede flasker fra et renommeret firma.

• Hvis der er nogen som helst risiko for at din vandforsyning er blevet forurenet, bør du koge vandet eller behandle det kemisk inden du bruger det.

• Hvis du anvender vandrensningstabletter, så følg producentens anvisninger nøje. Du kan også bruge blegeklor. Tilsæt to dråber per liter vand, og bland det godt sammen. Opløsningen kan bruges efter 30 minutter.

• Brug vandrensningsfiltre af god kvalitet hvis de kan skaffes og er overkommelige i pris.

• Opbevar altid behandlet vand i rene, tildækkede beholdere for at forhindre at det bliver forurenet igen.

• Sørg for at ethvert redskab der kommer i kontakt med opbevaret vand, som for eksempel en øse, er rent.

• Hav altid rene hænder når du rører ved vandbeholdere, og stik aldrig hænder eller fingre ned i vand der er beregnet til at drikke.

FOR at have et godt helbred må man også sørge for at få god ernæring, og for at få god ernæring må man spise sundt og varieret. Måske skal du være mere opmærksom på dit indtag af salt, fedt og sukker samt hvor store portioner du spiser. Spis frugt og grønt, og variér din kost. Hvis du læser varedeklarationen, er det lettere at vælge fuldkornsprodukter når du køber brød, pasta, ris og andet. Disse er rigere på næringsstoffer og fibre end alternativer fremstillet af raffinerede kornprodukter. Kød og fjerkræ, som er en kilde til proteiner, skal helst være magert og i små portioner. Forsøg også at spise fisk et par gange om ugen. Det er også muligt at få proteiner fra vegetabilske kilder.

Hvis din kost indeholder for meget sukker og mættede fedtsyrer, risikerer du at blive overvægtig. Du kan mindske risikoen ved at drikke vand i stedet for læskedrikke. Spis hellere frugt end desserter med højt sukkerindhold. Begræns dit indtag af mættet fedt fra fødevarer som pølser, kød, smør, kager, ost og småkager. Og frem for at bruge mættet fedt i din madlavning kan du vælge sundere fedtstoffer.

For meget salt i kosten kan give forhøjet blodtryk. Hvis det er et problem for dig, læs da varedeklarationen så du kan holde saltindtaget på et fornuftigt niveau. I stedet for salt kan du bruge krydderurter og krydderier for at sætte smag på din mad.

Hvor meget du spiser, kan være lige så vigtigt som hvad du spiser. Nyd din mad, men fortsæt ikke med at spise efter du er mæt.

Noget andet man skal være opmærksom på, er risikoen for madforgiftning. Alle fødevarer kan forårsage madforgiftning hvis de ikke er tilberedt eller opbevaret korrekt. Ifølge WHO er der hvert år millioner af mennesker der bliver syge af madforgiftning. De fleste kommer sig uden varige mén, men nogle dør af det. Hvad kan du gøre for at mindske risikoen?

• Nogle grøntsager gror i jord der måske er tilsat dyregødning, og skal derfor vaskes omhyggeligt inden de tilberedes.

• Vask hænder, skærebræt, køkkenredskaber, tallerkner, fade og køkkenbord med varmt sæbevand mellem tilberedningen af forskellige fødevarer.

• For at undgå krydsforurening må man aldrig lægge mad på overflader eller tallerkner der har været i kontakt med rå fødevarer – såsom æg, kød, fjerkræ og fisk – uden først at have vasket dem.

• Steg eller kog maden indtil den har nået den rette temperatur, og kom straks letfordærvelige fødevarer der ikke skal spises med det samme, i køleskabet.

• Smid letfordærvelige madvarer ud hvis de har stået i stuetemperatur i mere end to timer eller én time ved temperaturer over 32 grader.

UANSET hvor gammel du er, må du være fysisk aktiv for at holde dig i form. Mange får ikke motion nok. Hvorfor er det vigtigt at motionere? At være fysisk aktiv kan hjælpe dig til at:

• sove godt.

• forblive rask og rørig.

• bevare stærke knogler og muskler.

• opnå eller bevare en sund vægt.

• mindske risikoen for at få depression.

• nedsætte risikoen for at lide en for tidlig død.

Hvis du ikke er fysisk aktiv, er der større risiko for at du får:

• en hjertesygdom.

• type 2-diabetes.

• forhøjet blodtryk.

• for højt kolesterol.

• et slagtilfælde.

Hvilken type motion du bør dyrke, afhænger af din alder og dit helbred. Derfor kan det være en god idé at konsultere lægen før du starter på et nyt motionsprogram. Ifølge mange anbefalinger bør børn og teenagere få mindst 60 minutters motion med moderat til høj intensitet hver dag. Voksne bør hver uge få 150 minutters moderat fysisk aktivitet eller 75 minutters intens fysisk aktivitet.

Vælg en motionsform du synes er sjov. Det kunne være basketball, tennis, fodbold, cykling, havearbejde, svømning, raske gåture, jogging, at sejle i kajak eller at hugge brænde. Hvordan kan man vide om en aktivitet er moderat eller intens? En god tommelfingerregel er at motion med moderat intensitet får en til at svede, mens motion med høj intensitet gør det svært at føre en samtale.

BEHOVET for søvn varierer fra person til person. De fleste nyfødte sover mellem 16 og 18 timer i døgnet, små børn omkring 14 timer og børn i førskolealderen mellem 11 og 12. Børn i skolealderen har generelt brug for mindst 10 timers søvn, teenagere mellem 9 og 10 timer og voksne mellem 7 og 8.

Betydningen af at få søvn nok må ikke undervurderes. Ifølge eksperter spiller søvn en vigtig rolle for:

• børns og teenageres vækst og udvikling.

• indlæring og hukommelse.

• at bevare den rette balance af hormoner der påvirker stofskiftet og vægten.

• hjerte-kar-systemet.

• sygdomsforebyggelse.

Søvnmangel menes at være medårsag til fedme, depression, hjertesygdomme, diabetes og alvorlige ulykker. Det understreger hvor vigtigt det er at få nok søvn.

Hvad kan du gøre hvis du har problemer med at få sovet nok?

• Prøv at have faste tider for hvornår du går i seng, og hvornår du står op.

• Sørg for ro, mørke og moderat temperatur i soveværelset.

• Lad være med at se fjernsyn eller at bruge elektroniske medier i sengen.

• Gør din seng så behagelig som muligt.

• Undgå tunge måltider, koffein og alkohol før sengetid.

• Hvis du efter at have fulgt disse råd stadig har søvnproblemer – som for eksempel at du er meget søvnig i løbet af dagen eller hiver efter vejret når du sover – bør du søge læge.