STÅR DER EN DESIGNER BAG?
Lysorganet hos en ildflue
LYSORGANET hos en bestemt ildflue i slægten Photuris er dækket af ujævne skæl som bevirker at dette insekt udsender et væsentligt kraftigere lys. *
Tænk over dette: Forskere har opdaget at overfladen af nogle ildfluers lysorgan er dækket af bittesmå skæl der overlapper hinanden ligesom tagplader eller teglsten og danner en uregelmæssig bølget struktur. Den ene ende af hvert skæl er hævet blot 3 mikrometer op — altså mindre end en tyvendedel af et menneskehårs tykkelse. Det er dog nok til at der slipper næsten 50 procent mere lys ud end hvis overfladen havde været helt jævn!
Kunne denne viden bruges til at fremstille mere effektive lysdioder, som bruges i elektroniske apparater? For at finde ud af det forsynede forskere lysdioder med et riflet lag som ligner det der dækker ildfluens lysorgan. Resultatet? Lysdioderne udsendte helt op til 55 procent mere lys! Fysikeren Annick Bay siger: „Det vigtigste aspekt af dette projekt er at det viser hvor meget vi kan lære ved nøje at iagttage naturen.“
Hvad mener du? Er denne ildflues lysorgan et resultat af en evolution, eller står der en designer bag?
^ par. 3 Forskere har ikke studeret alle de arter som hører til denne slægt af ildfluer.