FOLK OG LANDE
Et besøg i Brasilien
BRASILIEN var oprindelig beboet af jægere, samlere og agerdyrkere. Senere indførte portugisiske opdagelsesrejsende den romerskkatolske tro, og efterfølgende blev der bygget mange kirker og kapeller — nogle udsmykket med kunstfærdige træudskæringer dækket med bladguld.
Fra midten af det 16. århundrede og indtil midten af det 19. århundrede blev omkring fire millioner afrikanere sejlet til Brasilien i slaveskibe for at arbejde i plantagerne. De medbragte ritualer der udviklede sig til afrobrasilianske religioner som macumba og candomblé. Man mærker tydeligt den afrikanske indflydelse på den brasilianske musik, dans og mad.
Nationalretten feijoada, som er en tilpasning af en portugisisk ret, er en stuvning der består af flere forskellige slags kød og sorte bønner der serveres med ris og kål. I det 19. og 20. århundrede kom millioner af immigranter til Brasilien fra Europa (især fra Tyskland, Italien, Polen og Spanien), Japan og andre lande.
I dag er der omkring 750.000 Jehovas Vidner i mere end 11.000 menigheder i Brasilien. De leder over 800.000 bibelstudier. For at skaffe nok mødelokaler samarbejder 31 rejsende byggehold med de lokale Jehovas Vidner om at bygge og reparere cirka 250 til 300 rigssale hvert år. Siden marts 2000 har man gennemført 3.647 af sådanne projekter.
VIDSTE DU DET?
Amazonfloden udleder mere vand end nogen anden flod og strækker sig over mere end 6.275 kilometer