KINA er et land med store forhold. Det har den største befolkning og dækker et af verdens største landområder. Dets befolkning opførte Den Store Mur, eller Den Kinesiske Mur, som hører til et af de største byggeprojekter i historien. Flåden af store skibe der blev bygget af de kinesiske Mingkejsere Yongle og Xuande, var større end nogen anden i de næste fem hundrede år. Admiralen i spidsen for denne flåde var en muslim fra Kina ved navn Zheng He.

Ifølge inskriptionen, som er delvis citeret i begyndelsen, var Zheng He’s mission „at bekendtgøre de stadig større fordele ved at underlægge sig kejserens magt og behandle fjerne folkeslag med venlighed“. Der siges videre at som følge af disse rejser „har lande bag horisonten og fra jordens ender alle underkastet sig [Kina] ... Barbarer fra den anden ende af oceanerne ... har været i audiens [ved det kejserlige hof] og har haft værdifulde genstande og gaver med sig.“

Hvad Mingkejserne ønskede at opnå med disse sørejser, har været et omdiskuteret emne. Nogle ser Zheng He som en venligsindet og kulturel ambassadør for en magtfuld og dog fredelig nation. Andre opfatter hans mission  som et udtryk for aggressiv politisk dominans over vasalstater. Zheng He tilbød da også storslåede gaver og at yde politisk støtte til de herskere der tog imod ham, men de der nægtede at underkaste sig og betale tribut til kejseren, blev overmandet og taget til fange. Som følge af Zheng He’s imponerende sørejser sendte adskillige herskere omkring Det Indiske Ocean ambassadører til Kina for at vise kejseren deres anerkendelse.

Uanset hvordan det forholdt sig, medbragte Zheng He’s flåde mageløse lakvarer, udsøgt porcelæn og silke som kunsthåndværkere i Mingdynastiet havde fremstillet, og som skulle sælges i fjerntliggende havne. Flåden vendte hjem med ædelsten, elfenben, krydderier, tropisk træ og andre luksusgenstande som kineserne værdsatte højt. Den medbragte endda en giraf, der efter sigende vakte stor opsigt i Kina. Denne udveksling af varer og idéer gav omverdenen et glimt af Kinas civilisation i det 15. århundrede.

Der blev dog sat en stopper for disse bemærkelsesværdige sørejser. Blot få årtier efter Zheng He’s sejladser indstillede Kina al udenlandsk diplomati og handel med fremmede. Den nye kejser i Kina og hans konfucianske rådgivere søgte at isolere landet fra indflydelse udefra. De så ikke noget behov for at interessere sig for de lande der lå uden for Kinas grænser. De lod skatteflåden synke ned i historiens glemsel ved formodentlig at ødelægge optegnelserne over de imponerende rejser og endog destruere skibene. Det er først i de senere år at folk både i og uden for Kina er blevet opmærksomme på den storslåede epoke hvor Zheng He’s enorme flåde krydsede havene.