HVER dag byder på mange muligheder for at vise venlighed. Det virker dog som om mange kun tænker på sig selv. Det ser man eksempler på overalt — lige fra den skamløse måde nogle snyder og bedrager andre på, til den aggressive måde hvorpå nogle kører bil, og fra folks dårlige sprog til deres hidsige temperament.

Der råder også en selvcentreret indstilling i mange hjem. For eksempel bliver nogle ægtefæller skilt blot fordi en af dem føler at han eller hun „fortjener bedre“. Nogle forældre har uden at vide af det skabt grobund for en ’mig først’-mentalitet. Hvordan? Ved at opfylde alle barnets ønsker samtidig med at de viger udenom når barnet har brug for at blive irettesat eller mærke en eller anden form for konsekvens af dets handlinger.

I modsætning hertil lærer en del forældre deres børn at tænke på andre end sig selv, og det har børnene virkelig gavn af. Børn som er betænksomme over for andre, har større sandsynlighed for at få venner og glæde sig over varige relationer. Der er også større sandsynlighed for at de bliver tilfredse. Hvorfor? Fordi Bibelen siger at „der er mere lykke ved at give end ved at modtage“. — Apostelgerninger 20:35.

Hvordan kan du som forælder hjælpe dine børn til at mærke de gavnlige virkninger det har at være venlig, og til at undgå at blive smittet af den egoisme der råder i samfundet? Vær opmærksom på tre fælder der kunne fremme en selvoptaget indstilling i dine børn, og få idéer til hvordan du kan undgå dem.

 1 Overdreven ros

Problemet. Forskere har bemærket en foruroligende udvikling: Mange unge kommer ud på arbejdsmarkedet med en markant følelse af at de har ret til at stille krav — og med en sådan indstilling forventer de at få succes, selv hvis de kun har gjort lidt eller slet intet for at gøre sig fortjent til den. Nogle regner bare med at de hurtigt bliver forfremmet, selv uden at kunne mestre deres fag. Andre er overbeviste om at de er noget helt særligt og fortjener at blive behandlet derefter — og så bliver de nedtrykte når det går op for dem at resten af verden ikke har samme opfattelse.

Hvad årsagen er. At en person har høje tanker om sig selv, kan have noget at gøre med vedkommendes opdragelse. Nogle forældre er blevet stærkt påvirket af den selvværds-bølge som mange er blevet revet med af i de seneste årtier. Grundprincipperne bag den virkede troværdige: Hvis børn har godt af at få lidt ros, så har de endnu bedre af at få megen ros. På den anden side mente man også at enhver form for misbilligelse ville få barnet til at miste modet. Og da hele missionen gik ud på at opbygge selvværd, blev en løftet pegefinger betragtet som indbegrebet af uansvarlig opdragelse. Børnene måtte endelig ikke få skyldfølelse — det fortalte man i hvert fald forældrene.

Mange fædre og mødre fik derfor for vane at overøse deres børn med ros, også hvis børnene ikke havde gjort noget særlig rosværdigt. Alt hvad barnet gjorde, uanset hvor lidt det var, blev nærmest fejret; enhver fejl det begik, uanset hvor stor den var, blev samtidig ignoreret. Disse forældre mente at man opbyggede barnets selvværd ved at overse det dårlige og rose for alt andet. At give børnene selvværd blev betragtet som vigtigere end at lære dem at udrette noget de rent faktisk kunne være stolte af.

Hvad Bibelen siger. Bibelen anerkender at det er på sin plads at rose når det er fortjent. (Mattæus 25:19-21) Men at rose børn blot for at give dem en god selvfølelse kan bevirke at de får et forvrænget syn på sig selv. Bibelen siger ligeud: „Hvis nogen mener at han er noget, skønt han intet er, bedrager han sit eget sind.“ (Galaterne 6:3) Det er med god grund Bibelen siger til en far og mor: „Undlad ikke at irettesætte dine børn. De dør ikke af at du er bestemt.“ * — Ordsprogene 23:13, Contemporary English Version.

Hvad du kan gøre. Sæt dig som mål at retlede når der er behov for det, og at rose når dit barn virkelig har fortjent det. Strø ikke om dig med ros blot for at dine børn kan have det godt med sig selv. Det vil sandsynligvis ikke virke. „Ægte selvtillid kommer af at udvikle sine talenter og at lære noget. Den kommer ikke af at man får at vide at man er noget helt særligt bare fordi man eksisterer,“ oplyser bogen Generation Me.

„Hav ikke højere tanker om dig selv end du bør have. Vær i stedet beskeden.“ — Romerne 12:3, New English Bible

 2 Overbeskyttelse

Problemet. Mange unge der kommer ud på arbejdsmarkedet, virker til at være dårligt rustet til at klare modgang. Nogle bliver helt knust ved den mindste kritik. Andre er vanskelige at stille tilfreds og vil kun tage imod job der lever op til deres højeste forventninger. For eksempel nævner ph.d. Joseph Allen i bogen Escaping the Endless Adolescence hvad en ung mand sagde til ham i en jobsamtale: „Jeg fornemmer at noget af arbejdet kan være lidt kedeligt, og jeg har ikke lyst til at kede mig.“ Joseph Allen fortsætter: „Han lod ikke til at forstå at alle job kan indbefatte noget der er kedeligt. Hvordan kan man have levet i 23 år uden at vide det?“

Hvad årsagen er. Mange forældre har i de senere år følt sig nødsaget til at beskytte deres børn mod enhver form for modgang. Hvad gør du hvis din datter ikke består en prøve? Går du ind i sagen og kræver at læreren giver højere karakter? Hvad gør du hvis din søn får en færdselsbøde? Betaler du den så for ham? Hvordan reagerer du hvis din søns kæreste slår op med ham? Giver du så hans kæreste skylden?

Det er naturligt at man gerne vil beskytte sine børn, men hvis man overbeskytter dem, sender man et forkert signal — at de ikke behøver at tage ansvaret for deres handlinger. Bogen Positive Discipline for Teenagers siger: „I stedet for at lære at de kan komme over smerten og skuffelsen, og endda lære noget af det, vokser [sådanne] børn op og bliver ekstremt selvoptagede, overbeviste om at verden og deres forældre skylder dem noget.“

Hvad Bibelen siger. Modgang er en del af livet. I Bibelen står der faktisk: „Alle bliver ramt af modgang.“ (Prædikeren 9:11, Holy Bible — Easy-to-Read Version) Det gælder også gode mennesker. Apostelen Paulus, for eksempel, måtte udholde alle slags trængsler i sin tjeneste. Men han fik også gavn af at klare modgang. Han skriver: ’Jeg har lært, uanset i hvilken situation jeg er, at klare mig med hvad jeg har. Jeg har lært hemmelighederne, både den at være mæt og den at sulte, både den at have rigeligt og den at lide nød.’ — Filipperne 4:11, 12.

Hvad du kan gøre. Samtidig med at du tager dine børns modenhed i betragtning, kan du bestræbe dig for at følge det bibelske princip der lyder: ’Enhver skal bære sin egen ansvarsbyrde.’ (Galaterne 6:5) Hvis din søn får en færdselsbøde, vil det måske være bedst at lade ham selv betale bøden med sine lommepenge eller sin løn. Hvis din datter ikke består en prøve, kan det være en påmindelse om at hun skal være bedre forberedt næste gang. Hvis din søn oplever at hans kæreste slår op med ham, kan du trøste ham, men på et passende tidspunkt kan du få ham til at tænke over spørgsmål som: ’Når jeg ser tilbage på det der er sket, er jeg så blevet opmærksom på noget jeg må arbejde på?’ Børn der får styr på deres problemer, bliver stærkere og får større selvtillid — aktiver de måske ville have manglet hvis nogen konstant ragede kastanjerne ud af ilden for dem.

„Lad enhver prøve sin egen gerning, og så kan han have grund til at rose sig.“ — Galaterne 6:4

 3 Overforkælelse

Problemet. I et rundspørge sagde 81 procent af de adspurgte unge at det vigtigste mål for deres generation var ’at blive rige’ — og det stod langt højere på listen end at hjælpe andre. Men det fører ikke til tilfredshed at stræbe efter rigdom. Undersøgelser viser at folk der koncentrerer sig om at skaffe sig materielle ejendele, er mindre lykkelige og mere nedtrykte. De bliver også i højere grad end andre ramt af fysiske og psykiske problemer.

Hvad årsagen er. I nogle tilfælde vokser børn op i en familie hvor det materielle har førstepladsen. „Forældre ønsker at glæde deres børn, og børn kan godt lide at få ting og sager. Derfor køber forældrene alt muligt til dem. Og børnene er glade, men kun i kort tid. Så vil de have endnu flere ting,“ siger bogen The Narcissism Epidemic.

Naturligvis har reklameindustrien været ivrig efter at drage fordel af dette umættelige forbrugermarked. Den fremmer idéer som ’du fortjener det bedste’, og ’fordi du er det værd’. Mange unge har slugt dette budskab råt og sidder nu i gæld til op over begge ører, ude af stand til at betale for de ting de „fortjener“.

Hvad Bibelen siger. Bibelen anerkender behovet for penge. (Prædikeren 7:12) Samtidig advarer den om at „kærligheden til penge er en rod til alt muligt skadeligt“. Den tilføjer: ’Ved at tragte efter denne kærlighed har nogle stukket sig selv overalt med mange smerter.’ (1 Timoteus 6:10) Bibelen tilskynder os til ikke at stræbe efter rigdom, men at være tilfredse med at få dækket livets basale behov. — 1 Timoteus 6:7, 8.

„De der gerne vil være rige, falder i fristelse og en snare og mange uforstandige og skadelige ønsker.“ — 1 Timoteus 6:9

Hvad du kan gøre. Tænk over hvilken indstilling du som forælder har til penge og det du kan købe for dem. Prioritér rigtigt, og hjælp dine børn til at gøre det samme. The Narcissism Epidemic foreslår: „Forældre og børn kan tage en snak om ’hvornår det er en god idé at købe noget på udsalg’, ’hvornår det er en dårlig idé’, ’hvad en rentesats er’, og ’hvornår man har købt noget bare fordi andre syntes man skulle’.“

Vær opmærksom på ikke at bruge „ting og sager“ som et rusmiddel for at glemme familieproblemer der burde tages hånd om. „Erfaringen viser at det er en dårlig løsning at lukke øjnene for problemerne ved at købe løs,“ siger bogen The Price of Privilege. „Problemer skal løses ved at bruge omtanke, forståelse og empati, ikke ved at købe sko og tasker.“