En milepæl i Malawi — 1000 rigssale!

„JEG har aldrig troet at det ville blive muligt i Malawi,“ udbrød Augustine. Han tænkte på byggeriet af alle de mange rigssale, som Jehovas Vidner kalder deres mødesteder. I 1993 var der dengang 30.000 Vidner i Malawi, et lille land i det sydøstlige Afrika, og de havde ingen egnede steder at samles og studere Bibelen.

Nu er situationen en helt anden. I Blantyre i september 2010 byggede Jehovas Vidner i Malawi rigssal nummer 1000! * Hvorfor skulle der være 30.000 Jehovas Vidner før de kunne begynde at bygge egnede mødesteder? Og da de kom i gang, hvordan kunne de da opføre 1000 rigssale på relativt kort tid i et land med begrænsede ressourcer? Og endelig, hvilken effekt har disse bemærkelsesværdige byggeprojekter haft på Vidnerne og deres naboer?

Svære tider

I begyndelsen af 1900-tallet underviste Jehovas Vidner, som dengang blev kaldt Bibelstudenter, andre i Bibelens budskab i Malawi. I 1967 var antallet af Jehovas Vidner nået op på omkring 17.000. De var, som de kristne i det første århundrede, kendt for at være lovlydige borgere og respektfulde over for myndighedspersoner. Og ligesom de første kristne var de også fast besluttede på at holde sig fuldstændig fri af politik. — Johannes 18:36; Apostelgerninger 5:29.

Men midt i 1960’erne bragte Vidnernes bibelske standpunkt dem i konflikt med myndighederne, og i 1967 blev de underlagt forbud. Inden længe blev mange uden grund fyret fra deres arbejde, og lovløse personer ødelagde eller konfiskerede deres ejendele. På grund af den voldsomme forfølgelse og frygten for et eventuelt folkemord flygtede tusinder af Vidner til nabolandene Mocambique og Zambia.

I begyndelsen af 1990’erne var de fleste Jehovas Vidner vendt tilbage til Malawi, hvor tingene var begyndt at gå i den rigtige retning. Der var stor glæde da det 26 år lange forbud blev hævet den 12. august 1993! Men nu stod de over for en ny udfordring. De mere end 30.000 Jehovas Vidner i 583 menigheder havde ikke nogen passende mødesteder! Hvad skulle de gøre?

Kærlighed vist i handling

I de første seks år efter at forbuddet var blevet ophævet, gjorde de lokale Jehovas Vidner et flot stykke arbejde med at bygge rigssale med de begrænsede midler de havde. Men det var ikke nogen let opgave eftersom antallet af Jehovas Vidner årligt steg så hurtigt at man ikke kunne nå at bygge tilstrækkeligt mange rigssale. Hvordan blev problemet løst? Man fulgte princippet i Andet Korintherbrev 8:14. Det økonomiske overskud i andre lande kunne ’ved hjælp af en udligning afhjælpe mangelen’ i lande som Malawi. I den forbindelse indførte Det Styrende Råd i 1999  et særligt program som en håndsrækning til at bygge rigssale i lande med begrænsede midler. Som følge af denne kærlige hjælp kunne Vidnerne i Malawi virkelig få sat gang i deres byggeprojekter. *

Tidligere måtte menighederne i Malawi holde de kristne møder i klasseværelser, i interimistiske læskure eller endda under træer. Nu kan de 1230 menigheder mødes for at tilbede Gud og modtage bibelsk undervisning i værdige bygninger som har det formål at fremme den sande tilbedelse. Som du sikkert kan forestille dig, er de mere end 75.000 Vidner i Malawi dybt taknemmelige for den støtte deres åndelige brødre og søstre fra hele verden har ydet dem.

Vidnernes ønske om blot at opføre nogle beskedne, funktionelle mødesteder var en medvirkende årsag til at de kunne bygge så mange rigssale på så kort tid. De stilede ikke efter storslåede bygningsværker. I stedet ville de gerne have nogle enkle, værdige bygninger der ærer Gud, og som danner en god ramme for bibelske drøftelser og studium.

Til gavn for lokalsamfundet

Førhen gjorde man i Malawi nar af Jehovas Vidner fordi de ikke havde noget sted at samles. Derfor var nogle af Vidnerne flove over at invitere interesserede med til møderne. Så man kan nok forestille sig hvordan de må have følt det da de fik deres egen tiltalende rigssal. Nu var de glade for at invitere naboer og interesserede med til de kristne møder. I et område blev den lokale menighed begejstret over at se at 698 overværede mødet i en rigssal som man for nylig havde bygget!

Mange Jehovas Vidner, men også nogle fra lokalsamfundet, sagde at de aldrig havde troet at de skulle få en så smuk og solid bygning i deres område. Augustine, som blev nævnt i indledningen, kan huske en menighed der plejede at holde møderne under et træ. „Det var meget behageligt i tørtiden,“ fortæller han. „Men i regntiden gav det problemer!“ Hvis du nogen sinde er blevet fanget i et tropisk regnskyl, vil du vide hvilke problemer Augustine hentyder til.

Augustine husker en af de gange han besøgte menigheden i Chimwanje. „Vi holdt møderne i et lille skur der var bygget af bjælker, og som havde stråtag,“ forklarer han. „Men vi vidste ikke at en stor og giftig edderkop havde bosat sig i stråtaget. Pludselig, midt under mit foredrag, faldt edderkoppen ned og landede lige ved siden af min fod! Jeg hørte en af de forskrækkede tilhørere råbe: ’Træd på den,  Augustine, træd på den!’ Og det gjorde jeg så, for som I kan se, er jeg stadig i live.“ Nu da menigheden har fået en ny rigssal, er der ikke længere sådanne forstyrrelser.

„En juvel i samfundet“

Det spændende byggeprogram har resulteret i at Jehovas Vidner nu bliver beundret og respekteret af lokalsamfundet og af de lokale høvdinger, som de følgende kommentarer viser:

✔ „Det nye tilbedelsessted, og den kærlighed og enhed Jehovas Vidner viser, er en juvel i lokalsamfundet, og det ville være til gavn for andre kirker at efterligne dem.“ — Den lokale høvding i Chabwenzi.

✔ „Det jeg beundrer mest ved Vidnerne, er deres enhed. Vi påbegyndte byggeriet af vores kirke for ti år siden, men den er stadig under opførelse — og der er lange udsigter til at den bliver færdig. Jeg vil gerne takke jer fordi I har opført så smuk en bygning i vores område.“ — Landsbylederen i Chigwenembe.

✔ „Det er fantastisk at se den måde I arbejder på. I er så hurtige, og alligevel gør I det så godt! I må virkelig være forenede.“ — Den lokale høvding i Chiuzira.

Byggeprogrammet med at opføre rigssale har været så bemærkelsesværdigt at det har gjort indtryk på redaktørerne af en ’Chichewa/​Chinyanja — engelsk-ordbog’, hvori der står om Vidnerne: „Jehovas Vidner har bygget mange [rigssale].“

„Denne rigssal er et mirakel“

Den 30. januar 2011 kunne menigheden Manyowe i Blantyre som nævnt indvi deres nye rigssal — nummer tusind i Malawi. „At have fået denne rigssal er et mirakel,“ sagde en der hørte til menigheden. „Det er en drøm der er gået i opfyldelse.“

„Jeg var her hver eneste dag byggeprojektet varede,“ fortæller en ung pige i menigheden i Manyowe. „Jeg er meget glad for at jeg kunne have en andel i at bygge et værdigt tilbedelsessted i vores distrikt.“

„Det var besværligt for os at få godkendt byggeriet af vores rigssal hos de lokale myndigheder,“ forklarede en af de ældste i menigheden. „Flere gange nægtede nogle af embedsmændene at underskrive de nødvendige tilladelser. Men fru Liness Chikaoneka, en lokal myndighedsperson, arbejdede koncentreret på at få myndighederne til at underskrive tilladelserne.“

En dag fulgtes fru Chikaoneka med en af menighedens ældste for at få underskrevet en tilladelse. „Jeg ønsker at Vidnerne bygger deres rigssal i min landsby,“ sagde hun til embedsmanden. „De er gode mennesker. Det har aldrig været nødvendigt for mig at løse problemer hvor de har været involveret, ved min lokale domstol.“ Embedsmanden underskrev derefter papirerne.

Fru Chikaoneka var begejstret da rigssalen blev indviet. Hun udtalte: „Jeg er meget glad og stolt over at have denne smukke bygning i min landsby!“

I hele Malawi giver Jehovas Vidner og deres naboer udtryk for deres taknemmelighed over rigssalsbyggerierne. Som et resultat af Jehovas Vidners store eksempel i selvopofrelse og deres arbejdsindsats er de ikke længere bagud med at bygge rigssale i dette land, som de var i 1993. Naturligvis vil der fortsat være brug for flere rigssale efterhånden som folk reagerer på ’den gode nyhed om Guds rige’ og nye menigheder bliver oprettet. (Mattæus 24:14) Derfor værdsætter Vidnerne også i høj grad den kærlige støtte og de gavmilde bidrag deres medkristne i hele verden giver. *

Men mest af alt giver de udtryk for deres taknemmelighed over for deres Gud, Jehova. Deres følelser er meget lig salmistens, der sagde: „Alle nationerne som du har frembragt, vil komme, og de vil bøje sig for dig, Jehova, og herliggøre dit navn. For du er stor og gør undere.“ — Salme 86:9, 10.

[Fodnoter]

[Illustration på side 24]

Før rigssalsbyggeprogrammet kom i gang, var mødestederne ikke meget andet end læskure med stråtag

[Illustration på side 24]

Nu mødes menigheder i rigssale som denne