FORTIDENS Babylon har været imponerende. Byen lå på en frugtbar slette cirka 80 kilometer syd for nutidens Bagdad. Byens massive dobbeltmure har fået den til at virke uindtagelig. Den var kendt for sine tempeltårne, majestætiske templer og hængende haver. Babylon har uden tvivl været en af de mest fantastiske byer i oldtiden.

I Bibelen bliver byen kaldt „Rigernes Herskerinde“, og den var hovedstad i bibelhistoriens tredje verdensmagt. (Esajas 47:5) Ligesom det egyptiske og det assyriske rige før dét spillede det babyloniske rige en betydningsfuld rolle i den bibelske historie. Det gør det muligt for os at sammenligne det Bibelen siger om Babylon, med det verdslige kilder siger.

Daniels Bog i Bibelen fortæller at en mand ved navn Belsazzar engang herskede som konge i Babylon. (Daniel 5:1) Men tidligere mente nogle historikere at Belsazzar, skønt  han havde stor magt, aldrig var konge. Tog Bibelen fejl? Arkæologer har fundet flere lercylindre i ruinerne af byen Ur i Mesopotamien. Kileskriftteksten på en af cylindrene indeholdt en bøn af den babyloniske kong Nabonid for „Bel-sar-ussur, min ældste søn“. Senere fund bekræftede at Belsazzar havde „virket som regent i mere end halvdelen af sin fars regeringstid, og at han i den tid praktisk taget var konge“, siges der i New Bible Dictionary.

Historien viser også at oldtidens Babylon var en ekstremt religiøs by, fyldt med astrologi og spådomskunst. I Ezekiel 21:21 læser vi for eksempel at Babylons konge tyede til spådom for at afgøre om han skulle angribe Jerusalem. Bibelen fortæller at kongen ’så på leveren’. Hvorfor lige leveren? Babylonierne undersøgte dette organ fra offerdyr for at tage varsler. Bogen Mesopotamian Astrology fortæller at arkæologer i blot et enkelt udgravningsområde i oldtidens Babylon fandt „32 levermodeller [af ler], alle indgraveret“ med varsler.

Den anerkendte arkæolog Nelson Glueck har engang sagt: „Jeg har foretaget udgravninger i tredive år med en bibel i den ene hånd og en skovl i den anden, og jeg har aldrig oplevet at Bibelen har taget fejl med hensyn til historiske oplysninger.“

Hvordan ville du reagere hvis der var en der fortalte dig at en stor hovedstad — som for eksempel Beijing, Moskva eller Washington, D.C. — ville blive en ubeboet ruin? Du ville sikkert være meget skeptisk. Men det er faktisk hvad der skete med oldtidens Babylon. Cirka 200 år i forvejen, omkring år 732 f.v.t., inspirerede Jehova Gud den hebraiske profet Esajas til at nedskrive en profeti om ødelæggelsen af det vældige Babylon. Han skrev: „Det skal gå Babylon, rigernes pryd, . . . som da Gud omstyrtede Sodoma og Gomorra. Det vil aldrig blive beboet, og det vil heller aldrig, generation efter generation, selv tage bolig.“ — Esajas 13:19, 20.

Men hvorfor forudsagde Gud Babylons ødelæggelse? I år 607 f.v.t. ødelagde de babyloniske hære Jerusalem og førte de overlevende til Babylon, hvor de blev grusomt behandlet. (Salme 137:8, 9) Gud forudsagde at hans folk, på grund af dets egne onde handlinger, skulle udholde denne ydmygende behandling i 70 år. Derefter ville Gud udfri dem og lade dem vende tilbage til deres hjemland. — Jeremias 25:11; 29:10.

I år 539 f.v.t. — netop da jødernes 70 års fangenskab udløb — blev det ellers så uovervindelige Babylon, i overensstemmelse med Guds profetiske ord, omstyrtet af de medo-persiske  hære. Med tiden blev byen til en ruindynge — præcis som forudsagt. Intet menneske kunne forudsige noget så usædvanligt. Det at profetere, eller forudsige begivenheder før de sker, adskiller Bibelens forfatter — den sande Gud, Jehova — fra alle andre guder. — Esajas 46:9, 10.

Lad os se på endnu en profeti som får en bemærkelsesværdig opfyldelse i vor tid. Profetien handler om Babylons konge Nebukadnezar og en drøm han havde om en enorm billedstøtte. Billedstøtten var inddelt i fem dele — hovedet, brystet og armene, bugen og hofterne, benene og til sidst fødderne — der hver var lavet af forskellige metaller. (Daniel 2:31-33) Delene stod for en række regeringer, eller riger, som begyndte med Babylon og fortsatte frem til den anglo-amerikanske verdensmagt, den syvende i den bibelske historie. — Daniel 2:36-41.

Daniel afslører at billedstøttens fødder og tæer bestod af nogle helt andre materialer. Rent metal var nemlig blevet erstattet med en blanding af jern og fugtigt ler. Daniel forklarede det på følgende måde for Nebukadnezar: „Eftersom du så jern blandet med fugtigt ler, vil de være blandet med menneskenes  afkom; men de kan ikke holde sammen indbyrdes, ligesom jern ikke kan blandes med formet ler.“ (Daniel 2:43) Ja, jern blandet med ler giver et skrøbeligt resultat; materialerne kan ikke „holde sammen indbyrdes“. Det beskriver meget præcist de splittelser der er i den politiske verden i dag.

Daniel afslører også en anden vigtig udvikling. I drømmen så kong Nebukadnezar en sten der blev revet løs fra et stort bjerg. Denne sten „ramte billedstøtten på dens fødder af jern og formet ler og knuste dem“. (Daniel 2:34) Hvad betyder det? Det svarer Daniel selv på: „I de kongers dage [tiden for den sidste verdensmagt] vil himmelens Gud oprette et rige som aldrig vil blive ødelagt. Og riget vil ikke blive overdraget til noget andet folk. Det vil knuse og gøre ende på alle disse riger, men selv bestå evindelig.“ (Daniel 2:44) Denne profeti pegede frem til et rige der ikke kan sammenlignes med noget andet styre mennesker har set. Kongen i dette rige er Jesus Kristus, Messias. Som nævnt i tidligere artikler i denne serie vil Jesus knuse Satan og alle hans tilhængere, både mennesker og åndeskabninger, og på den måde skabe fred og harmoni i hele universet. — 1 Korinther 15:25.