En advokat undersøger Jehovas Vidner

„JEG vidste kun meget lidt om Jehovas Vidner,“ siger Les Civin, der er advokat og direktør for et advokatfirma i Sydafrika. Hvorfor gav han sig til at undersøge Jehovas Vidners tro? Hvilken konklusion nåede han frem til? Læs her hvad han fortalte Vågn op!

Hvad var din religiøse baggrund?

Jeg har en jødisk baggrund, men i begyndelsen af 1970’erne giftede jeg mig med Carol, der var anglikaner. Hun var ikke interesseret i religion, og religion havde ingen indflydelse på vores liv på det tidspunkt. Men da vores søn, Andrew, var otte år, syntes Carol at vi skulle gøre noget for at give ham en eller anden form for tro. En rabbiner fortalte mig at hvis Carol konverterede til jødedommen, ville Andrew automatisk blive jøde, og han kunne stå bar mitzvah når han blev 13. Vi begyndte derfor at få undervisning i synagogen hver uge med henblik på at Carol kunne konvertere.

Hvordan kom du i kontakt med Jehovas Vidner?

Når Jehovas Vidner kom til vores dør, affejede jeg dem altid ved at sige: „Jeg er jøde, og jeg tror ikke på Det Nye Testamente.“ Men så fortalte Carol mig at en af hendes veninder var et af Jehovas Vidner, og at hun kendte Bibelen rigtig godt. Carol foreslog at vi lærte lidt mere om Bibelen. Modvilligt gik jeg derfor med til at studere med Jehovas Vidner.

Hvad syntes du om at studere Bibelen?

Jeg havde en meget nedladende holdning. Jeg havde genfundet min jødiske tro og følte at jeg hørte til de udvalgte. ’Hvad skulle disse mennesker kunne lære mig?’ tænkte jeg. Under vores første drøftelse sagde jeg til det Jehovas vidne der besøgte os: „Jeg er født som jøde. Jeg har fundet mit religiøse ståsted, og jeg vil dø som jøde. Du vil ikke kunne få mig til at ændre holdning.“ Han sagde venligt at han respekterede mit standpunkt. Fredag og mandag aften overværede vi så undervisningen i synagogen, og søndag formiddag studerede vi med Jehovas Vidner (hvis jeg ikke kunne slippe uden om det). Deres bibelundervisning var for øvrigt gratis, i modsætning til undervisningen i synagogen.

Jeg brugte min jødiske bibel fordi jeg troede at Jehovas Vidner brugte en oversættelse der passede til deres synspunkter. Det var en overraskelse for mig at de to bibler harmonerede så godt med hinanden. Men det gjorde mig bare endnu mere besluttet på at bevise at Jehovas Vidner ikke vidste hvad de talte om.

 Efter at have overværet nogle få af rabbinerens timer sagde Carol til mig at hun ikke syntes rabbineren kendte sin bibel særlig godt. Hun meddelte mig at hun ikke længere ville overvære undervisningen, og at hun ikke ville fornægte Kristus. Rystet som jeg var, overvejede jeg at opløse vores ægteskab. Men da jeg var kommet mig lidt over chokket, besluttede jeg mig for at benytte en anden strategi — jeg ville bruge mine juridiske færdigheder til at bevise at Carol og denne ’tåbelige sekt’ tog fejl.

Lykkedes det for dig?

En rabbiner gav mig en bog der var skrevet for at modbevise messiasprofetierne. I halvandet år studerede Carol og jeg bogen sammen. Vi fortsatte også vores ugentlige studium med Jehovas Vidner. Men for hver profeti vi undersøgte ved hjælp af rabbinerens bog, blev jeg mere og mere usikker. I modsætning til det bogen argumenterede for, pegede messiasprofetierne i Bibelen konsekvent på blot én person — Jesus Kristus. Sagen blev til sidst sat på spidsen da vi sammen med Jehovas Vidner studerede profetien i Daniel 9:24-27, som forudsagde at Messias ville fremstå i år 29 e.v.t. * De tog en interlinear hebraisk bibel frem som indeholdt en engelsk ord for ord-oversættelse neden under den hebraiske tekst. Jeg tjekkede ordlyden, foretog min egen udregning på grundlag af kronologien og sagde: „Okay, profetien peger på år 29 e.v.t. Og hvad så?“

„Det var det år hvor Jesus blev døbt,“ sagde forkynderen.

Jeg var lamslået! Jeg var også forbavset over hvor nøjagtige bibelprofetierne er, og hvor fint de passer sammen.

Hvordan reagerede dine venner på din holdningsændring?

Nogle blev meget foruroliget og lovede at introducere min kone og mig for nogle personer der kunne vise os at vi var ved at blive hjernevasket. Men vores overbevisning byggede på grundigt studium og logiske ræsonnementer — det stik modsatte af hjernevask.

Hvad fik dig til at blive et af Jehovas Vidner?

Jeg begyndte at overvære nogle få møder i rigssalen sammen med min kone, der på det tidspunkt var blevet et Jehovas vidne. * Jeg var imponeret over Jehovas Vidners venlighed og deres kærlighed til hinanden, uanset race. Det havde jeg ikke oplevet i mit eget trossamfund. Efter at have studeret i yderligere tre år blev jeg så døbt.

Hvordan havde du det med din beslutning om at blive et af Jehovas Vidner?

Det er en ære at kunne sige: „Jeg er et af Jehovas Vidner.“ Men når jeg tænker tilbage på hvor meget jeg kæmpede imod sandheden, føler jeg slet ikke at jeg fortjener alle de åndelige skatte Jehova har givet mig. Jeg vil aldrig fortryde min beslutning.

Hvilke velsignelser har du fået?

Mange. Blandt andet glæder jeg mig over det privilegium at tjene som ældste, eller åndelig hyrde og lærer, i vores lokale menighed. Jeg har også haft mulighed for at hjælpe til i den juridiske afdeling på Jehovas Vidners afdelingskontor i Sydafrika. Men der er ingen tvivl om at den største velsignelse er at kende Jehova og hans søn og forstå den virkelige betydning af den tid vi lever på, og af de skelsættende begivenheder der ryster verden.

[Fodnoter]

[Tekstcitat på side 11]

Jeg var . . . forbavset over hvor nøjagtige bibelprofetierne er, og hvor fint de passer sammen